Få info om efteruddannelse, forskning og invitationer til faglige arrangementer direkte i din indbakke.
Det giver mig rigtig meget til at tage en HD. Jeg er en konkurrencemindet person og søger hele tiden at udvikle mig selv. Der synes jeg, at HDen har været med til at presse mig ud i nogle nye situationer og en ny udvikling, som jeg ikke har prøvet indtil nu. Der er ingen tvivl om, at jeg også i mit arbejde til daglig godt kan se, at en HD kan være med til at åbne nogle døre for mig, som jeg måske ikke havde set tidligere i min karriere.
Jeg har valgt en HD Business, fordi jeg kunne se mig selv i den. Da jeg startede med at læse omkring, hvilke linjer jeg syntes kunne være spændende, så syntes jeg, at HD Business var den, jeg kunne se, at jeg kunne tage mest mulig med over i min hverdag. Og så er det den specialisering, jeg syntes var mest interessant. Og det var vigtigt for mig, når jeg valgte at bruge to år på et studie.
Jeg har kunnet bruge uddannelsen rigtig meget i mit arbejde, både direkte og indirekte. Der har været mange af de bløde fag, som har overrasket mig rigtig meget. Og det har været fedt, at de fag, jeg vidste, jeg skulle bruge, dem kan jeg bruge. Men der har også været nogle bløde fag, som jeg har kunnet tage med ind. Så jeg er blevet positivt overrasket over, hvor meget jeg har kunnet tage med i min hverdag.
Der er ingen tvivl om, at jeg var bevidst omkring, at HD er et krævende studie. Det synes jeg, var vigtigt, at jeg fik snakket med min familie omkring. At få snakket om, hvordan vi tilrettelægger vores hverdag, og hvordan vi stadig får alt andet til at fungere. Det har hjulpet mig meget til, at jeg havde god samvittighed, når jeg tog på skole. Så forventningsafstemning er et vigtigt punkt, når du går i gang med et studie som HD.