Internettet forvandler os ikke til trolls – det synliggør bare virkelighedens trolls
Politiske diskussioner på internettet er ofte ubehagelige. Ny forskning fra Aarhus BSS på Aarhus Universitet afslører, at det ikke er, fordi folk bliver mere aggressive, når de er online. Derimod synliggør internettet adfærden hos dem, der er aggressive i forvejen.
14.09.2021 | MIA ULVGRAVEN
FOTO: Adobe Stock
Mange af os føler ikke, at internettet er et trygt rum at diskutere politik i. Hvis vi ønsker at diskutere omstridte emner, vil vi langt hellere gøre det ansigt til ansigt med andre. Men hvorfor er det i grunden sådan? En fremherskende idé i såvel medierne som forskningen er, at problemet er selve internettet og de sociale medier: Følelsen af anonymitet bag en computerskærm forvandler os til trolls, der provokerer og chikanerer uden særlig megen empati for vores samtalepartner. Men det argument holder simpelthen ikke ifølge ny forskning, der netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift American Political Science Review.
"Vi kan ikke komme online had til livs gennem digital dannelse, for det er ikke en konsekvens af uvidenhed.
Alexander Bor, postdoc på Institut for Statskundskab, Aarhus BSS, Aarhus Universitet,
"Der er mange psykologiske årsager til, at det kan være sværere at styre sit temperament online. Vi ser ikke ansigtet på de mennesker, vi diskuterer med, og den tempofyldte skriftlige kommunikationsform kan nemt føre til misforståelser. Men samtidig fortæller psykologisk forskning os, at det ikke er alles personlighed, der er lige disponeret for aggressivitet. Og i sidste ende viser personlighedsforskellene sig at være en meget stærkere drivkraft for online fjendtlighed," siger Alexander Bor fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, der er førsteforfatter på den nye forskning.
Resultatet af undersøgelsen viser, at dem der plejer at være fjendtligt indstillet i politiske diskussioner på internettet, beretter at være lige så fjendtlige i politiske diskussioner ansigt til ansigt. Personligheden hos disse individer får dem til at tørste efter anerkendelse og status og tilskynder dem til at udvise dominerende og aggressiv adfærd – online såvel som offline – for ikke at tabe en diskussion.
Forskningen er baseret på en undersøgelse med over 8.000 amerikanere og danskere, som blev spurgt til deres oplevelser og adfærd i forbindelse med politiske diskussioner, der foregik enten online eller offline. I begge lande var statusjægere de primære skurke bag den politiske fjendtlighed både online og offline, og det til trods for forskellene i politiske institutioner og graden af politisk polarisering i landene.
Læs også: Tilsvining koster tillid til politikerne
Synligheden af internettrolls
Forskningen dokumenterer også, at folk i både Danmark og USA føler, at politiske diskussioner er værre online end offline. Men forskerne kommer med en ny forklaring på fænomenet.
"Vores forskning viser, at det er synligheden af aggressiv adfærd online, der får mange mennesker til at føle, at online politiske diskussioner er så fjendtlige. Online diskussioner foregår i store, offentlige netværk, og en internettrolls adfærd er meget mere synlig end samme persons adfærd i en offline kontekst," fortæller medforfatter Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.
I såvel online som offline sammenhænge er det få mennesker, der føler, de bliver angrebet eller chikaneret personligt. Men online er der en udpræget tendens til, at folk observerer andre blive angrebet eller chikaneret.
Læs også: Borgerne bidrager selv til politikerlede
Digital dannelse er ikke nok
Forskningen peger på, at det ikke er internettet, der gør folk aggressive. Aggressive mennesker udnytter snarere internettets muligheder til deres egne formål. Ifølge forfatterne bag studiet tyder det på, at online fjendtlighed ikke sker uoverlagt, men nærmere er en bevidst strategi.
"Vi kan ikke komme online had til livs gennem digital dannelse, for det er ikke en konsekvens af uvidenhed. Fjendtlige mennesker ved, at deres ord sårer andre, og derfor bruger de dem. Vores forskning tyder på, at det i hvert enkelt diskussionsforum er nødvendigt klart at beskrive, hvad der er okay, og hvad der ikke er okay, samt at håndhæve normerne, for eksempel ved at bruge moderatorer. Hvis vi skal online had til livs, bliver vi nødt til at mindske de hadefuldes synlighed og rækkevidde. Alternativt vil mange folk lade sig afskrække fra at deltage i diskussioner online. Det udgør et demokratisk problem, i og med at sociale medier spiller en stadig større rolle i politiske processer," siger Alexander Bor.
Bag om forskningen:
|