Smukke kvinder når lettere til tops

At smukke mennesker foretrækkes i mange forskellige sammenhænge, er et velkendt fænomen. Men at det tilsyneladende gælder i særlig grad for kvinder i forhold til mænd, når det handler om at komme i betragtning til en topstilling i erhvervslivet, er nyt. I hvert fald hvis man spørger lektor i økonomi Tom Aabo, som ikke tidligere er stødt på den viden i den videnskabelige litteratur.

Det har han så rådet bod på nu. For sammen med sin tidligere cand.merc.-studerende Victor Raaby Jensen har Tom Aabo fået publiceret et studie, der viser, at bestyrelserne i amerikanske virksomheder i langt højere grad lægger vægt på et smukt ydre, hvis de skal vælge en kvindelig topchef til deres selskab, fremfor hvis det er en mand, der skal vælges.

Kvinder smukkere end mænd

Lektoren og hans tidligere studerende kan i hvert fald konstatere, at de kvinder, der brød gennem glasloftet og nåede helt til tops i 635 amerikanske virksomheder i perioden 2008-2022, er væsentligt smukkere end deres mandlige CEO-kolleger.

“Meget tyder på, at der i bestyrelserne diskrimineres mod kvinder ved at stille højere krav til kvinders udseende end til mænds. Meget tyder også på, at denne diskriminering ikke er bevidst, men er en blanding af to velkendte psykologiske bias; at vi generelt foretrækker smukke mennesker, og at vi foretrækker det, vi kender, og som vi er vant til,” siger Tom Aabo.

Det sidste fænomen kaldes Minority Bias og betyder, at bestyrelserne i dette tilfælde i langt højere grad er vant til at vurdere og ansætte mandlige kandidater, og at de derfor ganske enkelt sætter barren højere, hvis de skal gå med en kvindelig kandidat til en topstilling. 

Investorerne er ligeglade

“En nærliggende tanke ville måske være, at de fleste bestyrelser i større selskaber er domineret af mænd, og at disse mænd tænker med deres underliv. Det kan heller ikke udelukkes, men når vi i højere grad hælder til Minority Bias-forklaringen, skyldes det, at vi ser den samme forskelsbehandling, når vi taler om kandidater med henholdsvis hvid og mørk hudfarve,” forklarer Tom Aabo, der samtidig understreger, at der heller ikke synes at være noget økonomisk rationale bag forskelsbehandlingen.

“Hvis det var tilfældet, ville investorerne reagere, men de er bedøvende ligeglade. Som så mange andre foretrækker investorerne udnævnelsen af smukke topledere, men de skelner ikke mellem kvindelige og mandlige topchefer i relation til skønhed,” siger Tom Aabo.

Facial Attractiveness Score

Studiet er foretaget ved at gennemgå og analysere 956 selskabsmeddelelser om ansættelse af nye topchefer i 635 amerikanske, ikke-finansielle selskaber i det såkaldte S&P 1500 indeks i perioden 2008 til 2022. De nyudnævnte topchefer analyseres ved at bruge et computerprogram, der udregner en tiltrækningsscore, FAS (Facial Attractiveness Score). FAS udregnes efter almindeligt anerkendte kriterier som ansigtssymmetri, alder og udtryk.

Investorernes reaktioner er analyseret ved at følge aktiekurserne i selskaberne henholdsvis umiddelbart før og umiddelbart efter annonceringen af en ny topchef.

Resultatet af analyserne viser, at den gennemsnitlige, kvindelige CEO er smukkere end 80 procent af de mandlige topchefer.

Wake-up call

“For bestyrelserne er det et wake-up call, for hvis de tror, at de agerer kønsneutralt og ikke lader sig påvirke af skønhed hos henholdsvis mænd og kvinder, så kan de godt tro om igen,” konstaterer Tom Aabo, der samtidig fremhæver to svagheder ved studiet.

For det første er antallet af kvindelige topchefer i studiet forholdsvis lille. Kun 69 af de annoncerede CEO-udnævnelser i den undersøgte periode er kvinder, men de resterende 890 er mænd. Dertil kommer, at forskerne alene har kunnet analysere på de kvindelige kandidater, der rent faktisk blev udnævnt som topchefer, men de kan ikke sige noget om, hvordan ansøgerfeltet har set ud.

“Vi ville gerne have haft en større gruppe af kvinder at analysere på. Det lave antal er klart en svaghed. Men resultatet flugter med øvrig psykologisk forskning,” forklarer Tom Aabo.

“Og så kan vi for eksempel heller ikke se, om det overvejende er smukke kvinder, der kandiderer til en topchefstilling, eller om mindre smukke kvinder slet ikke søger og dermed frasorterer sig selv. For hvis det er tilfældet, så har vi jo et endog endnu større problem,” mener Tom Aabo.

Går glip af talent

Derimod er det sikkert, at resultatet er det samme, uanset hvor mange kvinder der sidder i bestyrelserne. Der er simpelthen ikke nogen effekt af, at der sidder kvinder i selskabernes bestyrelser.

“Det kan jo skyldes, at kvinder i bestyrelser i høj grad spiller på mændenes banehalvdel, og at de så også agerer som mænd,” siger Tom Aabo.

“Alt i alt må man bare konstatere, at det kræver mere for kvinder at nå til tops i erhvervslivet, og det er jo et problem, hvis man på den måde går glip af talent,” fastslår økonomilektoren, som fortsætter:

“Hvis man skal gøre noget ved det, så kræver det, at der er en bevidsthed omkring det, og at man spørger sig selv, om man ved, hvad man faktisk gør.”

Fakta

Vi bestræber os på at leve op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. Derfor er artiklen suppleret med følgende oplysninger: