”Det er et stort emne. Vi taler om at ændre vores verden,” siger Chad M. Baum, adjunkt fra Institut for Forretningsudvikling og Teknologi på Aarhus BSS på Aarhus Universitet om sit nye studie, hvor han og kollegaerne har undersøgt de følelser, der er knyttet til klimaforandringerne hos verdens befolkning. Studiet er udgivet i Risk Analysis.

Det er et stort emne. Vi taler om at ændre vores verden.

_{Chad M. Baum, adjunkt, Institut for Forretningsudvikling og Teknologi}

Klimaforandringerne er en global udfordring. Derfor har det været afgørende for forskerne at komme hele verden rundt i deres undersøgelse af, hvad befolkninger føler om klimaforandringerne. Tidligere forskning har nærmest udelukkende set på holdninger i vestlige lande, typisk USA, Storbritannien og Tyskland. Det nye studie giver et unikt indblik i klimastemningen i et bredere perspektiv, der også inkluderer det globale syd (fællesbetegnelse for lande i Asien, Afrika og Latinamerika, som er økonomisk mindre velstillede). Undersøgelsen dækker til sammen 30 lande på meget forskellige udviklingsniveauer og med meget forskellige kulturelle baggrunde.

Chad M. Baum, Livia Fritz og Benjamin K. Sovacool fra Institut for Forretningsudvikling og Teknologi på Aarhus BSS på Aarhus Universitet og Elina Brutschin fra International Institute for Applied Systems Analysis i Østrig har spurgt ind til, i hvor stor grad folk følte frygt, håb, vrede, tristhed eller bekymring i relation til klimaforandringerne.

Resultaterne viser, at der er interessante forskelle. Generelt gælder det, at folk i ulande udtrykker stærkere følelser på området end folk i industrialiserede lande, selvom der også er vigtige forskelle inden for disse grupper.

Verden over er der dog stor enighed om, at der er grund til bekymring. Hele 32,2% svarer, at de er ’ekstremt bekymrede’, og inkluderer man flere niveauer af skalaen, svarer næsten 4 ud af 5, at de som minimum er ’noget bekymrede’ over klimaændringerne. De mest bekymrede befolkninger findes i Indonesien, Indien, Saudi Arabien, Brasilien, Chile, Kina, Sydafrika, Tyrkiet og Singapore.

Noget, som overraskede forskerne, var, at der var et særligt forhold mellem håb og sårbarhed over for klimaforandringer i Afrika. I Nigeria og Kenya er de nemlig både bekymrede og håbefulde, og de laveste niveauer af tristhed og vrede blev også rapporteret i Nigeria. Hvordan hænger det sammen?

”Vi fandt ud af, at nogle af de mindst udviklede lande, Kenya, Nigeria og Den Dominicanske Republik, udtrykte håb i relation til klimaforandringerne, på samme tid som de er meget bevidste om og bekymrede over klimaforandringernes konsekvenser, som de så absolut har mærket. Det kan tyde på, at det haster med at få en bedre forståelse for, hvad håb indebærer for afrikanerne. Måske kan vi lære noget af deres tankegang, i stedet for at være så fokuserede på de skræmmehistorier, vi og medierne fortæller i vesten,” siger Chad M. Baum og fortsætter:

”Nigeria har desuden en meget ung befolkning med en gennemsnitsalder helt ned til 18-19 år. De unge vil snart være dem, der tager beslutningerne i landet. Denne autonomi og mulighed for magt spiller måske også en rolle for, hvor håbefulde de føler sig.”

”Der er en dramatisk forskel, i forhold til hvor meget vi er udsat for klimakriser i Nord- og Sydeuropa. Dette kan være en udfordring i forhold til at organisere en fælles strategi mod klimaforandringer i EU.”

_{Chad M. Baum, adjunkt, Institut for Forretningsudvikling og Teknologi}

Håb på klimaområdet præger ikke befolkningerne i Europa. De nordeuropæiske lande med Tyskland, Østrig og Sverige i spidsen ligger helt i bund på denne dimension. Det er til gengæld udviklingsøkonomierne i det globale syd, der topper listen over de mest håbefulde lande, til trods for at man her mange steder har mærket klimaforandringerne på egen krop. Ud af 12 lande i undersøgelsen fra det globale syd ligger hele 11 i toppen over de mest håbefulde: Indonesien øverst, efterfulgt af Nigeria og India.

Brasilien, hvor især nedhugningen af Amazonasregnskoven udgør en trussel mod klimaet, skiller sig ud som det land, hvor befolkningen er mest bange for klimaændringer. I Sydeuropa, som både har været og vil være relativt mere udsat for klimakatastrofer i fremtiden, udtrykker borgerne, at de på samme tid både er mere triste, vrede og bange.

”Vi hører meget om Spanien, Italien og Grækenland i forhold til flygtningekrisen – at de står i front som modtagerlande. Vi hører meget mindre om, at disse lande også er blandt de mest udsatte i klimakrisen,” siger Chad M. Baum og fortsætter:

”Man snakker ikke på samme måde om, at der er en dramatisk forskel, i forhold til hvor meget vi er udsat for klimakriser i Nord- og Sydeuropa. Dette kan være en udfordring i forhold til at organisere en fælles strategi mod klimaforandringer i EU.”

Forskerne undersøgte ikke bare, hvad befolkningerne følte i relation til klimaforandringer. De undersøgte også deres holdninger til nye klimateknologier, som potentielt kan hjælpe os i klimakampen.

Da klimatruslen er en så overhængende og alvorlig trussel, er vi nødt til at søge mod nye teknologier, som kombineret med adfærdsændringer og ændringer på systemniveau, kan blive en del af fremtidens klimaløsninger.

De nye teknologier er ikke en erstatning, men et supplement til det, vi hver især allerede gør og skal gøre mere af for klimaet: Flyve mindre, spise mere grønt, sortere og genbruge vores affald samt gentænke vores forbrug.

”Der vil stadig være behov for politisk handling og grundlæggende ændringer på systemniveau og i industrien for i sidste ende at bringe vores udledninger ned på nul eller derunder,” supplerer Chad M. Baum.

Teknologierne inkluderer alt fra store spejle i verdensrummet, som reflekterer solens stråler væk fra jorden, over skovplantning og jordbundsforbedring i landbruget, til kæmpestore vifter, som kan fjerne CO₂ fra luften. Biokul er en teknik til at lagre CO₂, som afbrænder træ i en container uden ilt – lidt ligesom pyrolyse-rensning af vores køkkenovne.

Selvom det måske lyder som noget fra en fjern fremtid, er Danmark allerede godt med, når det gælder forskning, udvikling og til dels produktionssiden af nye klimateknologier.

“Folk i Herning har rakt ud til mig og sagt, at de er ved at udvikle en teknologiløsning, hvor de vil have vifter bag i vindmøllerne, der ville give en form for dække for skyerne. Der er også logistikpartneren Biocarb Solutions i Skanderborg, mens Stiesdal Skyclean og MASH Makes arbejder på biokul, som nok er den mest kendte af de nye teknologier. Københavns Universitet og Rock Flour Company er i gang med at udvikle en metode, som bruger sten, der naturligt optager kuldioxid – om end meget langsomt – knuser dem for at fremskynde processen og derefter spreder dem ud på landbrugsjord,” siger Chad M. Baum.

Der er desuden tale om at gøre brug af teknologierne i Danmark.

”Klimaindgreb som emne er stadig ret lille, men de forsøger at danne sig et overblik. Der er en flygtig diskussion om fjernelse af kuldioxid, og hvordan det måske kan have nogle fordele for især landmændene. Med de CO₂-skatter, der pålægges landbruget, så er nye teknologier måske en del af løsningspakken," siger Chad M. Baum og fortsætter:

"Der er også diskussioner i København om, at der i 2070-2080 vil være en risiko for stigninger i havniveau, og hvordan de håndterer det. Man forsøger at tale om disse ting og at opbygge en mere positiv vision for fremtiden."

For at undersøge, om verdens befolkning er klar til de store teknologiske nyvindinger, spurgte forskerne de 30.284 testpersoner om deres støtte til ti udvalgte klimatiltag opdelt i to kategorier: Bortskaffelse af CO₂ og refleksion af sollys væk fra jorden. Dette sammenholdt forskerne med deres følelser knyttet til klimaforandringerne.

Forskerne fandt, at nogle følelser knyttede sig stærkere til støtte til visse tiltag end andre.

Det er de mere håbefulde, vi skal satse på, hvis vi skal starte frugtbare diskussioner om de nye teknologier.

^{Chad M. Baum, adjunkt, Institut for Forretningsudvikling og Teknologi}

De mest håbefulde og bekymrede var dem, der var mest åbne overfor de nye teknologier. De støttede både op om bortskaffelse af CO₂ og refleksion af sollys væk fra jorden og gav især deres støtte til de nye og mere ekstreme teknologier inden for hver af kategorierne. Således støttede de håbefulde og bekymrede både op om energilagring i stene og biokul samt rumbaserede teknologier som spejle i verdensrummet til at reflektere solens stråler væk fra jorden, og spredning af havvand i luften for at gøre skyerne lysere og hermed bedre til at beskytte jordkloden mod solen.

De vrede var generelt negative overfor de mere kendte tiltag som plantning af skov og jordbundsforbedring i tillæg til lagring af kulstof i form af biokul. De triste støttede til gengæld mere op om disse mere kendte tiltag, mens rumbaseret teknologi, såsom spejle i verdensrummet, ikke var noget for dem. Endelig var der de bange, som støttede op om nyere og ofte kontroversielle teknologier inden for hver kategori. Det er interessant, fordi:

“At forstå, hvilke typer mennesker som støtter op om nye klimateknologier, kan lede os frem til, hvem som vil være motiveret til at kigge videre på disse tiltag. Vi kan se af studiet, at det er de mere håbefulde, vi skal satse på, hvis vi skal starte frugtbare diskussioner om de nye teknologier,” siger Chad M. Baum og afslutter:

”Det handler ikke kun om bekymring og ødelæggelse, men også om at skabe en mere positiv vision for fremtiden. Med håb kan vi gøre noget positivt for fremtidige generationer. I stedet for konstant at slukke klimakatastrofens brande (i bogstavelig og overført betydning, red.), kan vi adressere andre problemer, og hermed give dem en bedre fremtid.”

Fakta

Vi bestræber os på at leve op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. Derfor er artiklen suppleret med følgende oplysninger: