Mennesket er som bekendt et flokdyr, der i høj grad har overlevet og udviklet sig som art ved at samarbejde om at løse problemstillinger. Et samarbejde, der i lige så høj grad er baseret på en enestående evne til at kommunikere indbyrdes. 

Samarbejde og kommunikation betegnes da også som oftest som noget positivt. Ja, vi ligefrem hylder det og opsøger det. Tilskynder hinanden og andre til at samarbejde. Opfordrer til og værdsætter konstruktiv og klar kommunikation. 

Men der er også en overset bagside af samarbejde og kommunikation. For når de to aspekter smelter sammen, stiger også sandsynligheden for snyd og bedrag. Faktisk også selv om kommunikationen er ganske overfladisk og uden sammenhæng med den opgave, en gruppe skal løse.

Overraskelse 

”Vi havde en forventning om, at kommunikation mellem mennesker ville betyde øget tendens til at snyde, men at det også gælder, når man ikke må kommunikere om selve opgaven, var lidt af en overraskelse for os,” siger ph.d.-studerende Mathilde Tønnesen, Institut for Virksomhedsledelse, der har lavet studiet sammen med sine institutkolleger, adjunkt Christian Elbæk og professor Panagiotis Mitkidis samt professor Stefan Pfattheicher fra Psykologisk Institut. Alle fra Aarhus BSS ved Aarhus Universitet. 

Forskerne har længe vidst, at samarbejde øger umoralsk adfærd for vindings skyld hos grupper. Blandt de første til at påvise dette fænomen var de to israelske adfærdsforskere Ori Weisel og Shaul Shalvi, som i 2015 publicerede et studie, der viste, at to personer, der spiller et simpelt terningespil, snyder mere end enkeltindivider.

Læs også: Kan sult få dig til at snyde?

Det giver mening, at kommunikation supporterer snyd, fordi det gør det nemmere. Og så er det jo ikke kun én selv, der snyder, og derfor opfattes det måske som mindre umoralsk.

^{Mathilde Tønnesen, ph.d.-studerende, Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS, Aarhus Universitet}

Simpelt terningespil 

Mathilde Tønnesen og hendes kolleger gentog dette eksperiment men nu med det tvist, at muligheden for at kommunikere sammen blandt parrene blev holdt op imod både enkeltindivider og par, der ikke kunne kommunikere sammen. Desuden undersøgte de et scenarie, hvor parrene ganske vist kunne kommunikere men ikke om selve opgaven. I alt deltog 1187 personer i de to eksperimenter. 

Spillet er simpelt. Man ”slår” en terning på en computer og indrapporterer resultatet, som sendes videre til makkeren, der også slår sin terning og indrapporterer resultatet. Det gøres i alt 10 gange. To ens kast (f.eks. to 1’ere) giver en økonomisk belønning, og jo højere par, man indrapporterer (op til to 6’ere), jo højere belønning. Alle indrapporteringer blev holdt op imod sandsynligheden for at deltagerne lavede to ens terningekast (16,7 pct.).  

Markant forskel 

Resultatet af det første studie var ganske markant. Par, som ikke kunne kommunikere med hinanden, rapporterede 44,6 pct. doubler over de 10 runder, mens par, der kunne skrive med hinanden via en online chat, rapporterede hele 60,5 pct. i gennemsnit. Enkeltindivider rapporterede gennemsnitligt 32,8 pct. doubler. 

”Det giver mening, at kommunikation supporterer snyd, fordi det gør det nemmere. Og så er det jo ikke kun én selv, der snyder, og derfor opfattes det måske som mindre umoralsk,” siger Mathilde Tønnesen. 

I det andet forsøg gentog man setup’et fra første studie men med den ændring, at man tilføjede en gruppe af par, der nok kunne kommunikere sammen men ikke om selve opgaven. I stedet kunne de kommunikere om generelle hverdagsting.

Læs også: Mørke personlighedstræk forbundet med privatskoler

Kendte ikke hinanden 

Resultatet blev igen ganske markant. Mens den ikke-kommunikerende gruppe i gennemsnit rapporterede 34 pct. doubler, lå den restriktivt kommunikerende gruppe på 43 pct., mens den fuldt kommunikerende gruppe rapporterede hele 51,6 pct. doubler. 

”At man snyder mere, når man er i en gruppe, var i overensstemmelse med vores hypotese, men det var alligevel lidt overraskende, hvor meget det betyder. Det var trods alt fremmede mennesker, der blev sat sammen. De kendte ikke hinanden, men alligevel var der en markant større grad af snyd,” siger Mathilde Tønnesen. 

Hvad studiet kan bruges til, forklarer Mathilde Tønnesen således: 

”Studiet giver os en dybere forståelse af uærlighed, når vi samarbejder. Især når vi har mulighed for at kommunikere. Da vores hverdag i høj grad består af at samarbejde med andre og at snakke sammen, er det vigtigt at forstå de potentielle uforvarende konsekvenser af kommunikation. Med disse resultater har vi fået de første glimt af, at kommunikation ikke både fremmer snyd gennem koordinering, men i sig selv måske kan give os en følelse af at være mere forbundne til den anden og derfor motivere os til at snyde sammen.” 

Resultatet af studiet er publiceret i det anerkendte tidsskrift Journal of Experimental Social Psychology. 

Vi bestræber os på at leve op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. Derfor er artiklen suppleret med følgende oplysninger:

Studietype	Eksperiment
Eksterne samarbejdspartnere	Nej
Ekstern finansiering	Center for Integrative Business Psychology, Aarhus BSS
Interessekonflikt	Nej
Andet	Nej
Link til videnskabelig artikel	https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0022103124000155
Kontakt	Mathilde H. Tønnesen, mtt@mgmt.au.dk