Børns tidlige sprog har betydning for deres trivsel og udvikling både i barndommen og langt ind i voksenlivet. Børn lærer sprog i samspil med andre, ikke mindst deres forældre.

Det er velkendt, at fælles boglæsning giver forældre til børn i 3-5-års-alderen mulighed for at inddrage deres børn i samtaler, som styrker deres sprogudvikling. Nyt er det til gengæld, at det giver børn mindst lige så gode muligheder for at udvikle deres sprog, hvis forældre taler med deres barn om oplevelser, de har haft sammen, som for eksempel en tur i parken eller på stranden. Det viser et netop offentliggjort forskningsstudie, hvor forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter sammen med kolleger fra Florida Atlantic University har undersøgt, hvor godt forældres sprog i tre forskellige hverdagssituationer — fælles boglæsning, samtaler om tidligere oplevelser og leg med klodser — understøtter barnets sprog.

Samtaler om fælles oplevelser kan dog ikke erstatte fælles boglæsning, for de to samtalesituationer kan noget forskelligt, understreger seniorforsker Fabio Trecca fra TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet, som er en af forskerne bag studiet:

”Fælles boglæsning og samtaler om fælles oplevelser skaber lige gode rammer for sprogligt input af høj kvalitet, som barnet kan lære af — og begge situationer giver anledning til rigere sprog end fælles leg. De to samtalesituationer kan dog noget forskelligt. Under boglæsning bruger forældrene større mængder sprog og et mere varieret ordforråd. Ved samtaler om fælles oplevelser bruger forældrene et mere komplekst sprog og inddrager i højere grad barnet i samtalen. Alle disse elementer er vigtige for at give barnet gode muligheder for at udvikle sit sprog."

Læs også: Børn med epilepsi klarer sig dårligt i skolen

TrygFonden sikrer børneforskning frem til 2031

Ekstra kort på hånden

Resultaterne er fundet ved at analysere cirka 80 timers filmoptagelse af 155 danske 3-5-årige børn og deres mor eller far, mens de læste en ordløs billedbog, snakkede om en tidligere oplevelse og byggede med klodser.

Ved hver aktivitet målte forskerne en række egenskaber ved forældrenes sprog, som forskning viser er vigtige for at styrke børns sprogudvikling. For eksempel at stille forskellige typer af spørgsmål, benævne ting og handlinger samt gentage og udvide det, barnet siger. De målte også, hvor meget børnene talte, da det har en positiv sammenhæng med barnets senere sprogfærdigheder. Og selvom resultaterne endnu engang understreger betydningen af fælles boglæsning, giver de også travle småbørnsforældre nogle ekstra kort på hånden, i forhold til hvordan de kan støtte deres børns sprog i hverdagen, uden at det kræver en masse ekstra tid, udstyr eller forældrekurser. Nemlig ved at prioritere de gode hverdagssamtaler om fælles oplevelser.

Begge typer af hverdagsaktiviteter er ifølge forskeren velegnede, hvis man ønsker at udvikle forældreinterventioner, der kan styrke børns sproglige hjemmelæringsmiljøer.

I denne sammenhæng skal man dog være opmærksom på, at forældrenes uddannelse har betydning for, hvor godt og understøttende forældrenes sprog er i de forskellige situationer, siger Fabio Trecca: 

”Selvom studiet viser, at både fælles boglæsning og samtaler om fælles oplevelser giver anledning til lærerigt sprogligt input, er effekten størst for højtuddannede forældre. Hvis man bare skruer op for denne type interaktioner, vil det derfor sandsynligvis gavne børn af højtuddannede mere end børn af forældre med kort eller ingen uddannelse. Hvis man ikke blot ønsker at styrke de mindste børns sprog, men også at indsnævre uligheden mellem børn fra forskellige sociale klasser, skal der derfor også mere og andet til for at løfte børn fra uddannelsesfattige hjem det ekstra”.

Til gengæld viser studiet, at der ikke er forskel på kvaliteten af forældrenes sprog, uanset om det er mor eller far, der udfører aktiviteterne med deres barn.