De fleste chefer ønsker sig en arbejdsplads, hvor medarbejderne får noget fra hånden og hitter på nye ting, så virksomheden udvikler sig og opnår gode resultater. 

Alligevel insisterer mange chefer også på, at medarbejderne skal tilbage på kontorstolene på fuld tid efter corona. 

”Men det er ikke nødvendigvis en god ide, hvis man ønsker effektivitet og innovation. I hvert fald viser vores studie, at dem, der på lang sigt er succesfulde, er de virksomheder, der finder en balance mellem at lade medarbejderne arbejde på distancen og mødes fysisk. De, der aldrig mødes fysisk, lykkes ikke. Og de, der hele tiden er fysisk sammen, klarer sig dårligere end dem, der bibeholder distancearbejde som en mulighed,” fortæller Franziska Günzel-Jensen, lektor ved Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS, Aarhus Universitet. 

Krisen har afdækket så mange gode værktøjer og nye muligheder for at arbejde sammen på kryds og tværs, og det er både et forretningsmæssigt og et trivselsmæssigt problem, hvis ikke vi griber dem,” 

^{Lektor Franziska Günzel-Jensen, Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS, Aarhus Universitet.} 

Ny innovation i krisetid 

Hun står sammen med kollegaerne Katharina Scheidgen, Ali Aslan Gümüsay, Miriam Wolf og Gorgi Krlev bag studiet ”Crises and entrepreneurial opportunities: Digital social innovation in response to physical distancing”¹. Det undersøger, hvordan 10 tyske iværksættervirksomheder er lykkedes med at være innovative under corona-krisen². 

”Teorien siger, at det er svært at finde ressourcer til at opfinde noget nyt i krisetider. Men vi finder, at virksomhederne bringer ny innovation til markedet under corona, også selv om medarbejderne ikke er fysisk sammen. Så antagelsen om, at innovation kun kan foregå, når folk er sammen, holder ikke. Til gengæld viser studiet også, at det er vigtigt for succes, at medarbejderne mødes indimellem og er intensivt sammen, inden de går hver til sit igen,” siger hun. 

Læs også:  Sådan får du det bedste frem i dine medarbejdere

Hybridarbejde som fremtidens arbejdsform 

Den viden kan ifølge Franziska Günzel-Jensen være til gavn for virksomheder i hele verden, for selv om studiet er udført i Tyskland, er den slags innovation foregået globalt under corona-krisen – også i Danmark. Og alle steder har man også set lignende effekter af at arbejde hjemmefra. Desuden kan også større virksomheder lære af erfaringerne. 

”Vi kigger på iværksættervirksomheder, men også større virksomheder er gået i den her retning, og på internationalt plan har det åbnet mange døre for dem,” siger hun og giver Airbnb som eksempel.  

Efter at de to år med hjemmearbejde under pandemien har været de to mest produktive år for selskabet, har Airbnb for nylig fjernet alle geografiske krav til sine medarbejdere og indført fem nye arbejdsprincipper: 1. de ansatte kan frit vælge mellem hjemmearbejde og kontoret, 2. de kan tage deres fulde løn med, hvorhen de vil i USA, 3. de må bo og arbejde i udlandet op til 90 dage om året, 4. de skal mødes fysisk med deres kollegaer i en uge hvert kvartal og 5. der kræves en høj grad af planlægning og koordinering.  

”Det er en ekstrem case. Men den bliver alligevel mere og mere almindelig – i hvert fald i USA. Og den har masser at byde på i overgangen til hybridarbejde som fremtidens arbejdsform,” siger Franziska Günzel-Jensen med henvisning til betegnelsen for mikset af at arbejde på kontoret og fra andre lokationer samt kombinationen af at arbejde virtuelt og mødes fysisk. 

”Denne måde at arbejde på giver bedre plads til en mangfoldig og international gruppe af medarbejdere, der kan være innovative og effektive, fordi de har mulighed for at veksle mellem at være sammen og hver for sig, og således vælge det, der fungerer bedst for dem hver især,” siger hun. 

Læs også: Virtuelt arbejde kræver kreativ ledelse 

Tid til eftertanke 

Alligevel insisterer rigtig mange virksomheder på, at medarbejderne skal møde ind på kontoret hver dag, nu hvor det er muligt igen, og det ærgrer Franziska Günzel-Jensen. Hun frygter, at vi taber konkurrencekraft, hvis ikke vi griber de innovationsfordele, vi har fået under krisen. 

”Krisen har afdækket så mange gode værktøjer og nye muligheder for at arbejde sammen på kryds og tværs, og det er både et forretningsmæssigt og et trivselsmæssigt problem, hvis ikke vi griber dem,” siger hun. 

For de virksomheder, der finder en god hybrid løsning, står meget bedre rustet til at håndtere den næste krise end dem, der bare er gået tilbage til almindelig tilstedeværelse. Og hvis en medarbejder gerne vil flytte til København, men rigtig gerne vil beholde sit job i en virksomhed med kontor i Aarhus, hvorfor så ikke bruge alle de gode muligheder, der nu er skabt for at håndtere det? Ikke mindst når vi har en arbejdskultur i Danmark, der ikke levner meget tid til det sociale, fordi vi generelt løber ud ad døren, så snart vi har fri. Så er det måske bedre, at der er sat en hel weekend af til at dyrke relationen til kollagerne 3-4 gange om året? 

”Det er tid til at tænke over vores arbejdskultur. Og til at tale sammen i virksomhederne om, hvilke processer der har fungeret godt under krisen, og hvilke der ikke har fungeret så godt. Hvad er fordelene, og hvad er ulemperne ved det hybride arbejde? Og hvordan kan vi fremover udnytte erfaringerne på bedste måde til fordel for både virksomhed og medarbejdere?” spørger Franziska Günzel-Jensen. 

Læs også: Storrumskontorer kan nedsætte arbejdsglæden

Løsningen er ikke at gøre det samme 

Det hybride arbejde er next normal, og indtil videre viser studiet, at de virksomheder, der ikke omstiller sig, mister medarbejdere. 

”Medarbejderne søger væk, bl.a. fordi de føler sig stressede over at skulle fuldt tilbage på arbejde. Så det gælder om at tage individuelle hensyn, hvor man kan. Særligt nu, hvor det er svært at finde kvalificeret arbejdskraft, for ellers søger medarbejderne væk, og så mister virksomheden innovationskraft,” siger Franziska Günzel-Jensen, der håber, at danske virksomheder tager sig tid til den nødvendige refleksion. 

”Danmark har rykket sig meget under krisen, som vi har været gode til at komme igennem. Men hvis ikke vi lærer af den i forhold til distancearbejdets potentiale, så mister vi vores forspring. Et koncept som Airbnb’s virker selvfølgelig kun for nogle virksomheder, så alle har brug for at finde deres egen løsning. Men sikkert er det, at løsningen ikke er at gøre det samme som før,” siger hun. 

Læs også: Præstationsløn kan påvirke psykisk helbred

NOTER 

1: https://doi.org/10.1016/j.jbvi.2020.e00222 

2: I et efterfølgende studie har forskerne fulgt 18 iværksættervirksomheder – 9 helt nye og 9 veletablerede – fra sommeren 2020 og indtil nu. 

3: https://twitter.com/bchesky/status/1519831566486147073?s=24&t=g3BhrCwaogytjgJtyqoT1A