Hvorfor mennesker begyndte at bruge symboler

En række innovative eksperimenter hos COBE Lab kaster lys over udviklingen af tidlig symbolsk adfærd hos menneskearten for ca. 100.000 år siden.

 

Vores tidligste eksempler på at mennesker har brugt symboler stammer fra omkring 100.000 år siden i Afrika.

Et sted af særlig interesse her er Blombos grotten, hvor arkæologer har fundet abstrakte mønstre indgraveret i stenstykker af okker. Et andet sted er et klippely i Diepkloof-området, hvor man har fundet mønstre indgraveret i strudseæg.

Begge steder blev graveringerne lavet over en periode af mere end 30.000 år.

De første graveringer var simple mønstre af parallelle linjer, men hen ad vejen blev de mere komplekse med større symmetri og krydsende linjer.

En gruppe af forskere, ledet af Kristian Tylén, satte sig for at forstå hvorfor de indgraverede mønstre udviklede sig som de gjorde over tid.

Dette udforskede de igennem en række eksperimenter hos COBE.

Eksperimenter

1) I det første eksperiment fik forsøgsdeltagere vist flimrende farver for deres dominerende øje mens de for deres andet øje fik vist omridset af graveringerne. Det betød at det mere dominerende synsindtryk af flimrende farver til at starte med ville overdøve indtrykket af graveringerne.

Forskerne fandt at senere graveringer hurtigere blev synlige for deltagerne herved end tidligere graveringer. Det taler for at graveringerne udviklede sig over tid til at blive mere iøjefaldende, tilpasset vores visuelle perceptionssystem.

2) I et andet eksperiment blev deltagerne bedt om at genskabe graveringerne ud fra deres hukommelse. De var mere nøjagtige i deres genskabninger af senere end tidligere graveringer.

Det taler for at graveringerne udviklede sig over tid til at blive lettere at huske og reproducere.

3) I et tredje eksperiment bedømte deltagerne at de senere graveringer så mere ud til at være lavet af et menneske end tidligere graveringer.

Det taler for at graveringerne udviklede sig over tid til at se mere intentionelle ud.

4) Et fjerde eksperiment viste at senere graveringer var lettere at genkende som kommende fra samme eller forskellige grotter end tidligere graveringer.

​

Det tyder på at graveringer fra hver grotte udviklede særegne stilementer over tid, muligvis som identitetsmarkører for deres skabere.

5) I et femte forsøg viste deltagerne sig ikke at være bedre til at adskille individuelle senere graveringer fra hinanden end individuelle tidligere graveringer.

Det at graveringerne ikke udviklede sig over tid til at være lettere at adskille fra hinanden tyder på at de ikke fungerede som fuldt udviklede referentielle, denotative symboler—altså at de ikke fungerede som ord eller tegn der har specifikke betydninger og refererer til specifikke ting.

Konklusioner

Eksperimenternes resultater antydede altså at disse tidlige symboler ikke fungerede som ord eller tegn med specifikke betydninger. Derimod kan de have fungeret som æstetiske dekorationer og som socialt videreførte traditioner der markerede deres skaberes sociokulturelle identitet. Dette ville forklare hvorfor de udviklede sig over tid til at være mere iøjefaldende, til at være lettere at huske og reproducere, til at have et mere intentionelt udtryk og til at have en særegen stil alt efter hvem der lavede dem.

Der er altså grund til at tro at dette var de oprindelige formål der først drev mennesker til at begynde at bruge symboler for omkring 100.000 år siden.

Studiet hed  "The Evolution of Early Symbolic Behavior in Homo Sapiens" og blev udgivet i tidsskriftet PNAS i 2020.