19.04.2021 | TINE BAGGER CHRISTIANSEN
FOTO: Adobe Stock
Forskning viser, at studerende med en række psykologiske træk, der samlet kaldes for ”The Dark Triad”, i højere grad er uddannet fra en privatskole end en folkeskole.
Samlebetegnelsen ”The Dark Triad” dækker over tre personlighedstræk: Narcissisme, psykopati og machiavellisme, hvor sidstnævnte handler om ikke at sky nogle midler for at nå sit mål. Disse personlighedstræk finder man i højere grad hos studerende med baggrund fra en privatskole end fra en folkeskole, viser forskning foretaget ved hjælp af undersøgelser på en række engelske universiteter.
”Vores forskning viser, at der er ret store gruppeforskelle i personlighedstræk mellem de studerende, der kommer fra privatskolerne, og de studerende, der kommer fra statsskolerne,” siger post.doc i psykologi Anna Pacak-Vedel fra Aarhus BSS.
Forskningen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift ”Personality and Individual Differences”1) og er lavet i samarbejde med forskere fra henholdsvis Durham University i England, University of Padova i Italien samt University of Kardinal Stefan Wyszynski i Polen.
"I Danmark er der jo faktisk også en bevægelse i gang, hvor folkeskolen i højere og højere grad fravælges af familier, der har økonomisk mulighed for det. Det kan på sigt give et mønster, der mere ligner det, vi fandt i England"
Anna Pacak-Vedel, post.doc, psykologisk institut, Aarhus BSS
Forskerne kan påvise, at studerende med høj graf af ”The Dark Triad-træk desuden har mindre grad af det, de kalder intellektuel ydmyghed samt dårligere akademisk præstation. Med intellektuel ydmyghed menes, at man er villig til og i stand til at revidere sit synspunkt, f.eks. hvis man præsenteres for bedre argumenter eller viden. Man er ydmyg omkring sin viden, og man anerkender, at andre kan have større viden eller intellekt end én selv. Det er kort sagt det modsatte af intellektuel arrogance. Derudover viste undersøgelsen, at mænd har en højere grad af ”The Dark Triad-træk” end kvinder.
”Når vi finder, at intellektuel ydmyghed hænger negativt sammen med The Dark Triad-trækkene, så giver det god mening, fordi The Dark Triad-trækkene er karakteriseret ved en vis portion arrogance, grandiositet og lyst til og behov for at positionere sig selv,” siger Anna Pacak-Vedel og fortsætter:
”At intellektuel ydmyghed også viser sig at være positivt forbundet med karakterer, kan måske forklares med, at man på grund af sin intellektuelle ydmyghed er mere bevidst om sine vidensmæssige begrænsninger og derfor også er mere motiveret for at lære. Hvilket alt andet lige er befordrende for læring.”
Resultaterne er fundet ved hjælp af undersøgelser i England. England er på alle måder et langt mere klasseopdelt samfund end Danmark, men forskerne mener alligevel godt, man kan drage visse paralleller til Danmark: ”Hvis man lavede samme undersøgelse i Danmark, ville man formentlig ikke finde lige så store gruppeforskelle mellem studerende fra hhv. privatskoler og folkeskoler. Men jeg er overbevist om, at man ville finde samme mønster overordnet set, bare svagere” siger Anna Pacak-Vedel.
”I Danmark er der jo faktisk også en bevægelse i gang, hvor folkeskolen i højere og højere grad fravælges af familier, der har økonomisk mulighed for det. Det kan på sigt give et mønster, der mere ligner det, vi fandt i England,” fortæller Anna Pacak-Vedel.
Forskerne kunne også påvise, at personer, der scorer højt på The Dark Triad, har en større tendens til at vælge akademiske fag, som fører mod en karriere i erhvervslivet. Det gælder både i Danmark og i England.
”At det gør sig gældende i England og på deres topuniversiteter, er vigtig viden, fordi den politiske elite i England er næsten 100% domineret af netop mennesker med en baggrund fra prestigefyldte privatskoler, der fortsætter på jura- og økonomistudier og lignende på topuniversiteterne. Og England er en stor spiller politisk og økonomisk, så det er ikke helt ligegyldigt i en international sammenhæng, hvem der sidder i toppen der,” siger Anna Pacak-Vedel.
Når flere med høj graf af The Dark Triad-træk søger mod en erhvervskarriere, kan flere økonomiske kriser potentielt være et resultat af ansættelsen af det, forskerne kalder ”Corporate psychopats”, inden for især erhvervssektoren. I artiklen peger forskerne som eksempel på topledelsen i den tyske bilkoncern Volkswagen, der under den såkaldte Dieselgate i 2015 agerede, som om de tilsyneladende var ligeglade med konsekvenserne af deres handlinger og således kun tænkte på den økonomiske gevinst.
Businessuddannelserne i England er tidligere blevet kritiseret2) for, at de studerende ikke i tilstrækkelig grad lærer om etik og moral for på den måde at undgå finansielle kriser som for eksempel Dieselgate. Men de forskningsresultater, Anna Pacak-Vedel og hendes forskningskollegaer nu kan fremlægge, frikender i nogen grad de engelske business schools, idet de studerende, der vælger en businessuddannelse, ofte allerede har en anden personlighed end dem, der vælger en anderledes karrierevej.
Yderligere oplysninger
Anna Pacak-Vedel
Post.doc.
Psykologisk Institut, Aarhus BSS
Aarhus Universitet
Mail: avedel@psy.au.dk
Fastnet: 8716 6173
Kilder:
|