Nu kræver EU, at virksomheder tager det lange, seje klimatræk

Større europæiske virksomheder forpligtes ifølge et nyt EU-forslag til at identificere og afhjælpe overtrædelse af menneskerettigheder og miljøskadelige virkninger ved deres aktiviteter. Mens de tidligere skulle rapportere om, hvad de gjorde for at undgå sådanne overtrædelser og skader, får de nu en positiv pligt til at handle. Det skal styrke deres bidrag til en grøn og bæredygtig omstilling.

FOTO: Adobe Stock

Et nyt forslag fra EU-Kommissionen om store europæiske virksomheders pligt til at gennemføre due diligence i forbindelse med deres bæredygtighedsindsats indeholder tre dele, der i stigende grad bliver mere og mere kontroversielle: pligten til at gennemføre due diligence, nye regler for håndhævelse af denne pligt og en præcisering af ledelsens pligter.

”Det nye forslag er skelsættende, fordi det indfører en pligt for virksomhederne til at agere bæredygtigt, hvor de tidligere alene havde en pligt til at rapportere om, hvad de havde gjort – hvis de overhovedet gjorde noget. Men derudover er det endnu mere kontroversielt, at det også åbner mulighed for, at virksomhederne kan blive erstatningsansvarlige, ligesom det prøver at præcisere ledelsens pligt til at udvise rettidig omhu i forhold til den påvirkning, som virksomheden har på miljø og menneskerettigheder,” siger Karsten Engsig Sørensen, professor med speciale i EU-selskabsret ved Juridisk Institut på Aarhus BSS, Aarhus Universitet.

Nye regler for rapportering 

Den mindst kontroversielle del handler om virksomhedernes pligt til at gennemføre en due diligence – det vil sige en gennemgang – af deres egne aktiviteter, deres datterselskabers aktiviteter samt aktiviteterne i deres værdikæde.

Når en større dansk virksomhed med et datterselskab i Bangladesh har lavet sin bæredygtighedsrapport, har den hidtil kunnet nøjes med at rapportere om grønne områder og menneskerettigheder, som virksomheden selv syntes var væsentlige at fortælle omverdenen om.

Men nu får virksomheden pligt til at lave en due diligence, som indebærer, at virksomheden skal undersøge, hvor der er problemer for menneskerettigheder og miljø; ikke bare i egne selskaber verden rundt, men også hos dens faste leverandører. Og så har den pligt til at tage højde for, forebygge og afbøde de negative indvirkninger på menneskerettighederne og miljøet, som virksomheden kan have. Det vil sige forhindre eller bringe disse risici til ophør, hvis den kan – og hvis ikke, så minimere dem mest muligt.

”Baggrunden for forslaget er, at de frivillige standarder har hjulpet på virksomhedernes bidrag til den grønne omstilling, men ikke har rykket nok. Så nu indfører kommissionen en pligt for virksomhederne til at tage aktive skridt, og det er ikke længere nok blot at rapportere om disse områder,” fortæller Karsten Engsig Sørensen.

Nye regler for håndhævelse 

Imidlertid er det ikke det mest kontroversielle.

Det mere kontroversielle er, at kommissionen også har indført en mekanisme til at håndhæve de nye pligter, der består af tre dele. For det første er der nu en klageprocedure, som sikrer, at en person, der er berørt af virksomhedens negative indvirkning på miljø eller menneskerettigheder – det kan være en børnearbejder på virksomhedens fabrik i Bangladesh – kan klage til virksomheden. Og er børnearbejderen ikke selv i stand til at klage, kan det også være en repræsentant for personen, for eksempel en fagforening eller NGO.

”Derudover får myndighederne også en forpligtelse til at reagere, hvis nogle henvender sig til dem med en begrundet mistanke om, at der foregår aktiviteter i en virksomhed, der har negativ indvirkning på miljø eller menneskerettigheder. Desuden skal myndighederne i EU-medlemsstaterne have ret til at foretage undersøgelser af, om pligterne er overholdt, og er det ikke tilfældet, beføjelser til at pålægge bøde og andre sanktioner,” fortæller Karsten Engsig Sørensen.

Og endelig har kommissionen toppet håndhævelsesbestemmelsen med et civilretligt ansvar, som betyder, at eksempelvis en bonde i Bangladesh, der har fået ødelagt sine marker på grund af forurening fra virksomheden, kan gøre et erstatningskrav gældende mod virksomheden.

”Normalt ville det være sådan, at bonden skulle anlægge sagen i Bangladesh, fordi det er dér, virksomheden har ødelagt hans eller hendes marker. Men det vil forslaget ændre, idet kommissionen foreslår, at en sådan sag mod en dansk virksomhed skal køre i Danmark efter dansk ret, uanset hvor overtrædelsen er foregået. Håbet er, at nogle vil anlægge sager og på den måde være med til at håndhæve de due diligence-pligter, som er pålagt virksomheden,” siger Karsten Engsig Sørensen.

Nye regler for ledelsen 

Som den sidste – og mest kontroversielle – del har kommissionen foreslået en præcisering af ledelsens pligter.

”I dansk ret har vi ikke i selskabsloven en formulering af, hvad der er ledelsens overordnede pligter. Vi antager, at ledelsen primært har pligt til at handle i aktionærernes interesse, men også i visse tilfælde kreditorernes interesse. Men nu åbner kommissionen op for, at ledelsen ikke blot skal sørge for at tjene penge til aktionærerne og passe på, at kreditorerne ikke unødigt taber penge, men også har en pligt til at varetage andre interesser – eller dog tage hensyn til dem. Når ledelsen træffer beslutninger i selskabets interesse, skal den også tage hensyn til konsekvenserne af disse beslutninger for menneskerettigheder, klimaændringer og miljø både på kort, mellemlang og lang sigt,” forklarer Karsten Engsig Sørensen.

Det har bragt sindene i kog i erhvervslivet, hvor mange påpeger, at forslaget er i direkte strid med den måde, vi bedriver virksomhedsledelse på vores breddegrader. Modstanderne frygter også, at det vil få ledelsen til at fokusere for lidt på profit og overskud, og at den blot kan afvise et dårligt økonomisk resultat med henvisning til, at den har haft fokus på bæredygtighed.

”Frygten er, at forslaget kan gøre det svært at holde ledelsen ansvarlig over for aktionærerne. Heroverfor siger tilhængerne, at forslaget er alt for uforpligtende, hvis man vil i mål med den grønne omstilling,” konstaterer Karsten Engsig Sørensen.

Nye tider? 

Allerede da EU-Kommissionen i en rapport fra konsulentfirmaet Ernst & Young varslede, at den ville bruge selskabsretten i et hidtil uset omfang til at sikre en mere bæredygtig virksomhedsdrift, kom der kraftig kritik fra mange sider. En del af anken handlede om, at rapporten forudsatte, at selskaber på grund af mekanismer, der var indbygget i den eksisterende selskabslovgivning, handlede for kortsigtet og profitorienteret. Det fik kritikerne til at fremføre, at det var en antagelse, som ikke holdt. På den baggrund skrev Karsten Engsig Sørensen sammen med en tysk kollega, Florian Möslein, artiklen ”Sustainable Corporate Governance: A Way Forward.

”Vi argumenterede for, at det er muligt, at rapportens konklusioner om den eksisterende selskabsret var for bombastiske. Men at vi også er nødt til at erkende, at der er en politisk vilje til at gøre noget ved miljø og menneskerettigheder, og at selskabsretten kan bidrage til dette. Vi foreslog, at man frem for specifikke pligter for ledelsen indførte processuelle regler, som sikrer, at ledelsen arbejder hen imod det ønskede mål, i dette tilfælde en mere bæredygtig drift. Og det er dét, kommissionen nu har gjort ved at indføre due diligence-forpligtelsen,” siger Karsten Engsig Sørensen.

Nu skal forslaget så behandles i Det Europæiske Råd, hvilket ifølge Karsten Engsig Sørensen er det svære, fordi det er der, medlemsstaterne skal nikke ja til forslaget. Og dernæst skal det behandles i Europa-Parlamentet, men da parlamentet allerede tidligere har tilkendegivet, at det ønsker sådanne regler, forventes det, at det vil være positivt stemt.

”Jeg forventer, at det sidste element om ledelsens pligter ryger ud af det endelige direktiv, som formentligt kun bibeholder due diligence og håndhævelsesdelen. Det vil få nogle til at sige, at vi ikke er gået langt nok i forhold til at effektuere den nødvendige grønne omstilling, og andre vil mene, at man er gået for langt. Vi må så håbe, at man har fundet den rigtige middelvej. Det kan kun tiden vise,” siger han.

EU-Kommissionens forslag 

  • Forslaget indeholder tre dele: Due diligence, håndhævelse og ledelsespligt. 

  • Europæiske virksomheder med mere end 500 ansatte og en årlig omsætning på 150 millioner euro på verdensplan bliver forpligtet af forslaget. 

  • Opererer virksomhederne i såkaldte sensitive sektorer som f.eks. fremstilling af tekstiler eller fødevarer og engroshandel med landbrugsråvarer, bliver de forpligtede, hvis de har mere end 250 ansatte og 40 millioner euro i omsætning. 

  • Opererer en ikke-europæisk virksomhed, der har samme antal ansatte og omsætning, som forpligter EU-virksomhederne, på EU-regulerede markeder, så bliver denne virksomhed også omfattet af reglerne 

  • Forslaget kan læses i sin helhed her (på dansk) 

Fakta

Vi bestræber os på at leve op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. Derfor er artiklen suppleret med følgende oplysninger

Studietype

Analyse af rapport og direktivforslag

Eksterne samarbejdspartnere

Ingen

Ekstern finansiering Ingen
Interessekonflikt Ingen
Andet
Link til videnskabelig artikel Artiklen findes på SSRN (https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=3761711), og er desuden offentliggjort på tidsskriftet European Company Law 2021 s. 7-14 og er tilgangelig gennem KB på kluwerlawonline-com.ez.statsbiblioteket.dk/journalarticle/European+Company+Law/18.1/EUCL2021002
Kontakt

Karsten Engsig Sørensen

Mail: kes@law.au.dk

Fastnet: +4587164915

Mobil: +4521998616



Seneste nyt