Bundløs gæld er ikke blot en økonomisk spændetrøje. Det kan også være et mentalt fængsel, der kan påvirke incitamentet til overhovedet at arbejde eller at arbejde mere. Det kan have store omkostninger for den enkelte såvel som for samfundet.

I 1984 fik danskere med en uoverskuelig gæld som de første i Europa mulighed for at søge om gældssanering, og frem til 2005 behandlede retssystemet i omegnen af 50.000 ansøgninger.

Nu har et nyt studie fra Aarhus BSS ved Aarhus Universitet for første gang gennemgået samtlige behandlinger af sager om gældssanering for at se, hvilken forskel der er for dem, der tilkendes gældssanering, og dem der afvises. Og effekten er både stærk, markant og langvarig, viser studiet.

Har man først fået gældssanering, så falder man ikke tilbage i gældsfælden igen

^{Lektor Jonas Maibom, Institut for Økonomi, Aarhus BSS, Aarhus Universitet} 

Permanent ændring

”Vi ser en stor stigning i indkomst såvel som i aktiver, som for eksempel at eje fast ejendom, hos dem, der får tilkendt gældssanering i forhold til dem, der ikke får. Og det er en effekt, som varer selv 25 år efter. Det ændrer simpelthen folks liv positivt, og det er en stor og permanent ændring,” siger Jonas Maibom, lektor på Institut for Økonomi på Aarhus BSS. Han har sammen med ph.d.-studerende Alexander Kjær Hilsløv, Institut for Økonomi, og forskningskoordinator Gustaf Bruze, Karolinska Instituttet i Sverige, lavet studiet, der er publiceret i tidsskriftet Review of Economics and Statistics.

For at komme frem til resultatet har forskerne gennemgået cirka 151.000 meddelelser vedrørende gældssanering i Statstidende, som er gemt på mikrofilm hos Det Kgl. Bibliotek. Navne og adresser på ansøgere til gældssanering er sammenkørt med CPR-registret, og derfra er der sammenkørt med en lang række nationale danske registre om blandt andet beskæftigelse, indkomst og formue.

Til sammenligning med dem, der blev afvist, har dem, der fik tilkendt en gældssanering:

• 26 procent højere indkomst
• 11,7 procentpoint højere chance for at være i beskæftigelse
• 25 procentpoint højere sandsynlighed for at eje en bolig

Bevarer incitamentet til at arbejde

Omkring to tredjedele af stigningen i indkomst for gældssanerede kan forklares med, at de i højere grad er i beskæftigelse i forhold til dem, der ikke fik gældssanering. Det fortolker forskerne som, at personer, der får gældssanering, bevarer incitamentet til at komme ind eller blive på arbejdsmarkedet.

”Og har man først fået gældssanering, så falder man ikke tilbage i gældsfælden igen,” siger Jonas Maibom.

Det er imidlertid ikke så ligetil at få gældssanering i Danmark. Mere end halvdelen af alle ansøgninger om gældssanering sorteres fra allerede efter det første møde i den lokale skifteret. Det kan for eksempel skyldes, at Skifteretten vurderer, at tilbagebetaling af gælden stadig er mulig, hvis gælden er relativt ny, er opbygget på grund af et selvforskyldt overforbrug eller lignende.

Ingen udsigt til at kunne betale tilbage

For at opnå gældssanering skal Skifteretten vurdere, at skyldneren ikke har udsigt til at kunne tilbagebetale gælden på noget tidspunkt. Her kan Skifteretten lægge vægt på blandt andet gældens størrelse, hvordan gælden er opstået, hvor gammel gælden er, om skyldneren har forsøgt at betale af på gælden, og på andre faktorer.

Hvis Skifteretten beslutter at gå videre med en ansøgning, indrykkes en meddelelse i Statstidende, og der udpeges en såkaldt Medhjælper, der typisk er advokat, og som sammen med skyldneren udarbejder et forslag til gældssanering. Forslaget behandles i Skifteretten, som tager endelig stilling til, om der kan tilkendes gældssanering, hvilket både kan være at nedsætte eller slette gælden.

”Vi kan af gode grunde ikke medtage de ansøgere, der får afslag allerede efter første kontakt med Skifteretten. Men i de tilfælde, hvor Skifteretten indleder en gældssaneringssag, er det 70-80 procent, der opnår gældssanering og altså 20-30 procent, der ikke får. Det er i den sammenligning, at vi finder en signifikant og stor effekt,” forklarer Jonas Maibom, der samtidig understreger, at studiet ikke viser noget, om hvorvidt der bør skrues op eller ned for muligheden for gældssanering.

”Dette studie viser blot, at for den enkelte, der opnår at få tilkendt gældssanering, er ordningen en succeshistorie,” siger han.

Læs også: Dine kollegaers dyre vaner smitter

Del af større projekt

Studiet er imidlertid også en del af et større projekt om effekterne af gældssanering, som Jonas Maibom i 2023 fik en Sapere Aude-bevilling på 6,2 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge.

Og her viser foreløbige analyser, at der også er tydelige effekter på for eksempel sundhed og familieliv.

”I sidste ende er det interessant at se på, hvad den samlede samfundsøkonomiske effekt er på ordningen om gældssanering. På den ene side er der jo nogle kreditorer, der mister deres tilgodehavender, ligesom der kan være omkostninger for samfundet, men på den anden side er der også nogle fordele ved ordningen blandt andet en form for sikkerhedsnet eller forsikringsdækning og selvfølgelig øgede skatteindtægter, når gældsplagede danskere går fra ledighed til beskæftigelse,” siger Jonas Maibom.

Fakta

Vi bestræber os på at leve op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. Derfor er artiklen suppleret med følgende oplysninger: