Kan sult få dig til at snyde?

I 2018 blev det engelske ord ’Hangry’ officielt optaget i The Oxford English dictionary. Sammensat af ’Hungry’ (sulten) og ’Angry’ (vrede) definerer ordbogen ordet som ”gnavenhed eller irritation som et resultat af sult”. Og det kender de fleste af os jo godt (hos andre). Men kan sult også ændre på vores moralske kompas i forhold til at opnå en økonomisk vinding - altså snyd? Det satte en gruppe forskere fra Aarhus BSS på Aarhus Universitet sig for at undersøge nærmere.

”Selvfølgelig er der en sammenhæng mellem følelsen af sult og tilbøjeligheden til at snyde for økonomisk vinding,” lød svadaen, inden forskerne gik i gang med at undersøge, om det nu også forholder sig sådan. Foto: Adobe Stock

”Selvfølgelig er der en sammenhæng mellem følelsen af sult og tilbøjeligheden til at snyde for økonomisk vinding,” tænker du måske. Og så er du langt fra alene. 

Da ph.d.-studerende Christian Truelsen Elbæk, sammen med en gruppe forskerkolleger tilrettelagde studiet, mødte de en del skepsis fra kolleger og fagfæller. Kritikken var begrundet i, at svaret jo var oplagt. Ja, det gav jo nærmest sig selv: 

”Selvfølgelig er der en sammenhæng mellem følelsen af sult og tilbøjeligheden til at snyde for økonomisk vinding,” lød svadaen. 

Og det var da også forskernes egen hypotese, da Christian Truelsen Elbæk, lektor Panagiotis Mitkidis fra Institut for Virksomhedsledelse, lektor Lene Aarøe, Institut for Statskundskab, og tidligere Aarhus BSS-lektor Tobias Otterbring (nu University of Agder i Kristiansand, Norge) startede et eksperiment blandt 230 danske forsøgsdeltagere. 

Adskillige tidligere studier har nemlig vist, at akut sult kan få mennesker til at være mere selvbeskyttende, mere grådige og i højere grad ville snyde for at få mad fremfor fx ting. Desuden antyder tidligere forskning, at begæret efter penge er en moderne variant over det primitive begær efter mad. 

Samtidig viser forskning i moralsk psykologi dog systematisk, at mennesker er mindre tilbøjelige til at snyde for penge end for andre ting, da det opfattes tættere på direkte at stjæle og dermed mere uetisk. 

Derfor mente forskerne, at det var vigtigt at undersøge specifikt den direkte sammenhæng mellem sult og økonomisk snyd, for den sammenhæng var ikke tidligere blevet undersøgt. 

På den baggrund opstillede forskerne derfor hypotesen om at ”være i en tilstand af akut sult øger individers tilbøjelighed til at snyde for økonomisk vinding.” 

Vi har et meget vigtigt resultat, som kan indgå i den samlede forståelse af, hvad knaphed på ressourcer kan betyde for menneskers moralske adfærd

Ph.d.-studerende Christian Truelsen Elbæk, Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS, Aarhus Universitet 

Overraskende resultat 

Overraskelsen var derfor stor, da resultatet af eksperimentet viste, at der faktisk ikke er nogen sammenhæng, hvor sult fører til en større tilbøjelighed til at snyde for penge. Et resultat, som forskerne har præsenteret i den videnskabelig artikel ”Honestly hungry: Acute hunger does not increase unethical economic behaviour” i tidsskriftet Journal of Experimental Social Psychology. 

”Resultatet er overraskende. Ikke mindst fordi flere omkring os – og vi selv – faktisk troede på, at sammenhængen var oplagt. Når det så viser sig ikke at være tilfældet, har vi et meget vigtigt resultat, som kan indgå i den samlede forståelse af, hvad knaphed på ressourcer kan betyde for menneskers moralske adfærd,” siger Christian Truelsen Elbæk. 

For ikke alene viste studiet, at der ikke er nogen sammenhæng mellem sult og økonomisk snyd. Hypoteserne om, at deltagernes socioøkonomiske opvækst, niveau af selvkontrol og moralske identitet ville afspejle sig i tendenserne til at snyde for økonomisk gevinst, kunne heller ikke påvises. Disse faktorer hverken forudsiger eller bremser deltagernes snyde-adfærd. 

”Der findes negative stereotyper om, at folk, som oplever ressourcemæssig knaphed, også har dårlig moral. Det er stereotyper, som kan være meget stigmatiserende, men vores resultat går direkte imod disse stereotyper,” siger lektor i statskundskab Lene Aarøe. 

Forskerne slår dog samtidig fast, at der skal forskes meget mere i disse sammenhænge. 

”Det skal understreges, at forskningen på netop dette område – effekten af sult på tendensen til økonomisk snyd – er meget begrænset, og derfor er det vigtigt, at vores studie bliver fulgt op af mere forskning på området, så vi kan blive klogere på, hvordan følelsesmæssige tilstande kan påvirke menneskers dømmekraft og konkrete valg,” siger Christian Truelsen Elbæk. 

Læs også: Internettet forvandler os ikke til trolls – det synliggør bare virkelighedens trolls

Sådan gjorde forskerne 

De 230 deltagere i eksperimentet blev bedt om ikke at indtage hverken føde eller drikke i mindst fire timer inden fremmøde. Ved ankomsten blev deltagernes blodsukker målt og de blev tilfældigt opdelt i to grupper, der enten fik 40 cl. Sprite med sukker eller Sprite Zero med kunstigt sødestof. De to Sprite-varianter kan stort set ikke skelnes fra hinanden i forhold til smag, har tidligere forskning vist. 

Efter ti minutter blev deltagernes blodsukker målt igen, og i de ti minutter blev de bedt om at besvare en række spørgsmål. Efter anden måling blev deltagerne så bedt om at deltage i et computer-genereret terningespil, som også tidligere har været anvendt i forskning. 

Spillet går i al sin enkelthed ud på at ”kaste” en terning 20 gange. Hvert kast udløser en penge-belønning i hele danske kroner på det dobbelte af det antal øjne, som terningen viser med undtagelse af en 6’er, som ikke udløser en præmie. En 2’er giver således 4 DKK, og muligheden for gevinst blev særligt understreget ved introduktionen til eksperimentet. 

Deltagerne skulle imidlertid anføre antallet af øjne på terningen efter hvert kast i et særskilt rapporterings-dokument på computeren. Dette gav deltagerne mulighed for frit at overdrive resultaterne af deres terningekast, og forskningsassistenten, der ledede eksperimentet, havde i mellemtiden forladt laboratoriet, så deltagerne netop havde mulighed for at kunne agere frit. 

Da spillet foregik på computer, kunne forskerne efterfølgende se, hvad hver deltager rent faktisk havde slået, og hvor meget de efterfølgende angav at have slået i rapporteringen. 

Fakta om studiet

Vi bestræber os på at leve op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. Derfor er artiklen suppleret med følgende oplysninger:

Studietype Randomiseret adfærdseksperiment med 2 grupperinger (Sulten vs. Ikke-sulten). 
Alle forsøgsdeltagere fastede i minimum 4 timer inden forsøgets start. 
Sult blev herefter manipuleret ved at forsøgsdeltagere fik tildelt enten 40 cl Sprite eller Sprite Zero til indtagelse. 
Fysiologisk sult blev målt ved hjælp af tre målinger af blodsukkerniveauer i forskningsdeltagere. 
Økonomisk snyd målt ved hjælp af et terningespil, hvor forsøgspersoner kunne overrapportere deres resultat i spillet og dermed opnå et højere økonomisk udfald ved at snyde. 
Eksterne samarbejdspartnere

Nej  

Ekstern finansiering Interacting Minds Centre på Aarhus Universitet finansierede studiet med en bevilling på 71.235 DKK. 
Interessekonflikt Ingen
Andet
Link til videnskabelig artikel https://doi.org/10.1016/j.jesp.2022.104312
Kontakt

Ph.d.-studerende Christian Truelsen Elbæk, Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS, Aarhus Universitet 
E-mail: chel@mgmt.au.dk 
Tel: +4587164945 



Seneste nyt