Hvad rumvæsener kan fortælle os om høflighed

Hvad ligger til grund når folk er høflige i deres kommunikation? Et eksperiment af Tobias Gretenkort og Kristian Týlen undersøgte dette ved at få deltagere til at kommunikere med fiktive rumvæsener under forskellige omstændigheder for at se hvornår de ville tage rumvæsenernes høflighedsnormer til sig.


Verden over gør folk til tider brug af gode manerer og etikette når de kommunikerer skriftligt eller ansigt til ansigt. I forskningslitteraturen er der to centrale teorier omkring hvorfor.

En teori påstår at folk er høflige for at overholde sociale forventninger. De er høflige for at passe ind.

En anden teori påstår at høflighed er en individuel strategisk adfærd. Folk er høflige når det betaler sig.

Begge teorier kan være sande og beskrive to forskellige grunde til at folk er høflige i deres kommunikation.

Hvis sociale forventninger og strategisk egeninteresse er to forskellige årsager bag høflighed, så burde det være muligt at gøre folk mere eller mindre høflige ved at manipulere deres sociale omstændigheder og hvorvidt det at være høflig betaler sig eller ej. For at teste dette satte Tobias og Kristian et eksperiment op hos COBE Lab hvor deltagere skulle kommunikere med fiktive rumvæsener under forskellige omstændigheder for at se hvornår de ville tage rumvæsenernes høflighedsnormer til sig.

Forsøget

72 mennesker deltog. Igennem et chat-system på en computer blev deltagerne bedt om at efterspørge en række genstande fra en fremmed intelligens på et rumvæsensprog opfundet til anledningen af forskerne. For at hjælpe dem med at kommunikere fik de udleveret en gloseliste med oversættelser fra engelsk til rumvæsensprog og fra rumvæsensprog til engelsk.

Alle deltagere var sat op i par og konkurrerede mod to yderligere fiktive rumvæsener ved navn Ali og Ula, som forsøgte at få fat i de samme objekter.

Da Ali og Ula kunne tale flydende rumvæsenssprog brugte de sommetider ord der ikke var med i deltagernes gloseliste. To af disse ord udtrykte høflighed (“te” og “na”) mens to andre udtrykte uhøflighed (“bu” og “so”). Forskerne forudsagde at deltagerne ville være i stand til at identificere de høflige ord og tage dem til sig, alt efter deres omstændigheder.

Note: Et eksempel på en chatsamtale. a) viser chat-systemet som det blev brugt i forsøget. b) er en engelsk oversættelse for læselighedens skyld, da engelsk ikke blev brugt under forsøget

Deltagerne var enten på hold med deres menneskelige partner eller også konkurrerede de imod dem. Forskerne forudsagde at når deltagerne konkurrerede imod deres menneskelige partner, så ville de føle et større behov for at vise troskab overfor rumvæsenernes sociale normer ved at bruge deres høflige ord.

Derudover betalte det sig enten for deltagerne at bruge de høflige ord idet de gjorde rumvæsnerne mere tilbøjelige til at udlevere de efterspurgte genstande, eller også havde de ingen effekt. Forskerne forudsagde at deltagerne ville være mere tilbøjelige til at bruge de høflige ord når det betalte sig.

Ved at få deltagerne til at kommunikere med rumvæsener på et opfundet rumvæsensprog kunne Tobias og Kristian forsikre sig at de ikke blot brugte høflige ord af vane. Dansktalere kan fx finde på at bruge høflige udtryk som “tak” og “be’ om” uden at tænke over det, men at bruge opfundne høflige ord som “te” og “na” kræver at man gør det med eftertanke.

Resultater

Deltagerne var mere tilbøjelige til at tage de høflige ord til sig og blive ved med at bruge dem når de konkurrerede imod deres menneskelige partner og når det betalte sig af bruge dem. Dette var ikke blot et tilfælde af at deltagerne gjorde alt hvad der faldt dem ind for at “vinde spillet” og få de efterspurgte genstande: Når de blev spurgt til det bagefter, rapporterede deltagerne at de havde regnet ud at “te” og “na” var høflige ord i stil med de danske udtryk “tak” og “be om”, og de brugte dem af den grund.

Med andre ord fandt Tobias og Kristian belæg for at i hvert fald to af grundene til at folk er høflige i deres kommunikation er sociale forventninger og strategisk egeninteresse.

Så det er altså hvad rumvæsener kan fortælle os om høflighed: Hvis du vil have folk til at være høflige, så giv dem behov for at passe ind og sørg for at det betaler sig!

Tobias og Kristians studie var støttet af Interacting Minds Centre og blev udgivet i Journal of Pragmatics i 2021 under titlen “The Dynamics of Politeness: An Experimental Account.”

Den korte historie

  • Verden over er folk til tider høflige når de kommunikerer skriftligt eller ansigt til ansigt, men forskere har endnu ikke nøjagtigt klarlagt grundende hertil
  • Tobias og Kristians forsøg viste at ihverfald to af grundende til høflighed i kommunikation er strategisk egeninteresse (altså at det betaler sig) eller sociale forventinger (altså at det er forventet)

Forskerne bag eksperimentet

Tobias Gretenkort

Ph.d.-studerende ved Institut for Engelske, Amerikanske og Latinske Studier ved RWTH Aachen Universitet, Tyskland. Tobias forsker særligt i pragmatik (sprogets anvendelse) og gør her brug af alt fra adfærdseksperimenter til datalingvistik.

Kristian Tylén

Lektor i kognitionsvidenskab ved Center for Semiotik og The Interacting Minds Centre ved Aarhus Universitet.