15.03.2021 | TINE BAGGER CHRISTIANSEN
Medarbejdere er helt centrale for alle udviklingsprocesser i en virksomhed. De har ekspertisen, informationen og førstehåndserfaringen med kunder, tjenester og produkter og udgør derfor et stort innovativt potentiale. Men hvordan udløser man det potentiale? Medarbejdere, der i praksis er med til at lede arbejdspladsens mange handlinger og processer, oplever, at de får flere nye ideer, finder mere støtte til nye ideer og gør mere for at implementere forbedringer på arbejdspladsen.
Det er resultatet af den forskning, som lektor i psykologi Thomas Jønsson på Aarhus BSS, Aarhus Universitet, har fået udgivet i forskningstidsskriftet European Journal of Innovation Management. Artiklen er skrevet i samarbejde med Christine Maria Unterrainer, Department of Psychology, University of Innsbruck, Østrig og Helena Grøn Kahler, Psykologisk Institut, Aarhus BSS.
”Medarbejderne skal være i et miljø præget af frihed og en følelse af sikkerhed for at få ideer og implementere dem,” siger Thomas Jønsson.
Et frit og sikkert arbejdsmiljø kan dog også betyde manglende retning. Hvis medarbejderne ikke udfylder det tomrum og handler målrettet og koordineret af sig selv, kan miljøet blive meget uproduktivt. En løsning herpå er, at medarbejderne inddrages og aktivt engagerer sig i ledelsesopgaverne. Ved at påtage sig lederskab kan medarbejderne både imødekomme behovet for udvikling og være i stand til at handle. Det er medarbejderdreven innovation.
Jobautonomi er kendetegnet ved frihed til at udføre og organisere sine egne jobopgaver, og Thomas Jønsson taler om begrebet jobautonomi som en forudsætning for medarbejderdreven innovation.
Jobautonomi er vigtigt, blandt andet fordi friheden giver medarbejderne mulighed for at eksperimentere med nye løsninger og forbedringer og derved opdage nye muligheder (idégenerering) samt at jobautonomi øger medarbejdernes vilje til at implementere nye tiltag på arbejdspladsen.
" Når man uddelegerer beslutningskraften, giver det bedre muligheder for at komme kundernes særlige behov i møde, det er nemmere hurtigt at udbedre fejl i produktionsprocessen, og forslag til forbedring kan implementeres og videreudvikles. Og så er autonomi i arbejdet i øvrigt noget af det, de fleste medarbejdere trives bedst med."
Thomas Faurholt Jønsson, lektor, Psykologisk Institut, Aarhus BSS
Tillid er også en forudsætning for brugerdreven innovation. Tillid er væsentligt i menneskelige relationer, og det har ikke mindre at sige i forholdet mellem medarbejder og leder. Tillid giver et grundlag for samarbejde og en følelse af sikkerhed og kan ses som et alternativ til styring og kontrol. Tillid er en forventning om, at den anden part ikke handler for egen vindings skyld, er ærlig og vil forsøge at gøre en indsats, og samtidig er det grundlaget for ens egen vilje til at vise sårbarhed, tage chancer og prøve nye ideer.
”Større selvbestemmelse og tillid til medarbejdere giver en forbedret beslutningskraft og flere kompetencer omkring den ydelse, virksomheden leverer. Samtidig sker der en effektivisering af arbejdsprocesserne, når den mest kompetente person på området får mulighed for at handle effektivt,” siger Thomas Jønsson og fortsætter:
”Når man uddelegerer beslutningskraften, giver det bedre muligheder for at komme kundernes særlige behov i møde, det er nemmere hurtigt at udbedre fejl i produktionsprocessen, og forslag til forbedring kan implementeres og videreudvikles. Og så er autonomi i arbejdet i øvrigt noget af det, de fleste medarbejdere trives bedst med.”
Men der skal mere til, for at beslutningerne også implementeres i virksomheden. Alle ideer skal koordineres, der skal sættes mål, lægges en strategi og en tidsplan og efterfølgende evalueres. Det vil sige, at der fortsat skal udøves formel ledelse, ellers lykkes uddelegeringen ikke. Hvis medarbejderen har frihed og ledelsen er uddelegeret, så er spørgsmålet også, om de så får omsat de frihedsgrader til noget handling? Her er det lederens opgave at støtte op omkring medarbejderen.
Der vil altså altid være brug for formel ledelse, men det behøver ikke at være den formelle leders opgave at stå for at udvikle, sætte mål og delmål, planlægge, koordinere og organisere. Det kan såvel ledere som medarbejdere tage sig af, lige som flere personer kan samarbejde om at udføre disse ledelsesopgaver. Faktisk er succesfulde teams i høj grad kendetegnet ved, at deltagerne leder hinanden. Enten i form af selvledende projektteams, kvalitetsudvalg eller nøglepersoner med særligt ansvar for eksempelvis arbejdsmiljø, IT-implementering, trivsel, input til nye mål for arbejdspladsen, koordination af forskellige områder eller andet.
”Som leder kan du styrke medarbejdernes initiativ til at tage ledelse, når det er nødvendigt, ved eksempelvis at anerkende, når medarbejderne selv har taget ledelse, bruge fejl som en anledning til at lære frem for at straffe dem og på den måde fremme medarbejdernes viden og evner til at lede,” fortæller Thomas Jønsson og stiller dernæst et vigtigt spørgsmål:
”Er jeres ledelse distribueret nok og på den rette måde? Eller er der områder, der kunne trænge til en fælles indsats?”
Det er disse spørgsmål, den enkelte virksomhed eller arbejdsplads skal finde svar på, da en høj grad af uddelegeret ledelse giver en mere velfungerende virksomhed.
Resultaterne er fundet via undersøgelser i hospitalsmiljøet, men kan givetvis overføres til andre lignende arbejdspladser.
Kilde:
Jønsson, T. F., Unterrainer, C., & Kähler, H. G. (2020). Do Autonomous and Trusting Hospital Employees Generate, Promote, and Implement More Ideas? The role of distributed leadership agency. European Journal of Innovation Management, 1-23.
|