Hver eneste dag verden over bliver der foretaget forsøg for at undersøge, hvordan vi som mennesker reagerer på for eksempel forskellige politiske tiltag eller mulige løsninger på specifikke samfundsmæssige udfordringer.

Sådan har det været i adskillige år efterhånden og mange organisationer – private såvel som offentlige – har etableret enheder, som undersøger menneskers adfærd eksempelvis at målrette markedsføring, inddrive skatter eller påvirke borgernes adfærd i en ønsket retning, som det for eksempel var nødvendigt under covid-19 pandemien for at få folk til at holde afstand. For blot at nævne nogle få eksempler.

Hver eneste dag verden over bliver der foretaget forsøg for at undersøge, hvordan vi som mennesker reagerer på for eksempel forskellige politiske tiltag eller mulige løsninger på specifikke samfundsmæssige udfordringer.

Sådan har det været i adskillige år efterhånden og mange organisationer – private såvel som offentlige – har etableret enheder, som undersøger menneskers adfærd eksempelvis at målrette markedsføring, inddrive skatter eller påvirke borgernes adfærd i en ønsket retning, som det for eksempel var nødvendigt under covid-19 pandemien for at få folk til at holde afstand. For blot at nævne nogle få eksempler.

Hvis der virkelig er tale om en generel aversion mod eksperimenter, så havde vi stået med et problem

^{Lektor Panagiotis Mitkidis, Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS, Aarhus Universitet.}

I alle årene har der været enighed om, at guldstandarden for disse undersøgelser er de såkaldte randomiserede kontrollerede forsøg, hvor deltagerne udvælges vilkårligt, og hvor der holdes op imod en kontrolgruppe.

Bombe under standard

Men i 2019 og 2020 smed to næsten identiske amerikanske forskerteams ledet af henholdsvis Michelle N. Meyer og Patrick R. Heck en bombe under denne standard, da de i en artikel i det anerkendte tidsskrift PNAS hævdede, at mennesker generelt er skeptiske eller direkte modstandere af sådanne eksperimenter. I virkeligheden foretrækker vi, at tilfældige løsninger blot bliver implementeret, lød konklusionen.

”Hvis der virkelig er tale om en generel aversion mod eksperimenter, så havde vi stået med et problem,” siger lektor Panagiotis Mitkidis, Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS og peger ligesom forfatterne af 2019-artiklen på, at beslutningstagere, som følge af konklusionen risikerede enten at ville droppe resultater af evidensbaserede undersøgelser eller ville foretage dem i al hemmelighed. Ingen af delene ville være optimale.

Sammen med sin Aarhus BSS-kollega adjunkt Christian Elbæk og den amerikanske kollega professor Nina Mazar fra Boston University satte Panagiotis Mitkidis sig derfor for at undersøge, hvorvidt Meyers og Hecks konklusioner nu også holdt.

Og det gør de ikke, siger forsker-trioen nu.

Man kan i hvert fald ikke tale om en generel aversion mod eksperimenter, siger de i en ny artikel i det samme anerkendte tidsskrift, som Meyer og Heck publicerede i.

I syv studier har de tre forskere efterprøvet det oprindelige setup fra henholdsvis Meyer og Heck men i de seks tilfælde med forskellige små variationer.

Læs også:  Kan sult få dig til at snyde?

Nutid eller datid

Mens de to foregående amerikanske forskerteams foretog deres studier alene med deltagere fra USA og især fra Mechanical Turk-platformen, har Mazar, Elbæk og Mitkidis udvidet studiet til flere vestlige lande og til flere rekrutteringsplatforme. Desuden er der blandt andet foretaget små ændringer i formuleringerne i de enkelte test, ligesom deltagerne er blevet præsenteret for flere svarmuligheder.

Problemet med Meyers og Hecks forsøg er, at de er alt for snævre til en generel konklusion.

^{Adjunkt Christian Elbæk, Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS, Aarhus Universitet.}

Det kan for eksempel virke som en lille uvæsentlig detalje, men alene det at formulere en problemstilling i nutid eller datid kan påvirke folks opfattelse af problemstillingen.

Kun i det ene studie, som er en direkte og komplet replikation af Meyer-teamets og Heck-teamets studier, kommer de tre forskere frem til samme resultat. I de øvrige studier viser resultaterne, at man ikke kan tale om en generel skepsis eller direkte modstand mod eksperimenter.

”Problemet med Meyers og Hecks forsøg er, at de er alt for snævre til en generel konklusion. Ved nogle få og simple justeringer og ved at gøre rekruttering og koncept bredere får vi et helt andet resultat,” siger adjunkt Christian Elbæk, der blandt andet peger på, at sprog ikke er neutralt i sig selv. Ord og formuleringer kan skabe bias og skubbe holdninger i en bestemt retning.

”Derfor handler det meget om, at man gør sine eksperimenter så nuancerede som muligt,” siger adjunkt Christian Elbæk.