Hvordan egoistiske mennesker samarbejder

Kommunikation af forventninger til hinanden kan øge samarbejde blandt deltagere, der ellers ville være free-riders. Forskere kaster lys på hvordan egoistiske deltagere kan blive de deltagere, der samarbejder mest, hvis de har mulighed for at signalere deres forventninger og ved at den anden deltager også er egoistisk. Målet ser dog ud til at være at tilgodese deres egen materielle egeninteresse i sidste ende. 

Vi kender alle typen, der nyder godt af gruppens indsats uden at bidrage med noget selv. Det kan være det dovne medlem af læsegruppen eller den roomie, der ikke deler sin mad men med glæde tager af din. På samfundsniveau taler vi om free-riders som personer, der nyder godt af de offentlige goder mens de betaler lidt eller ingenting i skat. 

Forskerne bag dette studie har undersøgt hvordan udveksling af forventninger og information om den anden spillers type kan påvirke deres villighed til at samarbejde i et public goods scheme (spil om offentlige goder). Betingelserne vendte de mest egoistiske spillere til at være dem, der samarbejdede mest i hele spillet. 

Forventninger og viden om den anden spiller sætter skub i samarbejdet blandt egoistiske spillere

I studiet finder forskerne ud af at to betingelser aktiverer samarbejde blandt egoistiske spillere i et socialt dilemma: 

1. Fælles viden om at den anden spiller er egoistisk
2. Udveksling af forventninger

De to betingelser er begge nødvendige for at se en dramatisk ændring i deres samarbejdsniveau. Udvekslingen af forventninger er i sig selv ikke en tilstrækkelig betingelse for at egoistiske spillere samarbejder - faktisk, så giver det bagslag hvis spillerne ikke ved at den anden spiller også er egoistisk. 

Michiru og hans kollegaer fortæller: "Vi mener at resultaterne kan forklares af hvad Robert Morton (2002) kalder 'løsnings-tænkning', som er en general form for team ræsonnement. Da der ikke er nogen at free-ride på, er samarbejde den eneste måde, man kan tjene penge på. Den egoistiske spiller skal dog være sikker på at partneren tænker og forventer det samme førend at han/hun vælger at samarbejde"

Forskellen i samarbejde blandt spillerne er illustreret i denne figur: 

Note: CCCK =Betinget samarbejdsvillig, viden om den anden spiller, CCNCK = Betinget samarbejdsvillig, Ingen viden om den anden spiller,, SSCK = Egoistisk deltager, Viden om den anden spiller, SSNCK = Egoistisk deltager, Ingen viden om den anden spiller. I runde 11-20 kunne deltagerne signalere deres forventninger. 

Som det fremgår af figuren over gennemsnitlige bidrag per runde, samarbejder de egoistiske spillere mere med hinanden end de andre typer af spillere indtil sidste runde, hvor kurven falder drastisk. 

Om eksperimentets forløb

Alle deltagere i studiet startede med at spille et spil om offentlige goder med kun én runde i et online spørgeskema. Baseret på spørgeskemaet blev deltagerne identificeret som enten 'betinget samarbejdsvillig', 'egoistisk' eller 'anden type'. Herefter blev deltagerne inviteret til lab'et hvor de blev sat i par med en anden deltager af samme type. De spillede et spil om offentlige goder i to betingelser: med og uden information om den anden spillers adfærdstype. 

Mulige løsninger på sociale dilemmaer i vores samfund

"Disse former for eksperimenter om offentlige goder er relevante fordi de simulerer mange virkelige situationer med sociale dilemmaer, som kan forbedres til fordel for den sociale velfærd. Mere konkret fokuserer dette studie på de mekanismer, hvorigennem man kan opnå samarbejde mellem free-riders" fortæller Michiru. 

Selvom spillet om offentlige goder er en form for analogi til et af de mest fundamentale spørgsmål om organiseringen af vores samfund, så er der stadig lang vej fra lab'et til situationer i det virkelige liv. Alligevel er resultater som disse med til at kaste lys på mulige måder at modarbejde free-rider problemet: 

"Straf, en populær institution i eksperimenter, er ikke mulig i virkelige situationer. Grupperinger og kommunikation er relativt nemt at opnå og derfor kan det være en omkostningsfri måde at opfordre til frivillige bidrag til offentlige goder i de virkelige omstændigheder" tilføjer Michiru.

Er danskerne mindre egoistiske? 

Dette var Michiru's første eksperiment i Danmark og han havde en udfordring, der muligvis er relateret til den danske kultur: 

"En udfordring var at få nok deltagere til studiet. Vi ville have flere egoistiske deltagere men heldigvis - og uheldigvis for os - er danske studerende meget samarbejdsorienterede!"

Artiklen hedder "Making good cider out of bad apples - Signaling expectations boosts cooperation among would-be free riders" og blev publiceret i 2018.