Lær videre for at nå videre

Hold dig opdateret

Få info om efter- og videreuddannelser, forskning og invitationer til faglige arrangementer direkte i din indbakke.

Undervisning og eksamen på HD Business




Undervisningsformen på HD Business fastlægges af underviserne og kan være online, på campus i Aarhus eller Herning eller som blended learning. Du kan se, hvordan de enkelte fag udbydes her.


Undervisning der foregår online eller som blended learning


Når undervisningen foregår online, kan du forvente en blanding af: 

  • Professionelt optaget undervisning
  • Live læringsmoduler, hvor du kan møde din underviser og medstuderende

Du kan selv vælge hvor og hvornår du vil studere. 
 

Når undervisningen er blended learning betyder det, at 75 % foregår online og 25 % er på campus. Du kan forvente en blanding af:

  • Professionelt forhåndsoptagede videoer
  • Interaktive Zoom-lektioner
  • Undervisning på campus
  • Eksamen foregår altid på det campus, der udbyder faget. 


Undervisning på campus

  

Undervisningen på campus består af: 

  • Forelæsninger kombineret med cases og diskussioner 
  • Klasseundervisning, hvor du og underviserne fremlægger og diskuterer fagets problemstillinger, suppleret med cases og opgaver  
  • Gruppearbejde, hvor du og andre studerende samarbejder med udgangspunkt i cases og egne erfaringer 

Undervisningen på campus foregår altid uden for arbejdstid på hverdagsaftener. Dog er nogle af timerne placeret på udvalgte lørdage. 
Du skal forvente et tidsforbrug på omkring 5-7 timer per fag du læser. Timerne dækker over undervisning, læsning, selvstudie, gruppearbejde og eksamener.  






    

Eksamen

Du afslutter et fag med en eksamen. Her skal du vise, at du har forstået og kan bruge den viden og teori, du har fået i undervisningen. Eksamen er den eneste aktivitet på studiet, der ligger inden for normal arbejdstid. Eksamen foregår på campus i enten Aarhus eller Herning.  




Eksamensformer

Når du skal op til en eksamen, kan det foregå på forskellige måder. Dine undervisere fortæller dig mere om eksamen, så du bliver klædt ordentligt på. De tre eksamensformer, du kan forvente at møde, er: 


Skriftlig eksamen

Til en skriftlig eksamen bliver du stillet en opgave, du skal løse og aflevere skriftligt. I nogle fag er det ikke tilladt at bruge internet under eksamen, men du har lov til at bruge dine noter. 

Mundtlig eksamen

Til mundtlig eksamen trækker du et spørgsmål eller et emne, som du bliver eksamineret i foran underviser og censor. En mundtlig eksamen kan være med eller uden forberedelsestid. 

Hjemmeopgave med mundtlig eksamen

Du skal aflevere en skriftlig opgave og derefter til en mundtlig eksamen. 

Du får en opgave – ofte kaldet en case – som du skal løse og aflevere skriftligt. Efter aflevering skal du til mundtlig eksamen, hvor du kan blive spurgt både til din opgave og til fagets pensum. I nogle fag kan du løse hjemmeopgaven i grupper.






Forberedelse – selvstændigt og sammen


Du skal afsætte tid til læsning og forberedelse til hver undervisningsgang.

Mange har desuden glæde af at være med i en studiegruppe, hvor I kan diskutere læsningen og dele erfaringer, der giver nye perspektiver på stoffet.

   




Lær endnu mere i studieordningen

   
I studieordningen herunder kan du læse mere om den viden og de kompetencer, du får gennem uddannelsen, samt om læringsmål.