”Behovet for at gå vores demokrati efter i sømmene og diskutere, hvordan vi kan styrke det, er i dag mere presserende, end jeg havde forestillet mig, da vi gik i gang med arbejdet,” siger forskningsleder for Magtudredningen 2.0, Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet.

Folketinget besluttede i 2022, at det danske demokratis tilstand skulle undersøges grundigt af uafhængige forskere. Danmark skulle have en ny såkaldt magtudredning, fordi der var sket store forandringer i samfundet, siden den oprindelige magtudredning blev lavet omkring årtusindskiftet.

Efter et indledende arbejde, som flere end 200 forskere fra danske universiteter har været involveret i, bliver de første resultater af den nye magtudredning nu offentliggjort.

I dag udkommer nemlig de første tre bøger i en bogserie fra Magtudredningen 2.0, og den overordnede konklusion er klar: Det danske demokrati er udfordret.

Det er vigtigt, at vi tager udfordringerne for det danske demokrati alvorligt, hvis vi skal sikre, at det også er robust i fremtiden

^{Professor Michael Bang Petersen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, forskningsleder for Magtudredningen 2.0}

Læs også: Professor Michael Bang Petersen i spidsen for ny magtudredning

Udfordringer indefra og udefra

Samtidig med at demokratiet er på tilbagegang ude i verden, har forskerne identificeret en lang række svage punkter i vores eget demokrati. Kernen i det danske demokrati er fortsat intakt, men samtidig er kvaliteten af den offentlige samtale udfordret af de sociale platformes logikker og algoritmer. De politiske processer er mere uigennemskuelige og centraliserede.  Større grupper af borgere føler sig ikke reelt som medborgere blandt andet som følge af stigende ulighed. Og en lang række af vores demokratiske institutioner hviler i højere grad på uformelle traditioner og normer end på formelle regler.

”Det er vigtigt, at vi tager udfordringerne for det danske demokrati alvorligt, hvis vi skal sikre, at det også er robust i fremtiden. Med den viden, vi har nu, er vores vurdering, at det danske demokrati på sigt kan blive påvirket af de udviklinger, vi ser rundt om i verden, hvor demokratiet er på tilbagegang både i nyere demokratier tæt på os, såsom Ungarn, og i et af verdens ældste demokratier, USA,” siger Michael Bang Petersen, der leder Magtudredningen 2.0 i samarbejde med fire kolleger fra henholdsvis Københavns Universitet, Syddansk Universitet, CBS og Aarhus Universitet.

Læs også: Magtudredningens forskningsledelse på plads

Debat og forskning side om side

Magtudredningen 2.0 skal munde ud i en slutrapport i 2028, som vil være forskningsledelsens endelige konklusioner. Indtil da udkommer der i alt 45 bøger. I de kommende bøger vil en lang række danske forskere med hver deres ekspertise nærstudere forskellige dele af demokratiet for at gøre os klogere på de enkelte udfordringer, og hvor der kan sættes ind for at løse dem.

Hensigten med bøgerne er, at de skal kunne læses af alle interesserede og skabe et forskningsbaseret grundlag for en løbende debat.  

”Det er vigtigt for os at understrege, at det, vi fremlægger i dag, er resultatet af vores indledende arbejde. Det er ikke endelige konklusioner. Vi lægger vores foreløbige arbejde frem til offentlig debat, fordi vi har brug for input til, hvad vi overser, imens vi dykker ned i de enkelte problemstillinger for at blive klogere på dem og vurdere, hvor alvorlige de er,” siger Michael Bang Petersen.

Og der er behov for, at vi som samfund tænker nyt, vurderer han.

”Vi kan ikke tage det danske demokrati for givet. Hvis det skal være levedygtigt også i det 21. århundredes samfund, er det nødvendigt, at borgere og beslutningstagere sikrer, at de demokratiske kerneopgaver løses med nye midler,” siger professoren fra Aarhus Universitet.

Læs også: Magtudredningen 2.0 sætter 15 temaer under lup

Fakta

Vi bestræber os på at leve op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. Derfor er artiklen suppleret med følgende oplysninger: