Lær videre for at nå videre

Hold dig opdateret

Få info om efter- og videreuddannelser, forskning og invitationer til faglige arrangementer direkte i din indbakke.


HD Business er en deltidsuddannelse, der giver dig mulighed for at sammensætte en specialisering, der passer til dine behov og interesser. Det giver dig tværfaglige kompetencer, du ikke tidligere havde mulighed for.   

HD Business er en deltidsuddannelse, der giver dig mulighed for at få det bedste fra alle specialiseringerne, som du nu kan kombinere til én ny uddannelse, der passer til dine behov og interesser. Det giver dig tværfaglige kompetencer, du ikke tidligere havde mulighed for.




Hvorfor vælge en HD Business?

   
HD Business giver dig strategiske og ledelsesmæssige kompetencer, der kan rykke dig videre i din karriere. Mange studerende oplever, at de står stærkere til nye og større arbejdsopgaver efter uddannelsen.

Du undervises på små hold, hvor du arbejder aktivt med egne opgaver og bruger din virksomhed som case. Vi prioriterer tæt kontakt mellem dig, dine undervisere og dine medstuderende. Det giver dig optimale vilkår for at lære af andre brancher, arbejde med forskellige problemstillinger og udvikle dig i forhold til dine egne faglige udfordringer.




 

Forstå uddannelsen 

på 3 minutter

   

Det er vores underviser Lina Jacobsen, der fortæller om HD Business.




Hvem læser en HD Business?

  
På HD Business møder du typisk studerende, der vil bygge ny viden og stærkere kompetencer. Mange bruger uddannelsen som et springbræt i deres karriere.

De fleste har en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Mange arbejder inden for videnskabelige og tekniske erhverv, mens andre kommer fra pengeinstitutter og finansvirksomheder.


Gennemsnitsalderen er
28 år

Kønsfordelingen er
37 % kvinder
63 % mænd

Tid for færdiggørelse
i gennemsnit 2½ år




Udtalelser fra HD Business-studerende


Jeg har valgt en HD Business, fordi jeg kunne se mig selv i den. Da jeg læste om, hvilke linjer jeg syntes kunne være spændende, var HD Business den, jeg kunne tage mest mulig med over i min hverdag. Jeg har kunnet bruge uddannelsen rigtig meget i mit arbejde – både direkte og indirekte. De fag, jeg vidste, jeg skulle bruge, har jeg kunnet bruge, hvilket har været fedt. Mens mange af de bløde fag overraskede mig meget, for der var også nogle af dem, som jeg kunne bruge i mit arbejde. Alt i alt jeg er blevet positivt overrasket over, hvor meget jeg har kunnet tage med i min hverdag.

testimonial Mie Nørup Isaksen Totalrådgiver, Spar Nord Odense


Mest stillede spørgsmål om HD Business


Kan jeg tage en HD Business online?

På HD Business undervises de obligatoriske fag med blended learning. Det betyder, at undervisningen er en blanding af forhåndsoptagede videoer, interaktive Zoom-lektioner og undervisning på campus. I Kursuskataloget kan du under hvert fag i feltet ”Kommentar til undervisningsform" læse mere om undervisningsformen.

For valgfagene er undervisningen enten online, på campus eller som blended learning. Eksamen foregår altid på det campus, der udbyder valgfaget. Du kan i kursuskataloget se, hvordan undervisningen foregår, og om det er campus Aarhus eller Herning, der udbyder det enkelte valgfag.

Hvordan foregår undervisningen?

Undervisningen forgår enten online, på campus eller som blended learning. Blended learning betyder, at undervisningen er en blanding af forhåndsoptagede videoer, interaktive Zoom-lektioner og undervisning på campus. Eksamen foregår altid på det campus, der udbyder faget.

I Kursuskataloget kan du under hvert fag i feltet ”Kommentar til undervisningsform" læse mere om undervisningsformen, og om det er campus Aarhus eller Herning, der udbyder faget.

Kan jeg arbejde fuld tid ved siden af studiet?

HD-uddannelsen er tilrettelagt, så du kan arbejde fuld tid under studiet.

Se også svar på spørgsmålet: Hvor og hvornår ligger undervisningen?

Hvor meget tid skal jeg bruge på studiet?

Hvert semester består af 15 ECTS-point. ECTS angiver, hvor stor arbejdsbelastning du kan forvente i et fag, og ét ECTS-point svarer typisk til 28 arbejdstimer.

Du skal være opmærksom på, at forberedelsen tager mindst lige så lang tid som selve undervisningen. Derfor bør du afsætte 12–20 timer om ugen til studiet (inkl. undervisning), hvis du følger det anbefalede forløb på to år. Timeforbruget kan dog variere, fordi mange bruger ekstra tid op til eksamen.

Hvor lang tid kan jeg strække uddannelsen over?

Det anbefalede forløb på HD Business varer to år, fordelt på fire semestre. Uddannelsen er fleksibel, så du kan godt bruge længere tid end de to år. Du skal dog afslutte din HD Business senest seks år efter studiestart.

Du kan ikke gennemføre på under to år, fordi du skal have bestået eller være tilmeldt alle fag, før du kan tilmelde dig Afhandling/Afgangsprojekt på HD Business.