Lær videre, for at nå videre

Hold dig opdateret

Få info om efteruddannelse, forskning og invitationer til faglige arrangementer direkte i din indbakke.

Læs en MBA på Aarhus BSS - Aarhus Universitet


Tag din MBA-uddannelse på Aarhus BSS 

_______________

Aarhus BSS, der er en del af Aarhus Universitet, kan som nogle af de eneste i Danmark tilbyde dig en MBA lederuddannelse, der er Triple Crown-akkrediteret. At være akkrediteret kræver, at Aarhus BSS kan leve op til kravet om vidensbaseret og relevans undervisning samt kvalitetssikring af tilrettelæggelsen af studiet.

Derfor vil du få undervisning af nogle af de bedste forskere inden for deres felt på vores MBA-uddannelse. Du vil opleve underviserne som inspirerende og engagerede i forhold til at give dig de nødvendige erhversøkonomiske kompetencer til udvikling, drift og ledelse - kompetencer, du kan anvende fra dag ét i din virksomhed. 

Lær mere om MBA-uddannelsen




Hvad står MBA for? 

_______________

MBA er en forkortelse for ”Master of Business Administration” og uddannelsen er en erhvervsøkonomisk lederuddannelse, der giver faglige og personlige kompetencer til ledere og kommende ledere. Mange ledere oplever, at en MBA er et springbræt i deres karriere, og at de efterfølgende får stillinger med mere ansvar.  
Hvis du også vil tage din lederkarriere til det næste niveau, så kan du læse en MBA i Aarhus hos Aarhus BSS på 2 til 6 år, alt efter, hvad der passer bedst ind i dit arbejds- og privatliv. 

Bliv klogere på, hvem der tager en MBA- uddannelse hos Aarhus BSS




En MBA gør dig til en helstøbt leder

_______________

MBA-uddannelsen på Aarhus BSS er for dig, der gerne vil blive en bedre leder, eller som er kommende leder. Hvor du arbejder er uden betydning, dog er der tre krav, du som kommende MBA-studerende, skal kunne opfylde:

  • Du skal have mere end 3 års relevant erhvervserfaring
  • Du skal have en universitetsbachelor/kandidat eller en relevant diplomuddannelse  
  • Du skal kunne læse og forstå dansk og engelsk



Sådan foregår MBA-undervisningen på Aarhus BSS

_______________

Når du tager en MBA hos Aarhus BSS, får du undervisning af nogle af de bedste forskere inden for deres felt. Selve undervingen er fordelt ud på dialogbaserede forelæsninger, cases, gruppearbejde og projekter. De projekter, du udarbejder, er baseret på egne erfaringer. hvorfor du kan anvende din MBA-undervisning fra dag ét. 
Når der ikke er undervisning, er der selvstudie, hvor du selvstændigt arbejder med problemstillinger i din virksomhed, men du er også tilknyttet en studiegruppe. Gruppen udveksler erfaringer og får derved værdifuld indsigt i andre brancher og virksomheder. 

Læs om, hvordan undervisningen foregår 




Hvor meget tid skal jeg på bruge på en MBA-uddannelse?

_______________

Du skal forvente at bruge mellem 5-7 timer pr. uge. pr. fag, du vælger. Disse timer dækker over læsning, undervisning og en afsluttende eksamen. Der er enkelte valgfag med en studietur. Her skal du kunne tage fri 5 hverdage (turen er oftest mandag til fredag). 

Planlægning af MBA-studiet




Hvad koster en MBA-uddannelse?

_______________

Når du tager en MBA på Aarhus BSS, er det en all inclusive-uddannelse. Det betyder, at der ikke kommer ekstra udgifter. Prisen dækker omkostninger til undervisning, undervisningsmaterialer, tre eksamensforsøg pr. fag, forplejning og administration.

Lær mere om prisen på en MBA

Fag  Pris 
Valgfag - du skal have 6 fag. á 27.000 kroner  162.000
Obligatoriske fag - du skal have 3 fag á 27.000 kroner    81.000 
Masterprojekt og metode    52.000
Pris i alt  295.000*

Hvis du vælger et af de to valgfag, hvor der er en studietur, koster det 33.000 kroner pr. fag. 

*Der tages forbehold for eventuelle prisstigninger.
*Da vi ikke modtager taxametertilskud fra staten for ikke-EU/EØS-statsborgere uden varig opholdstilladelse i Danmark, forhøjes opkrævningen af deltagerbetalingen med et tillæg på 250 kr. pr. ECTS-point. Læs mere om studiegebyret.



Hør hvad studielederen og 2 MBA-dimittender fortæller om MBA-uddannelsen på Aarhus BSS

_______________