Nå et niveau højere

Hold dig opdateret

Få info om efteruddannelse, forskning og invitationer til faglige arrangementer direkte i din indbakke.

HD

Adgangskrav


For at blive optaget på HD1 skal du have bestået en gymnasial eksamen.

Det vil sige enten:

  • Studentereksamen - STX
  • Højere Forberedelseseksamen - HF
  • Højere Handelseksamen - HHX
  • Højere Teknisk Eksamen - HTX
  • Erhvervsuddannelse med gymnasial eksamen - EUX
  • Relevant uddannelse på mindst samme niveau 

Vi kigger ikke på dit karaktergennemsnit, men vi skal se, at du har bestået din gymnasiale eksamen.

Der er ikke krav om erhvervserfaring.



Dispensation, hvis du ikke møder adgangskravet

Du kan søge om dispensation, hvis du ikke har en gymnasial uddannelse eller en uddannelse på gymnasialt niveau. Det betyder, at studienævnet for HD vurderer om du har de uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med en gymnasial uddannelse.

Det betyder konkret, at du som minimum skal have alle de nedenstående niveauer eller kan dokumentere noget tilsvarende:

  • Dansk på A-niveau
  • Samfundsfag på B-niveau
  • Engelsk på B-niveau
  • Matematik på B-niveau

Ønsker du at søge om dispensation, skal du følge den normale ansøgningsprocedure og uploade din dokumentation der.

Merit – fritagelse for fag

Merit betyder, at du kan få overført fag, du tidligere har taget, og som du så ikke skal tage igen på HD-uddannelsen. Det kræver, at disse fag/prøver bliver godkendt ved en faglig vurdering og meritansøgning.

Kriterierne for at opnå merit er, at der tidligere er bestået fag, der i niveau, omfang (ECTS) og fagligt indhold svarer til det pågældende HD-fag. Ved merit for valgfag behøver der ikke være fuld faglig ækvivalens, men det faglige indhold af de(t) fag, der lægges til grund for en ansøgning, skal ligge inden for det erhvervs- og samfundsøkonomiske område – dog må der ikke være overlap med de obligatoriske uddannelseselementer.

Beskrivelser af HD-fag findes i kursuskataloget.

Hvis du mener, at nogle af dine tidligere beståede fag opfylder disse kriterier, er du velkommen til at sende en meritansøgning sammen med din ansøgning om optagelse.

Sammen med meritansøgningsskemaet bedes du indsende følgende information:

  1. Udførlige kursusbeskrivelser på dansk eller engelsk, hvor niveau (akademi, bachelor eller kandidat) og omfang fremgår. Kursusbeskrivelsen skal som minimum indeholde fagbeskrivelser, der dokumenterer, hvilke fagområder der er gennemgået, herunder:

    • Litteraturliste

    • Antal undervisningstimer

    • Eksamensform

    • ECTS-vægt – hvis omfanget ikke er angivet i ECTS-point, skal du medsende dokumentation for, hvad der udgør et årsværk i de credits, som faget er angivet i. Et eksempel: Et årsværk udgør 60 ECTS-point, da dette er den normerede belastning over to semestre. Du vil altså skulle medsende dokumentation for, hvor mange credits man skal opnå over to semestre, hvis man følger den normerede studiebelastning på det studium, hvor du har bestået fag.

  2. Attesteret bevis for beståede fag, det vil sige en eksamensudskrift med stempel og underskrift fra den uddannelsesinstitution, hvor fagene er bestået. Ved udenlandske eksamener skal du vedlægge en officiel beskrivelse af den anvendte karakterskala.

  3. Du skal oplyse en engelsk kursustitel for alle fag/projekter, som ønskes meritoverført.

Hent blanket til ansøgning om merit for fag på HD-uddannelsen her.

Blanketten samt bilag uploades i det digitale ansøgningssystem (DANS) i forbindelse med ansøgning om optagelse på HD-uddannelsen

Ansøgere med international adgangseksamen

HD undervisningen foregår på dansk, og Aarhus Universitet stiller derfor krav om dansk på A-niveau, hvis ikke du har en dansk adgangsgivende eksamen. Du skal derfor kunne dokumentere danskkvalifikationer, der svarer til et gymnasialt dansk A-niveau.

Læs, hvordan dansk på A-niveau kan dokumenteres




Vidste du?

Der er ikke adgangsbegrænsning på HD1, så du bliver ikke vurderet på dit karaktergennemsnit i forhold til de andre ansøgere. Du behøver derfor heller ikke søge ind både i Aarhus, Herning og online for at sikre dig en plads.