Træt af Corona? Kunstig intelligens kan hjælpe, men vi er skeptiske

Kan kunstig intelligens (AI) aflaste et presset sundhedsvæsen? Teknologien er til stede, men danskerne er yderst skeptiske, viser en ny undersøgelse fra Aarhus BSS på Aarhus Universitet. Kun én ud af 10 danskere ville i dag foretrække at møde en medicinsk AI fremfor en fysisk læge.

Brugen af kunstig intelligens (AI) i sundhedsverdenen kunne vise sig at være en langt mindre indgribende men lige så effektiv foranstaltning som de nationale nedlukninger i forbindelse med Corona-pandemien, påpeger en gruppe forskere fra blandt andet Aarhus BSS. Foto: Adobe Stock og Simon Andersen Nørredam

Vil du også gerne snart vende tilbage til et normalt liv uden pcr- eller kviktest, uden hjemmearbejde og uden mundbind og håndsprit? Så er du langt fra den eneste. 

Men er du også parat til at gå nye veje for at undgå kommende nedlukninger og restriktioner. For eksempel ved at bruge de nyeste teknologiske fremskridt inden for kunstig intelligens. Ja, så er du én af de få. 

Vidste du, at der faktisk allerede findes en masse intelligente løsninger, der kunne aflaste de overanstrengte sygehusvæsener verden over? For eksempel er der udviklet en kunstig intelligens, der kan diagnosticere COVID-19 ved at kunne genkende patienters hosten, og at denne intelligens kan overføres til en app på en smartphone. 

I det hele taget kunne brugen af kunstig intelligens (AI) i sundhedsverdenen vise sig at være en langt mindre indgribende men lige så effektiv foranstaltning som de omsiggribende nationale nedlukninger i forbindelse med den igangværende Corona-pandemi, påpeger en gruppe forskere fra blandt andet Aarhus BSS. 

Læs mere: Coronasmitte: Det sker nok ikke for mig

Den røde og grønne kurve 

Netop risikoen for at overbelaste sygehusvæsenet har været det altoverskyggende argument for at indføre nationale nedlukninger samt omfattende og ofte meget indgribende restriktioner i såvel det offentlige som private rum de seneste to år med Corona-virus. Og danskerne fik allerede fra epidemiens start et næsten familiært forhold til sundhedsminister Magnus Heunickes røde og grønne kurve: Antallet af indlagte, der for alt i verden skulle holde sig under antallet af sengepladser i sygehusvæsenet. 

”Hvis vi kan aflaste læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale rundt omkring i de ofte overbelastede sundhedsvæsener, vil enhver form for hjælp være et stort skridt. Og her kunne AI være et alternativ. Teknologien er her, men spørgsmålet er jo, hvordan patienterne ville vælge, hvis de kunne vælge,” forklarer postdoc Darius-Aurel Frank fra Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS. 

Han har stået i spidsen for en gruppe forskere i forbrugeradfærd og lavet et studie, der netop skulle undersøge folks holdninger og villighed til at tage imod medicinsk kunstig intelligens som et alternativ til mødet med en fysisk læge. Studiet er foretaget i henholdsvis Danmark og Frankrig og midt under en igangværende pandemi, hvilket gør det ekstra interessant i forhold til tidligere studier. 

Studiet er publiceret i tidsskriftet Plos One, og er et samarbejde mellem forskere fra Aarhus BSS, Universitetet i Agder i Kristiansand, Norge, og TBS Business School i Toulouse, Frankrig. 

Der er brug for specifikke indgreb og kampagner, hvis man skal opnå en større opbakning og tillid til brugen af AI i sundhedsvæsenet. Men man skal samtidig være yderst forsigtig og balancere sin kommunikation, så man ikke i stedet skaber mistillid til det eksisterende sundhedssystem og de fysiske læger.

Postdoc Darius-Aurel Frank, Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS  

Dyb skepsis 

Og hvis man er stærk fortaler for brugen af AI også inden for sygehusvæsenet, så er resultatet nok en anelse nedslående: Ni ud af 10 adspurgte foretrækker at blive undersøgt og diagnosticeret af den velkendte fysiske læge i sin hvide kittel og med stetoskopet om halsen fremfor Doktor AI. 

”Den største hindring for at lade sig diagnosticere af en kunstig intelligens er ganske enkelt manglende tillid til AI. Og det på trods af, at der ikke findes nogen situation, hvor AI ikke overperformer mennesket,” siger Darius-Aurel Frank. 

Studiet viser også, at der ikke er nogen forskel på danske og franske patienter. De er stort set lige så mistillidsfulde over for medicinsk AI, og det kommer en anelse bag på forskerne. 

”Danmark er det mest digitaliserede samfund i verden og er langt foran Frankrig. Derfor skulle man umiddelbart tro, at danskerne ville være mindre negative over for medicinsk AI end folk i Frankrig. Men det er tilsyneladende ikke tilfældet, hvilket indikerer, at der skal mere til end modernisering af den offentlige service for at opbygge tillid til medicinsk AI,” påpeger Darius-Aurel Frank. 

Læs mere: Corona-vaccine: Du får de bivirkninger, du forventer

Uniqueness neglect 

Studiet viser imidlertid også, at der er flere aspekter, der kan skubbe til forestillingen om, hvorvidt medicinsk AI er positiv eller ej. 

Tidligere studier har vist, at en vigtig faktor i folks mistillid til medicinsk AI, hænger sammen med opfattelsen af, at Doktor AI ikke i tilstrækkelig grad vil tage hensyn til de helt særlige karakteristika, omstændigheder og symptomer, som er gældende for deres situation. Dette kaldes uniqueness neglect. 

Interessant nok viser dette studie, at frygten for uniqueness neglect fra en fysisk læge påvirker tilbøjeligheden til at være positiv over for en medicinsk AI. Men ikke omvendt. 

”Det betyder altså, at hvis du oplever eller frygter, at din læge eller sygeplejer ikke tager nok hensyn til dine personlige, sygdomsmæssige karakteristika, så kan det skubbe dig i retning af en mere positiv holdning over for medicinsk AI,” siger Darius-Aurel Frank. 

Dette gælder også for folk, der føler sig udenfor sociale sammenhænge. De er mere tilbøjelige til at vælge en medicinsk AI fremfor en fysisk læge, viser studiet. 

Afbalanceret kommunikation 

Men måske er der alligevel ikke så lang vej igen, som det umiddelbart kunne tyde på. Studiet indikerer nemlig også, at hvis man kan opnå en generel stigning på blot ét point i målet for opfattelsen af tillid til medicinsk AI, vil det betyde en syvdobling af sandsynligheden for at vælge en medicinsk AI frem for en fysisk læge. 

Darius-Aurel Frank mener imidlertid, at der generelt florerer en masse misinformation om AI generelt, og derfor peger han på, at forsøg på at øge tilliden til medicinsk AI er ømtåleligt og skal foretages med forsigtighed.  

”Der er brug for specifikke indgreb og kampagner, hvis man skal opnå en større opbakning og tillid til brugen af AI i sundhedsvæsenet. Men man skal samtidig være yderst forsigtig og balancere sin kommunikation, så man ikke i stedet skaber mistillid til det eksisterende sundhedssystem og de fysiske læger. Her er der ikke tale om et nul-sums-spil. AI skal assistere, aflaste og hjælpe mennesker ikke erstatte dem,” siger Darius-Aurel Frank. 

 

Fakta om studiet: 

Om studiet: Dette studie undersøger folks hensigt om at gøre brug af medicinsk AI såvel som drivkræfterne bag denne hensigt. Den er udført som et repræsentativt studie i to europæiske lande (Danmark og Frankrig, N = 1068) i den indledende fase af coronapandemien. På grund af den strenge kontrol for confounds samt afhængigheden af fagspecifik viden for at kunne udlede kausalitet kan man anvende data fra det bagvedliggende tværsnitsstudie til at bekræfte den eksterne validitet af resultaterne. Når det er sagt, kan muligheden for at gentage denne forskning være begrænset, da en global pandemi udgør en unik baggrund. 

Eksterne samarbejdspartnere: Tobias Otterbring, Institut for Virksomhedsledelse, Universitetet i Agder i Kristiansand, Norge, og Handelns Forskningsinstitut, Stokholm, Sverige. Sylvie Borau, Département Marketing, TBS Business School, Toulouse, Frankrig. 

Ekstern finansiering: De franske data i denne undersøgelse blev delvist finansieret af ANR-Labex IAST (under programmet Investissement d’Avenir, bevilling nummer ANR-17-EURE-0010). De danske data i denne undersøgelse blev delvist finansieret af en bevilling fra Aarhus Universitets Forskningsfond, som blev tildelt Tobias Otterbring (Aarhus Universitets Forskningsfond; AUFF, bevilling nummer 28207). 

Interessekonflikter: Ingen 

Link til forskningsartikel: https://doi.org/10.1371/journal.pone.0259928 

Sådan gjorde forskerne: 

Eksperimentet blev foretaget blandt i alt 1168 deltagere i henholdsvis Frankrig (602) og Danmark (566) i starten af Corona-pandemien i april-maj 2020. 

Deltagerne besvarede identiske spørgeskemaer om deres holdninger og villighed til at lade sig undersøge og diagnosticere for COVID-19 af en medicinsk AI i forhold til en fysisk læge. 

Deltagerne blev spurgt til deres tillid til hhv. en medicinsk AI og en fysisk læge på en skala fra 1-7, tillid til lægelige råd fra hhv. en medicinsk AI og en fysisk læge, samt deres tillid til, at hhv. en medicinsk AI og en fysisk læge ville overse deltagernes unikke tilstand dels ved undersøgelsen og dels i den efterfølgende behandling af testresultater. 

Endelig blev deltagerne bedt om at rangere deres opbakning til deres myndigheders Corona-politik, deres tro på konspirationsteorier, deres fordomsfrihed, deres optimistiske karakter, sociale tilhørsforhold, selvværd, risikoopfattelse og politiske ståsted. 



Seneste nyt