De otte forskningsprojekter er:

Mia Skytte O'Toole, professor, Psykologisk Institut: “Is less more or is more less? Evaluating core components from cognitive psychotherapies”.
Beløb: 3.154.238 kroner

Flere end nogensinde får angst og depression og opsøger derfor psykologhjælp. Psykologen, man kommer til, har i dag mere end 500 navngivne behandlingsprogrammer at vælge i mellem. I praksis sker der oftest det, at psykologen kombinerer forskellige teknikker fra forskellige programmer. Men blot fordi teknikkerne hver især indgår i programmer, der er dokumenteret effektive, betyder det ikke, at de i kombination med hinanden også vil opnå god effekt. Fund fra de eneste fire studier på området tyder faktisk på, at forskellige kombinationer af teknikker kan resultere i en ringere effekt. 

Dette projekt undersøger to hyppigt anvendte teknikker indenfor de kognitive terapier, nemlig kognitiv forandring og accept, som stammer fra to af de mest veldokumenterede behandlingsprogrammer, hhv. Kognitiv AdfærdsTerapi (KAT) og Acceptance and Commitment Terapi (ACT). Projektet undersøger effekten af teknikkerne hver for sig og i kombination med hinanden.

Med projektet er der er tale om en ny forskningsagenda, som et hold af danske, tyske og amerikanske forskere vil søsætte med ønsket om at bane vejen for, at mennesker med psykiske problemer får en så effektiv og sikker behandling som muligt.

Jonas Nygaard Eriksen, lektor, Institut for Økonomi: ”Climate and biodiversity finance”.
Beløb: 3.161.537 kroner

Klimaforandringer og det stigende tab af biologisk mangfoldighed (biodiversitet) er to af menneskehedens største globale udfordringer. Den øgede opmærksomhed har allerede skabt store ændringer i forbrugsmønstre, investeringsbeslutninger og virksomhedspolitikker. Forbrugere efterspørger i højere grad bæredygtige produkter, og den finansielle sektor har set en mærkbar stigning i efterspørgsel på grønne og bæredygtige aktiver.

Mens fokus på bæredygtighed og klimaforandringer har fyldt meget i diskursen de seneste år, har tabet af biodiversitet indtil nu været overset i den finansielle litteratur, og vi ved ganske lidt om, hvordan investorer anskuer, prisfastsætter og adresserer risiko forbundet med biodiversitet.

Det er på sin vis overraskende, da biodiversitet er essentielt for vores overlevelse og omkostningerne forbundet med bevarelsen af biodiversitet er på højde med omkostningerne til begrænsning af klimaforandringer fra CO2-udledningen. Det er derfor essentielt at fastlægge virksomhedens eksponering til biodiversitetsrisiko og deres effekter samt adskille dem fra risici forbundet med den grønne omstilling generelt. F.eks. er medicinalindustrien afhængig af en mangfoldig natur for udvikling af livsreddende medicin, hvorimod vindenergiindustrien er eksponeret for reguleringer indenfor konservering af land og bevarelse af arter.

En bedre forståelse af risici og eksponeringer kan styrke den grønne omstilling og sikre en optimal allokering af ressourcer.

Timo Trimborn, professor, Institut for Økonomi: ”Distributional Consequences of the EU Energy Transition”
Beløb: 2.750.098 kroner

Dette forskningsprojekt dykker ned i konsekvenserne af EU's overgang til ren energi, og hvordan det påvirker landene i EU på forskellige måder. EU har forpligtet sig til at opnå netto CO2-neutralitet inden 2050, og som en del af dette skal landene reducere deres drivhusgasudledninger med 55% inden 2030. En stor del af denne overgang involverer at decentralisere elektricitetsproduktionen og øge produktionen af vedvarende energi, hvilket kan påvirke alt fra elektricitetspriser til regionale indkomstniveauer. Forskningen stiller to hovedspørgsmål: Hvordan påvirker overgangen til ren energi elektricitetspriser, industristruktur, indkomst og forbrug på tværs af regioner? Og hvor effektive er politiske indgreb såsom subsidier til ren energi og forbedringer af elnettet både med hensyn til udledningsreduktion og økonomiske resultater? 

Projektet anvender en stringent økonomisk model til at simulere denne overgang og dets virkninger på forskellige regioner. Dette inkluderer modellering af elektricitetsproduktion og forbrug for hver region samt opbygningen af en generel ligevægtsmodel, der beskriver økonomierne i de forskellige EU-lande. Denne forskning bidrager til den eksisterende litteratur ved at udforske, hvordan politiske tiltag og teknologiske fremskridt kan påvirke overgangen til ren energi. Resultaterne forventes at kunne guide politikere i at træffe mere effektive beslutninger om overgangen til ren energi.

Jakob Tolstrup, lektor, Institut for Statskundskab: ”The Microfoundations of Authoritarian Repression”.
Beløb: 3.165.388 kroner

Undertrykkelse er afgørende for autoritær kontrol, for uden repression kan diktaturet ikke overleve. Det betyder ikke, at autokrater konstant undertrykker alle deres borgere – ofte er det nok blot at opretholde truslen om undertrykkelsens troværdighed for at holde modstanden nede. Ikke desto mindre ved vi kun lidt om, hvordan borgere i autokratier udvikler deres opfattelse af undertrykkelsens troværdighed, og, endnu vigtigere, hvilke faktorer der får dem til at revidere deres syn på, om modstand er muligt på et givent tidspunkt.

Projektet udvikler en ny teori om, hvordan borgere i diktaturer på baggrund af forskellige informationssignaler om regimets styrke og villighed til at ty til undertrykkelse samt opfattelser af, hvordan andre individer i deres sociale omgivelser tolker og responderer på selvsamme signaler, danner og ændrer deres opfattelse af undertrykkelsens troværdighed, og dermed også i hvor høj grad de selvcensurerer deres adfærd og underkaster sig eller udfordrer regimet.

Projektet belyser disse spørgsmål gennem fokusgruppeinterviews og spørgeskemaundersøgelser med indlejrede eksperimenter på tværs af en række eksisterende diktaturer fra tre forskellige regioner i verden, hvor diktaturet som styreform står særligt stærkt. Projektet gør os således ikke blot klogere på den dagligdag, som omkring 70% af verdens befolkning lever under, men udvikler også vores forståelse for de individbaserede faktorer, som er afgørende for at facilitere demokratisk forandring.

Luke Nicholas Taylor, lektor, Institut for Økonomi: ”Robustness in Nonparametric Hypothesis Tests”
Beløb: 3.3038.901 kroner

I socialvidenskab reducerer traditionelle statistiske metoder ofte virkelighedens kompleksiteter til simple modeller for at lette beregningerne, men dette kan føre til unøjagtige resultater. 

Vores projekt søger at revolutionere denne tilgang ved at bruge ikke-parametriske metoder, som stoler på dataene selv i stedet for antagelser som linearitet for at bestemme en model for virkeligheden. Disse metoder er mere tilpasningsdygtige og kan afsløre forskelligartede effekter af sociale programmer på tværs af forskellige grupper—som at vise, hvordan et teknologitræningsprogram gavner unge mennesker mere end ældre.

Dog kommer ikke-parametriske metoder med deres egne udfordringer, såsom at vælge det rigtige detaljeniveau til at undersøge data uden at introducere fejl.

Vores forskning er opdelt i to dele bestemt af den type statistisk test, man ønsker at udføre. I begge tilfælde er vores mål at håndtere bias introduceret af kompleksiteten forbundet med disse fleksible ikke-parametriske estimeringsmetoder. Dette inkluderer fremskridt inden for maskinlæring.

Ved at integrere avancerede beregningsteknikker sigter vi mod at tilbyde mere præcise og pålidelige værktøjer til socialvidenskabelig forskning. Vi håber, dette vil gøre det muligt at fange de nuancerede effekter af sociale politikker og programmer mere nøjagtigt.

Thomas Friis Søgaard, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Psykologisk Institut: ”Drug Trafficking Careers. A Qualitative Study of Trajectories in Serious Drug Crime”
Beløb: 3.066.630 kroner

Dette kriminologiske forskningsprojekt vil undersøge individers veje ind i og ud af alvorlig narkotikakriminalitet såsom produktion, smugling og salg af store mængder illegale rusmidler. Alvorlig narkotikakriminalitet er en milliardindustri og et stort globalt problem. Selvom myndighederne i mange vestlige lande investerer massive ressourcer i bekæmpelsen af alvorlig narkotikakriminalitet, viser forskning, at kontrolindsatsen kun har begrænset succes. Én årsag til dette er, at vores forståelse af narkotikakriminelle og deres karriereforløb i alvorlig narkotikakriminalitet er begrænset. 

På baggrund af interviews med 60 personer dømt for alvorlig narkotikakriminalitet vil dette projekt undersøge de strukturelle, sociale og subjektive processer, som former individers veje ind i og ud af alvorlig narkotikakriminalitet. Denne viden vil være nyttig for politiet i udviklingen af gerningsmandsprofiler, for kriminalpræventive indsatser og for exit- og reintegrative programmer, som sigter mod at hjælpe personer med at forblive kriminalitetsfri.

Jens Blom-Hansen, professor, Institut for Statskundskab: “Chairing the Council of the European Union (EUCHAIR)”
Beløb: 3.143.676 kroner

Medlemsstaterne skiftes til at lede EU. I seksmåneders intervaller varetager de på skift formandskabet for Ministerrådet (også kendt som Rådet for den Europæiske Union). I foråret 2024 sidder Belgien for bordenden, så tager Ungarn over i efteråret 2024, hvorefter det bliver Polens tur i foråret 2025, osv.

Betydningen af dette rotationssystem er heftigt diskuteret i EU-forskningen. På den ene side findes der megen forskning, der peger på, at formandskabet er indlejret i så stærke normer om upartiskhed og neutralitet, at det udgør ”ansvar uden magt”. På den anden side findes der lige så megen forskning, der viser, at formandskabslandet faktisk kan udnytte positionen som formand til at varetage nationale interesser.

Formålet med EUCHAIR er at afdække de faktorer, der henholdsvis fremmer og begrænser formandskabets manøvremuligheder. Projektet følger to analytiske strategier. For det første vil det levere en tiltrængt ny teoretisk forståelse af formandskabet, der tager højde for de mange institutionelle ændringer, der efter årtusindeskiftet har ændret formandskabets randbetingelser. For det andet vil projektet belyse den empiriske relevans af denne nye teoretiske forståelse.

Konkret vil projektet gennemføre det hidtil mest ambitiøse studie af formandskabet for EU’s Ministerråd. Danmark overtager formandskabet i efteråret 2025, og projektet har lavet en aftale med Udenrigsministeriet, der muliggør et omfattende politisk-etnografisk nærstudie af det danske formandskab i realtid.

Oluf Gøtzsche-Astrup, lektor, Psykologisk Institut: ”The fight for the climate: Climate activism and radicalism”
Beløb: 3.023.093 kroner

Punkterede SUV’er på Frederiksberg. Blokerede hovedveje i myldretiden. Ødelagte olieboreplatforme og sprængte rørledninger. Fremtidige voldelige attentater mod ledere for virksomheder, der opfattes som klimasyndere og gengældelsesangreb mod klimaaktivister? De seneste års intensivering af debatten om klimaforandringerne såvel som konsekvenserne ved klimaforandringerne i sig selv skaber en sikkerhedsudfordring med radikalisering af klimaaktivister.

Selvom vi ved en del om, hvilke processer der generelt driver radikalisering i samfundet, står vi potentielt overfor en ny type radikalisering, nemlig radikalisering for klimaet, som grundlæggende adskiller sig fra for eksempel religiøs eller højreekstremistisk radikalisering. Undersøgelse efter undersøgelse dokumenterer en udbredt bekymring og ængstelse fra især unge om klimaet, følelser, der kan føre til ekstreme handlinger.

Dette projekt undersøger potentialet for og mekanismerne bag radikalisering for og imod klimaet. Det sker gennem spørgeskemaundersøgelser og eksperimenter i den brede befolkning samt gennem fokuserede interviews med klimaaktivister.

Projektet undersøger den rolle, som følgende faktorer spiller i radikalisering for klimaet: følelsesmæssigt tætte begivenheder, der tilskrives klimaet; oplevelsen af politisk passivitet og undertrykkelse; grundlæggende forståelse af klimaudfordringen.