Når et lægekontor lukker, er det ofte forbundet med negative konsekvenser for dig som patient. Den gode gamle familielæge har fulgt dig igennem mange år og oparbejdet meget viden om dig og dit helbred samt en fortrolighed med dig, som går tabt ved overgangen til en ny læge. Også selvom din journal selvfølgelig videregives. Sådan har man tit tænkt. Og en del forskning peger da også på de negative konsekvenser af lægeskift.  

Men ny forskning fra Aarhus BSS vender op og ned på denne tanke. I et nyt studie baseret på registerdata fra 877.547 danske borgere (og en lige så stor kontrolgruppe) undersøger forskerne, hvad det betyder for patienterne og deres helbred, når de skifter læge, som følge af at deres tidligere læge lukker sin klinik, typisk pga. pension, eller fordi lægen får ny beskæftigelse. 

Fundene er positive. Forskerne finder en meget stor stigning i opstart af medicin mod diabetes 2, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol. Sandsynligheden for at starte behandling med medicin rettet mod disse sygdomme stiger relativt med 30-60% efterfølgende. Det svarer til, at 25-100 flere patienter kommer i behandling for disse livsstilssygdomme, hver gang der har fundet 10.000 lægeskift sted. 

Der er tale om sygdomme med en høj forekomst hos især ældre og sygdomme, som er underdiagnosticerede i befolkningen. Det er altså en stor gevinst for patienten, at disse alvorlige kroniske sygdomme bliver opdaget og behandlet.  

”Faktisk kan det være en kæmpe fordel for patienterne at skifte læge.”  

^{Niels Skipper, lektor på Institut for Økonomi, Aarhus BSS, Aarhus Universitet.} 

Et sæt friske øjne 

Hvad er så årsagen til, at livsstilssygdomme i stor stil bliver opdaget og behandling opstartet i forbindelse med skift af læge?  

Ifølge forskerne kunne der være to ting på spil. Det kunne enten skyldes, at den nye læge behandler patienterne anderledes (’difference in practice style’), eller det kunne skyldes selve bruddet (’discontinuity in care’). 

Det er det sidste, som viser sig at være den vigtigste årsag. Forklaringen er så simpel, som at de tidligere læger ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på ændringer i deres patienters behov. Den gamle familielæge ser dig måske lidt som business as usual. Mens de nye læger ser patienterne med friske øjne, når han/hun laver sit rutinetjek, og dermed opdager disse sygdomme. 

”Det er et nyt sæt øjne, der kommer på patienten. Din gamle læge har måske ikke været helt opmærksom på problemstillinger hos sin patientgruppe. Den nye læge ser, at der er udiagnosticerede ting her,” siger lektor i sundhedsøkonomi Niels Skipper på Aarhus BSS ved Aarhus Universitet, som sammen med kollegaerne Marianne Simonsen, Lars Skipper og Peter Rønø Thingholm fra Institut for Økonomi på Aarhus BSS, Aarhus Universitet, står bag studiet. 

Gammel versus ny læge 

Studiet bidrager også med interessante karakteristika ved henholdsvis den gamle og den nye læge. 

Den gamle læge er oftest en ældre mand (73% af lægerne, der lukker, er mænd. 58% er over 60 år) med lang erfaring (i gennemsnit 30,3 års erfaring). Han har ofte en enmandspraksis.  

Sandsynligheden for at den nye læge er kvinde, er 32%. Den nye læge er ofte yngre (i hvert fald under 60 år) og er en anelse mere uerfaren (har dog i gennemsnit 24,8 års erfaring). Den nye læge er oftere del af et klinikfællesskab. 

I begge tilfælde fungerer lægen som gatekeeper til videre behandling hos specialister. Og her er den nye læge mere tilbøjelig til at henvise videre – ikke pga. en mere aggressiv lægepraksis, men fordi der viser sig at være et reelt behov for yderligere behandling, da patienten har alvorlige livsstilssygdomme. 

Alle har ret til en læge 

”Vores forskning viser, at det måske ikke er så skidt endda for patienten at få ny læge,” siger Niels Skipper. 

Og derfor skal vi ikke frygte den kommende bølge af lukninger af lægepraksisser på grund af læger, der går på pension.  

Alle har nemlig ret til en læge i Danmark. Og det er en betingelse for resultaterne i dette studie, at du får en ny læge bagefter. Det specielle ved studiet er, at forskerne kommer uden om en problematik, som udenlandske studier rammes af, nemlig at patienterne risikerer ikke at få en ny læge, når deres gamle læge går på pension, hvorfor man selvfølgelig vil se en nedgang i brug af sundhedsydelser efterfølgende.  

”Årsagen her er simpelthen, at der ikke er nye læger at tage hen til. Den udfordring står vi ikke med i Danmark,” forklarer Niels Skipper. 

”Når det er sagt, kan vi jo reelt godt være bekymrede for, om der også i fremtiden vil være læger nok. Det er vigtigt, at beslutningstagere sikrer, at der er adgang til læger. Det er noget, der skal have politisk bevågenhed. Indtil videre er det en opgave, som myndighederne har løst til UG, for folk har haft adgang til læge,” siger Niels Skipper. 

Læs også: Træt af Corona? Kunstig intelligens kan hjælpe, men vi er skeptiske 

Positivt eller negativt 

Forskningen er interessant, fordi begrebet ’continuity in care’, som er meget diskuteret inden for medicinsk og økonomisk forskning, af mange opfattes som noget positivt.  

”Den gamle læge kender din komplekse sammensætning af sygdomme og den medicin, du plejer at tage. Og på det personlige plan kan der være en fortrolighed mellem dig og din læge, som er mere uformel,” siger Niels Skipper og fortsætter:  

”Derfor tror mange, at ’discontinuity’ per automatik er negativt set fra patientens perspektiv, fordi der unægteligt vil forekomme tab af information, når man skifter fra én læge til en anden. Derfor er det så spændende, at vores studie viser, at sådan er det altså ikke nødvendigvis. Faktisk kan det være en kæmpe fordel for patienterne at skifte læge.”