”Selvfølgelig er der en sammenhæng mellem følelsen af sult og tilbøjeligheden til at snyde for økonomisk vinding,” tænker du måske. Og så er du langt fra alene. 

Da ph.d.-studerende Christian Truelsen Elbæk, sammen med en gruppe forskerkolleger tilrettelagde studiet, mødte de en del skepsis fra kolleger og fagfæller. Kritikken var begrundet i, at svaret jo var oplagt. Ja, det gav jo nærmest sig selv: 

”Selvfølgelig er der en sammenhæng mellem følelsen af sult og tilbøjeligheden til at snyde for økonomisk vinding,” lød svadaen. 

Og det var da også forskernes egen hypotese, da Christian Truelsen Elbæk, lektor Panagiotis Mitkidis fra Institut for Virksomhedsledelse, lektor Lene Aarøe, Institut for Statskundskab, og tidligere Aarhus BSS-lektor Tobias Otterbring (nu University of Agder i Kristiansand, Norge) startede et eksperiment blandt 230 danske forsøgsdeltagere. 

Adskillige tidligere studier har nemlig vist, at akut sult kan få mennesker til at være mere selvbeskyttende, mere grådige og i højere grad ville snyde for at få mad fremfor fx ting. Desuden antyder tidligere forskning, at begæret efter penge er en moderne variant over det primitive begær efter mad. 

Samtidig viser forskning i moralsk psykologi dog systematisk, at mennesker er mindre tilbøjelige til at snyde for penge end for andre ting, da det opfattes tættere på direkte at stjæle og dermed mere uetisk. 

Derfor mente forskerne, at det var vigtigt at undersøge specifikt den direkte sammenhæng mellem sult og økonomisk snyd, for den sammenhæng var ikke tidligere blevet undersøgt. 

På den baggrund opstillede forskerne derfor hypotesen om at ”være i en tilstand af akut sult øger individers tilbøjelighed til at snyde for økonomisk vinding.” 

Vi har et meget vigtigt resultat, som kan indgå i den samlede forståelse af, hvad knaphed på ressourcer kan betyde for menneskers moralske adfærd

^{Ph.d.-studerende Christian Truelsen Elbæk, Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS, Aarhus Universitet} 

Overraskende resultat 

Overraskelsen var derfor stor, da resultatet af eksperimentet viste, at der faktisk ikke er nogen sammenhæng, hvor sult fører til en større tilbøjelighed til at snyde for penge. Et resultat, som forskerne har præsenteret i den videnskabelig artikel ”Honestly hungry: Acute hunger does not increase unethical economic behaviour” i tidsskriftet Journal of Experimental Social Psychology. 

”Resultatet er overraskende. Ikke mindst fordi flere omkring os – og vi selv – faktisk troede på, at sammenhængen var oplagt. Når det så viser sig ikke at være tilfældet, har vi et meget vigtigt resultat, som kan indgå i den samlede forståelse af, hvad knaphed på ressourcer kan betyde for menneskers moralske adfærd,” siger Christian Truelsen Elbæk. 

For ikke alene viste studiet, at der ikke er nogen sammenhæng mellem sult og økonomisk snyd. Hypoteserne om, at deltagernes socioøkonomiske opvækst, niveau af selvkontrol og moralske identitet ville afspejle sig i tendenserne til at snyde for økonomisk gevinst, kunne heller ikke påvises. Disse faktorer hverken forudsiger eller bremser deltagernes snyde-adfærd. 

”Der findes negative stereotyper om, at folk, som oplever ressourcemæssig knaphed, også har dårlig moral. Det er stereotyper, som kan være meget stigmatiserende, men vores resultat går direkte imod disse stereotyper,” siger lektor i statskundskab Lene Aarøe. 

Forskerne slår dog samtidig fast, at der skal forskes meget mere i disse sammenhænge. 

”Det skal understreges, at forskningen på netop dette område – effekten af sult på tendensen til økonomisk snyd – er meget begrænset, og derfor er det vigtigt, at vores studie bliver fulgt op af mere forskning på området, så vi kan blive klogere på, hvordan følelsesmæssige tilstande kan påvirke menneskers dømmekraft og konkrete valg,” siger Christian Truelsen Elbæk. 

^{Læs også: Internettet forvandler os ikke til trolls – det synliggør bare virkelighedens trolls}