Om uddannelsen

På Master i it inddrages den nyeste it-forskning i undervisningen, og vi lægger vægt på, at deltagerne får teorier, metoder og teknikker, som de kan bruge til at udvikle og reflektere over deres aktuelle og kommende udfordringer. Uddannelsen er fleksibelt opbygget, så deltagerne selv kan tilrettelægge studietid og -tempo. Det betyder, at deltagerne kan tilpasse uddannelsen til deres arbejds- og familieliv.

Master i it fokuserer på koblingen mellem forretning og it: Hvordan kan it udnyttes, så det giver en effektiv støtte til virksomhedens strategi og udvikling? Uddannelsens brede udbud af fagpakker specialiserer it-ledere inden for blandt andet it-strategi, it-governance, projektporteføljeledelse og virksomhedsarkitektur.

Den fleksible Master i it, specialiseringslinjen Organisation specialiserer it-ledere i private og offentlige organisationer i strategisk ledelse og implementering af it. Hvert semester er et afsluttet modul, en fagpakke, der kan følges som et separat forløb eller som et modul på masteruddannelsen. Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt. Ønsker du at opnå mastergraden, er det en forudsætning, at alle fag bestås inden for 6 år fra første indskrivning på uddannelsen, som er den maksimale uddannelsestid iht. masterbekendtgørelsen.

Fagpakker på Master i it - linjen Organisation, ved Aarhus BSS: