Det handler om at skabe noget larm

Vi så det så sent som i den seneste valgkamp tidligere på året. Socialdemokratiet lancerede sit udspil om Lilleskolen med et Facebook-opslag fra partiet, som de indledte med disse ord: 

”Alle børn har fortjent en god skolegang 🍎Folkeskolen er nemlig så afgørende for vores børns livsmuligheder, trivsel og læring. Derfor vil vi i Socialdemokratiet investere massivt i vores børns skolestart. Vi kalder det Lilleskolen, hvor de mindste børn går i mindre klasser med max 14 elever.”

Kort efter fulgte partiets politikere hurtigt trop på sociale medier, og snart var emnet fast inventar i partilederdebatter og i medier. Det er ikke tilfældigt, viser ny forskning fra Aarhus BSS. 

Daniel Sandvej Eriksen, adjunkt i statskundskab på Aarhus BSS ved Aarhus Universitet, lancerer ny forskning om, hvordan partier proaktivt kan sætte et emne, som er vigtigt for partiet, på den politiske dagsorden. Forskningen er udkommet i det anerkendte tidsskrift American Political Science Review.

Det handler fra partiets perspektiv blandt andet om at vise, at man er dedikeret til den dagsorden, man netop har lanceret.

^{Daniel Sandvej Eriksen, adjunkt, Institut for Statskundskab}

Som en del af sin nye model kaldet the Issue Initiation Model lancerer Daniel også de to nye begreber initiation og elevation.

Initiation dækker over, at et parti aktivt bringer et politisk emne ind i debatten. Ikke som svar på en igangværende debat, men som startskud til en ny. 

”Partiet søsætter et fokus,” siger Daniel Sandvej Eriksen og uddyber: 

”Det kan for eksempel gøre det ved at holde et pressemøde eller ved at bruge sociale medier. Det er en strategisk beslutning, at partiet går ud og siger, ’det er det her, vi gerne vil tale om nu’, som vi eksempelvis så det, da Socialdemokratiet fremlagde deres udspil om en Lilleskole.” 

Den anden del af modellen kalder Daniel Sandvej Eriksen for elevation. Det sker, når partiets egne politikere løfter emnet synkront gennem for eksempel sociale medier, interviews, opslag og hermed sender signalet: ‘Det her er vigtigt for os.’

”Her forsøger partisoldaterne at lave noget larm omkring det, som partiet lige har sagt. Det handler fra partiets perspektiv blandt andet om at vise, at man er dedikeret til den dagsorden, man netop har lanceret,” siger Daniel Sandvej Eriksen.

5,5 millioner SoMe-opslag dokumenterer effekten

Daniel Sandvej Eriksen har testet sin model på mere end 5,5 millioner tweets fra politiske partier og MF’ere, 750.000 nyhedsartikler samt 419.000 spørgsmål til ministeren i Storbritannien og Danmark i perioden 2015-2022. Et omfattende datamateriale, hvor hvert opslag og hver artikel er kodet efter, hvilke politiske emner de omhandler.

”Efter at have analyseret datamaterialet kan jeg se, at politikerne i høj grad er med til at holde kommunikationen i gang, når partiet initierer. Jeg kan også se, at det i høj grad ofte virker til at være meget koordineret, når de gør det,” siger Daniel Sandvej Eriksen og fortsætter:

”Når partiet har søsat deres fokus, kan jeg se, at dels starter partiets politikere fra den tidlige morgen med at begynde at tale om dette, dels er en ret stor andel af de posts, som de laver på X om det, faktisk retweets af det, som partiet allerede har skrevet. Det gør det ret tydeligt, at der er en vis koordinering i, at man fra partiets side har sagt, at ’i dag skal vi gå ud med denne her dagsorden, og så er det vigtigt, at vi alle sammen promoverer og taler om den.’”

Nu gælder det om at holde gryden i kog for politikerne.

_{Daniel Sandvej Eriksen, adjunkt, Institut for Statskundskab} 

Konkurrenterne kommer på banen

I forskningslitteraturen har der i mange år været fokus på, at man som politisk parti optimalt set skal forsøge at undgå at tale om de emner, hvor modstanderne står stærkest. Det er typisk bedre for partiet i jagten på stemmer, hvis de taler mere om de emner, hvor de selv står stærkest i vælgernes øjne.

I teorien burde modstanderne altså tie, men i praksis gør de ofte det modsatte. En af forklaringerne på, at man som konkurrerende parti alligevel taler om den dagsorden, som modstanderen har initieret, kan ifølge Daniel Sandvej Eriksen være, at konkurrenterne vil forsøge at kritisere det udspil, der er kommet, og forsøge at ændre framingen heraf. 

Vi så det for eksempel i valgkampen op til Folketingsvalget 24. marts 2026. Socialdemokratiet lancerede udspillet om Lilleskolen 4. februar efterfulgt af stor Facebook-aktivitet fra partiet og dets partisoldater. 

”Nu gælder det om at holde gryden i kog for politikerne i forhold til at sørge for, at både de politiske modstandere, men også at nyhedsmedierne bliver ved med at være interesserede i det her,” forklarer Daniel Sandvej Eriksen. 

Og ganske rigtigt kommer der også reaktioner fra de konkurrerende partier.

I den første partilederdebat i valgkampen 2026 sagde Lars Løkke, at han syntes, det var et dårligt forslag. Han ville hellere have ’en frihedsskole’. Ligeledes sagde Troels Lund Poulsen i en af de senere statsministerdebatter, at han vil have ’en tillidsskole’ i stedet for. 

”De forsøger at skabe nogle andre begreber end dem, Socialdemokratiet har skabt. Men set fra et dagsordensperspektiv, er det jo allerede en sejr for Socialdemokratiet, at de andre bliver ved med at tale om det. Det kan godt være, de kalder det noget andet, men det er stadigvæk skoleområdet, vi taler om. Og alt andet lige er det en fordel for Socialdemokratiet, hvis vi taler om skole fremfor for eksempel vilkårene for erhvervsdrivende,” siger Daniel Sandvej Eriksen.

Alt andet lige er det en fordel for Socialdemokratiet, hvis vi taler om skole fremfor for eksempel vilkårene for erhvervsdrivende.

_{Daniel Sandvej Eriksen, adjunkt, Institut for Statskundskab}

Arne‑pensionen: Et skoleeksempel på dagsordenfastsættelse

At det er initieringen, der er selve startskuddet til debatten, bliver tydeligt, når man kigger på aktiviteten på sociale medier og mediedækningen generelt i tiden op til initieringen. Her viser Daniel Sandvej Eriksens data, at interessen for emnet generelt er lav. Så snart der f.eks. holdes et pressemøde, stiger det initierende partis aktivitet om emnet på de sociale medier typisk markant, hvis det er en vigtig dagsorden for partiet. Og dette øger chancerne for, at både konkurrerende partier og nyhedsmedierne også begynder at tale om problemet.

Ved hjælp af Daniels data kan man se effekter allerede fra nogle minutter efter initieringen og en uge frem, men man kan ifølge forskeren i nogle tilfælde sagtens forestille sig en endnu mere langvarig effekt: 

”Når det gælder debatten om Arne-pensionen fra 2019, kan man se, at cirka 18% af alle posts fra socialdemokratiske politikere de efterfølgende 5 måneder handlede om dette udspil. Det viser altså, hvor vigtigt det var for dem at tale om det,” siger Daniel Sandvej Eriksen.

Det handler jo også om at forsøge at flytte stemmer i partiets retning. 

_{Daniel Sandvej Eriksen, adjunkt, Institut for Statskundskab}

Også i nyhedsmedierne fyldte sagen, hvor der skete mindst en fordobling i antallet af artikler om pension i ugen efter udspillet sammenlignet med ugen inden.

Socialdemokratiets udspil om Arne-pension er i øvrigt en case, som Daniel Sandvej Eriksen har analyseret i dybden i sin forskning om dagsordenfastsættelse. 

”I Arne-udspillet er der flere eksempler på, hvordan de konkurrerende politikere går ind og prøver at pille ved de konkrete komponenter i udspillet for at udstille det, som Socialdemokratiet kom med,” siger Daniel Sandvej Eriksen og bringer følgende tweets fra daværende finansminister Kristian Jensen (V) på bordet: 

’Finansministeriet har vurderet Socialdemokratiets pensionsforslag. Det er underfinansieret og mangler konkrete løsninger.’

Og videre:

’Hvordan skal man som f.eks. 60-årig i dag kunne bevise, at man havde et ufaglært job engang i halvfjerdserne? Skal man have gemt sine lønsedler for at få ret til tidligere folkepension?’

Et kig ind i maskinrummet

Med sin nye forskning udfylder Daniel Sandvej Eriksen et hul i forskningen. 

”Inden for forskningen har vi meget længe fokuseret på, hvordan partier er begrænsede, i forhold til hvad de gerne vil tale om. Der er hele tiden en konstant kamp om opmærksomheden. Partierne skal forholde sig til kriser og terrorangreb, krige, klimarapporter, kriminalitetsstatistikker osv. Det har gjort, at vi ikke har vidst særlig meget om, hvordan partier faktisk mere proaktivt og selvstændigt kunne igangsætte en debat,” siger Daniel Sandvej Eriksen.

Med sin nye model om initiation og elevation åbner han vinduet ind til maskinrummet dér, hvor politiske partier arbejder med at sætte en dagsorden. Han viser, hvordan politiske partier gennem strategisk planlægning og koordinerede indsatser er i stand til proaktivt at flytte de andre partiers og mediernes opmærksomhed. 

Inden for forskningen har vi meget længe fokuseret på, hvordan partier er begrænsede, i forhold til hvad de gerne vil tale om. 

_{Daniel Sandvej Eriksen, adjunkt, Institut for Statskundskab}

Og hvad får partierne så ud af dette? 

Der kan være flere motivationer, vurderer Daniel Sandvej Eriksen. 

”For det første er det naturligvis et vigtigt mål for partierne at påvirke den førte politik. Det så vi blandt andet i forbindelse med Arne-udspillet, hvor regeringen efter valget vedtog netop Arnepensionen. Det er jo et godt eksempel på noget, der endte med at have betydning for en hel del mennesker. Derudover handler det jo også om at forsøge at flytte stemmer i partiets retning. Men det er samtidig vigtigt, at vi ikke glemmer, at en vigtig motivation for at lancere en ny dagsorden er at sætte spot på et problem i samfundet, som partiet mener, at der bør gøres noget ved – hvad enten det handler om pension, folkeskole eller et helt tredje tema. Der er masser af problemer ude i samfundet, som man kunne lave politik om, men hvis vi ikke forholder os til dem, så sker der ikke noget”. 

Fakta

Vi bestræber os på at leve op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. Derfor er artiklen suppleret med følgende oplysninger: