At udarbejdelsen af en strategi i en enhed i den offentlige sektor bør være åben, forekommer måske logisk og ligetil, fordi det netop er en offentlig enhed. Alligevel er der begrænset forskning, der specifikt beskriver, hvad en åben strategi i den offentlige sektor er, og hvordan den bliver til. 

Ved at studere litteraturen om åben strategi i primært den private sektor, har en gruppe forskere fra Aarhus BSS ved Aarhus Universitet sammen med en kollega fra City University of Hong Kong nu lavet en teoretisk ramme for, hvordan en åben strategiproces kan forstås, og hvordan den kan tage sig ud i den offentlige sektor. 

Ikke en opskrift 

Det er ikke en opskrift. Snarere en teoretisk ramme, som forskerne har lavet i et forsøg på at komme på sporet af, hvordan den offentlige sektor kan arbejde med åben strategi, og hvordan man fremover mere systematisk kan bedrive forskning for at blive klogere på dette fænomen. Samt forstå hvad de offentlige organisationer og ledere skal fokusere på i deres arbejde med at åbne strategier. 

”Der tales ikke så meget om åben strategi i den offentlige sektor, men der er masser af eksempler på, at den er der. Man gør det bare uden bevidst at tænke over, at det er det, man gør. Den teoretiske ramme er et forsøg på at beskrive, hvad man især skal være opmærksom på,” siger professor Jesper Rosenberg Hansen, Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS ved Aarhus Universitet. 

Han har udarbejdet den teoretiske ramme sammen med sine kolleger postdoc Maria Bak Skov fra samme institut, postdoc Madalina Pop, Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, samt Bert George fra City University of Hong Kong. Deres arbejde er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Public Management Review. 

Hvis man bare åbner alt op, vil der altid være nogle få aktører, som sætter sig på dagsordenen og tager styringen på bekostning af andre grupper. Derfor skal man være meget bevidst om, hvem man involverer og hvornår.

^{Madalina Pop, postdoc, Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, Aarhus BSS, Aarhus Universitet}

Fem punkter 

Ved at studere, hvordan der rent faktisk arbejdes med åben strategi primært i den private sektor, har forskerne lavet en aktivitetsbaseret teoretisk ramme, der er centreret omkring fem punkter, hvor man kan stille sig følgende fem relaterede spørgsmål: Hvorfor lave en åben strategi – hvad er formålet? Hvem driver den åbne strategi? Hvem er den åbne strategi henvendt til? Hvilken del af strategien skal åbnes? Hvordan åbner man strategien – herunder praksisser skal man anvende? Denne teoretiske ramme anvendes i papiret til at analysere den nuværende litteratur omkring åben strategi, som primært består af studier fra den private sektor. Ud fra den teoretiske ramme og den tidligere forskning omkring åben strategi reflekterer artiklen over mulighederne og implikationer for åben strategi i offentlige organisationer. 

Bagslag 

Litteraturstudiet viser f.eks., at det ikke handler om bare at lukke alle dele af strategiprocessen op for alle. For som Madalina Pop forklarer, så er der det indledende paradoks, at en helt åben strategiproces kan give bagslag og i stedet ekskludere vigtige aktører. 

”Hvis man bare åbner alt op, vil der altid være nogle få aktører, som sætter sig på dagsordenen og tager styringen på bekostning af andre grupper. Derfor skal man være meget bevidst om, hvem man involverer og hvornår. Og det er vigtigt at signalere, at processen i sidste ende ofte stadig er topstyret, og at der skal træffes nogle beslutninger på et tidspunkt,” forklarer hun. 

”Der vil altid være forskellige forventninger til, hvad forskellige grupper gerne vil opnå, og processen kan derfor nemt løbe af sporet. Derfor er det vigtigt at gøre sig klart, hvad man skal bruge den åbne strategi til, hvad formålet er. Nogle dele af en strategi skal altså stadig være forholdsvis lukkede. Det vigtigste er at være bevidst om, hvilke dele det er,” understreger Madalina Pop. 

Teknologi kan udelukke 

Risikoen for at udelukke væsentlige aktører er også til stede, når man vælger, hvordan den åbne strategiproces effektueres, påpeger forskerne. 

”Det skal man være meget opmærksom på. Hvis man for eksempel vælger teknologiske løsninger, kan det betyde, at man uforvarende kommer til at udelukke bestemte grupper.” forklarer Madalina Pop. 

Det store spørgsmål, der står tilbage, er så, hvordan man rent faktisk planlægger og udfører en åben strategi i den offentlige sektor. Men det spørgsmål sender Jesper Rosenberg Hansen videre til andre at besvare. 

”Hvordan man gør det, og hvad man skal gøre, kræver simpelthen mere forskning. Og det er det primære formål med den teoretiske ramme og litteraturstudiet at få forskere og praktikere til at reflektere mere over, hvordan man kan åbne strategier op i offentlige organisationer” siger han.