Nå et niveau højere

Hold dig opdateret

Få info om efteruddannelse, forskning og invitationer til faglige arrangementer direkte i din indbakke.

Udtalelse fra Heidi Larsen, udviklingskonsulent, Næstved Kommune

"Jeg arbejder som udviklingskonsulent i Næstved Kommune, hvor jeg har en særlig rolle som forbindelsesled mellem it og forretning. Det handler om at skabe en forståelse og sammenhæng mellem forretningsstrategien og de visioner, som driver forretningsudviklingen på den ene side og de strategiske udviklingsmuligheder, som it-understøttelse og digitalisering kan skabe på den anden side.

På faget IT-strategi og Organisation gav teorierne og undervisningen mig en ny forståelse af de udfordringer og muligheder, der er, når man skal arbejde mod fælles mål ud fra to vidt forskellige perspektiver. Jeg har kunnet overføre rigtig meget af min læring til de daglige opgaver. De forskellige teoretiske aspekter har bidraget til et nyt sprog, som jeg kan trække på i dialogen med såvel ledere som projektdeltagere i it- og digitaliseringsprojekter.

Helt konkret er jeg blevet meget mere skarp på værdien af at skabe alignment, og det vi lærte i undervisningen passede perfekt til mit arbejde med at udarbejde strategiske oplæg og bidrage til projektideer.

Både deltagerne og underviserne havde meget forskellige baggrunde. Nogle havde mest fokus på forretningen og andre var meget teknisk funderet. Det gav nogle rigtig gode dynamiske diskussioner, som har åbnet mit mindset ift. hvordan man også kan tænke it-afdelinger og -strategier.

Efter jeg har taget Master i it-uddannelsen er jeg blevet mere skarp på især forretningsudvikling og udnyttelse af it og digitalisering som strategisk løftestang, og mine arbejdsopgaver består i dag i højere grad af strategiske udviklingsprojekter."

Fagpakken It-strategi og organisation

Heidi Larsen, udviklingskonsulent, Næstved Kommune

Helt konkret er jeg blevet meget mere skarp på værdien af at skabe alignment, og det vi lærte i undervisningen passede perfekt til mit arbejde med at udarbejde strategiske oplæg og bidrage til projektideer