Råderum. Hvordan er det nu, det er?
Professor i økonomi Michael Svarer modtager årets Else Kai Sass-prisen for sit mangeårige arbejde med at gøre økonomi tilgængelig for almindelige danskere, politikere og erhvervsliv.
TV-A på DR den 23. juni 2025: Der står en mand på en ganske almindelig dansk villavej. Det er overskyet men tørt, og det blæser en smule. En klassisk interviewsituation, som det er set mange gange før.
Det specielle ved situationen, er, at manden står ved en såkaldt flipover – et stativ med store ark papir, der normalt bruges som tavle til foredrag eller i undervisningslokaler. Nu står det midt på en villavej i Aarhus og bliver brugt til at forklare seerne, hvordan det nu lige det er med det der økonomiske råderum. Tidligere på dagen har finansminister Nicolai Wammen nemlig meddelt, at regeringen for femte gang opjusterer de forventede skatteindtægter og dermed statens beholdning af penge frem mod 2030.
Manden, der forklarer seerne, hvordan det hænger sammen, er professor i økonomi Michael Svarer fra Aarhus Universitet. Bevæbnet med en tilpas stor tus forklarer han, at høj beskæftigelse, stigende aktieafkast fra højere pensionsopsparing og større overskud i virksomhederne tilsammen giver flere skatteindtægter til staten, hvilket øger det økonomiske råderum, som politikerne kan bruge til for eksempel at finansiere de øgede forsvarsudgifter, den grønne omstilling og et stigende antal ældre. Og selv om håndskriften på flipover’en er næsten ulæselig med en blanding af store og små bogstaver og kruseduller, så forstår man, hvordan det hele hænger sammen på ét minut og 20 sekunder.
At brænde igennem
Michael Svarer brænder nemlig ikke bare for sit arbejde – at forske i økonomiske problemstillinger og løsninger. Han brænder i mindst lige så høj grad for at formidle det videre ud i samfundet, hvor det forhåbentligt kan gøre gavn. Og de to ting hører uløseligt sammen, understreger han.
”Man skal brænde for sit fag for at kunne brænde igennem i sin formidling, og jeg elsker mit fag. Man skal kunne mærke, at det interesserer én, og det falder mig nok meget naturligt. Jeg kan i hvert fald godt lide at formidle, uanset om det er i en klassisk forskningsartikel til et tidsskrift, som ofte er mere tungt, om det er i undervisningen, som skal være mere livligt, eller om det er i pressen, hvor det ofte bare skal være meget kort,” siger Michael Svarer.
Idéen med flipover’en på villavejen var journalistens, men Michael Svarer var straks med på den. Det er han som regel, for han har været i medierne så mange gange før og kender spillet.
”Man ved, at når det er tv, så kan det blive klippet meget skarpt, så der skal man ikke have så stor en faglig forfængelighed. Tv er jo i høj grad også underholdning. Så er det lidt sjovere i P1 Morgen (DR radioprogram, red.), hvor man som regel har tid til at gå lidt mere i dybden,” forklarer Michael Svarer.
Jeg har det sådan, at hvis jeg har mulighed for at stille op, så gør jeg det, for jeg mener, at vi som forskere har en forpligtelse til at formidle vores viden uden for forskningsverdenen. Det giver bedre beslutninger i den sidste ende
Professor i økonomi Michael Svarer
"Danmarks modigste mand”
At han nu modtager Else Kai Sass-prisen, som er Aarhus Universitets Jubilæumsfonds formidlingspris, betragter han som en kæmpe anerkendelse.
”Det er en disciplin, som jeg bruger meget krudt på, og som jeg synes, er både sjov og vigtig,” siger han.
Han har i de fem år, DM Akademikerbladet har offentliggjort en liste over de 50 mest citerede forskere i medierne, været i top-10, og i 2024 sågar som den næstmest citerede forsker i danske medier kun overgået af forsvarseksperten Peter Viggo Jakobsen.
”Jeg har det sådan, at hvis jeg har mulighed for at stille op, så gør jeg det, for jeg mener, at vi som forskere har en forpligtelse til at formidle vores viden uden for forskningsverdenen. Det giver bedre beslutninger i den sidste ende,” siger han.
En væsentlig årsag til den høje placering på eksperternes medieliste sidste år var givet vis, at Michael Svarer stod i spiden for og lagde navn til det udvalg, som regeringen havde nedsat for at komme med mulige scenarier for en CO2-afgift for landbruget.
Da Svarer-udvalget endelig fremlagde sin rapport, var Michael Svarer ikke bare meget i medierne. Han tog også selv ud til nogle meget vrede landmænd i organisationen Bæredygtigt Landbrug og forklarede. En handling, der fik formand for Bæredygtigt Landbrug Peter Kjær til at kalde Michael Svarer for ”Danmarks modigste mand”.
Det er nemlig ikke kun medierne og dermed læsere, seere og lyttere, der får glæde af Michael Svarers evner til at forklare de økonomiske sammenhænge, som får det moderne vefærdssamfund til at fungere.
Også erhvervsledere og organisationer samt politikere kalder ofte på Michael Svarer, når der skal findes løsninger på nye økonomiske problemstillinger eller forklares, hvordan den økonomiske verden hænger sammen.
Ekspert for regeringen
Fra 2013 til 2020 var Michael Svarer medlem af formandskabet i De Økonomiske Råd – de såkaldte økonomiske vismænd. De sidste fire år endda som formand for rådet eller overvismand.
”Her lærte jeg nærmest at kunne udtale mig om hvad som helst, for vi skulle komme med analyser af alle mulige forskellige problemstillinger i alle dele af samfundet,” siger han.
Der var imidlertid ingen, der havde prøvet det før, da også Danmark i 2020 blev ramt af Covid-19 pandemien, lukkede landet ned, og sendte chokbølger gennem økonomien.
Sammen med sine økonomiske professor-kolleger Torben M. Andersen og Philipp Schröder kom Michael Svarer dog ret hurtigt med en model for, hvordan man kunne lave en genåbningsstrategi, og den idé tog regeringen til sig med det samme, nedsatte en ekspertgruppe med de tre økonomer fra Aarhus Universitet og gav dem seks dage til at lave en strategi.
”Som økonomer har vi et grundsyn på, hvordan verden økonomisk hænger sammen, og vi har et sprog for, hvordan vi analyserer tingene. Derfor var vi også hurtigt enige om, hvad problemet var, og hvordan det kunne løses. Vi arbejdede i døgndrift, og det var super interessant og motiverende, fordi det havde så stor betydning. Bagefter sagde mine kone til mig, at jeg aldrig havde været så glad som under Corona-pandemien,” fortæller Michael Svarer, der senest har etableret centret CEFAU på Institut for Økonomi sammen med Philipp Schröder.
Viden til erhvervslivet
Centret skal levere økonomisk forskning og analyser af blivende eller aktuelle problemstillinger direkte henvendt til dansk erhvervsliv.
”Med CEFAU bringer vi viden endnu tættere på interessenterne i dansk erhvervsliv, og det bliver en helt ny måde at formidle og interagere med omverdenen på set i en universitetssammenhæng. Det er sådan lidt entreprenøragtigt, og det bliver vildt spændende at se, om det lykkes,” siger Michael Svarer.
Den tredje store gruppe modtagere af Michael Svarers formidling er naturligvis de mange studerende i undervisningslokalerne og i auditorierne på Aarhus Universitet. Om end han må erkende, at der er en udfordring, som tiden går.
”Jeg kan jo mærke, at afstanden mellem de nye studerende og mig bliver større og større for hvert semester. Men jeg prøver mig frem, og nogle gange lykkedes det, og andre gange lykkedes det ikke helt,” griner han.
At det blev økonomi, som blev Michael Svarers skæbne, var ikke helt tilfældigt.
”Jeg var meget glad for matematik i gymnasiet, så jeg havde en idé om, at det skulle være noget med tal, når jeg læste videre. Ren matematik var dog lidt for teknisk, og derfor passede økonomi godt til mig. Egentlig havde jeg troet, at jeg skulle arbejde med virksomhedsøkonomi, som mange af de andre, mens det var nørderne, der interesserede sig for nationaløkonomi. Men jeg syntes, at nationaløkonomi var både sjovt og spændende, så jeg blev én af nørderne,” fortæller Michael Svarer og skynder sig at tilføje:
”Men en udadvendt nørd, naturligvis.”