Den gnavne gamle mand er blevet portrætteret adskillige gange på film, og vi både griner ad ham, tager afstand fra hans opførsel og føler måske også en smule med ham. Store skuespillere som Walter Matthau, Jack Nicholson og Tom Hanks har hver især fortolket den gnavne, ubehøvlede og sure gamle mand, og det er jo ganske underholdende.

Nu viser forskning fra Psykologisk Institut på Aarhus BSS imidlertid, at den gnavne gamle mand er lidt af en myte. Faktisk har han det ganske godt og har stadig mod på livet. Og så ser det ud til, at han faktisk generelt har det bedre end sin kvindelige pendant.

”Den gamle mand trives faktisk forbavsende godt, og han kan tåle en hel del,” siger professor MSO Lars Larsen, Psykologisk Institut på Aarhus BSS ved Aarhus Universitet.

Man skal passe meget på ikke at tale om de gamle som svage borgere. Generelt er de faktisk ret stærke og kan tåle en hel del.

^{Lars Larsen, professor MSO på Psykologisk Institut, Aarhus BSS, Aarhus Universitet.}

Alderdomspsykologi

Han har gennem mere end 20 år forsket i såkaldt gerontopsykologi. Frit oversat fra græsk betyder geron gammel mand, psyke betyder sind, og logos betyder læren om – altså læren om den gamle mands sind eller på mere tidssvarende dansk: Alderdomspsykologi.

Sammen med ph.d.-studerende Morten Christoffersen og tidligere post.doc. Anna Pacak-Vedel har Lars Larsen netop bidraget til bogen ”The Old Man” udgivet på Aarhus Universitetsforlag.

I kapitlet ”On the Old man’s well-being and what to do when he is not well”, præsenterer de deres seneste forskning, hvor de har analyseret data fra spørgeskemaundersøgelser omkring modtagere af kommunal ældrepleje og deres livskvalitet. Og samtidig præsenterer de resultaterne af et samarbejde med Aarhus Kommune og Københavns Kommune om psykologhjælp for de ældre borgere, der slet ikke har det spor godt.

Siden 2016 har Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune i forbindelse med tilfredshedsmålinger også målt trivslen blandt de borgere, der modtager kommunal ældrepleje og hjemmehjælp. Her bruger man det internationalt anerkendte WHO-5 Well-being Index for selvrapporteret trivsel.

Læs også: Det kan være sundt at få ny læge

Kvinder scorer lavere end mænd

Analyser af målingerne i 2016 og 2017 viser, at modtagere af kommunal pleje generelt har en trivsel, der ligger væsentligt under normalen for befolkningen som helhed (herunder også den ældre del af befolkningen). Og så viser analyserne, at de gamle kvinder faktisk scorer noget lavere end de gamle mænd.

”Når man går fra at have klaret sig selv til at blive afhængig af hjælp fra andre, så falder trivslen i takt med at man mister autonomi og kontrol over eget liv. Man taber evnen til at styre sit eget liv, og det påvirker selvsagt trivslen,” forklarer Lars Larsen, som imidlertid advarer mod at generalisere.

”Man skal passe meget på ikke at tale om de gamle som svage borgere. Generelt er de faktisk ret stærke og kan tåle en hel del,” siger psykologiprofessoren, der siden 2016 har samarbejdet med Aarhus Kommune om at yde psykologhjælp til ældre i regi af Center for Livskvalitet.

Læs også: Effektiv smertebehandling er meget mere end medicin

Hjælp hjælper

2.200 ældre århusianere har siden fået hjælp, og resultaterne viser, at modtagernes livskvalitet forbedres med i gennemsnit 20 procentpoint.

”Før i tiden var der en tendens til, at man sagde, at det ikke kunne betale sig at sætte ind med hjælp til denne gruppe borgere, men det kan det. Når de ældre ikke trives, så skyldes det ofte udefrakommende ting som tab af en ægtefælle, eller at man bliver ramt af alvorlig sygdom. Det giver god mening at få hjælp til at håndtere den slags,” siger Lars Larsen.

”Gamle mennesker i Danmark er stærke og har gennem årene fået det meget bedre gennem for eksempel bedre boliger, ernæring og uddannelse end tidligere generationer. Men når de ikke har det godt og bliver sårbare, skal de have hjælp, og det virker,” konkluderer Lars Larsen.

Læs også: Kan sult få dig til at snyde?