International vækst ændrer spillereglerne

Ny forskning, fremlagt på et eksklusivt MBA arrangement 30. oktober, viser, at virksomheder, der går ind på nye internationale markeder, mister fortjeneste på grund af manglende kendskab til forudsætningerne for succes på de nye markeder.

Statistikkerne taler deres tydelige sprog. Danmarks økonomi har mistet noget af pusten, vækstraterne daler, og gennem de sidste 20 år har vi tabt terræn til både lande i eurozonen, OECD-lande og de nye vækstøkonomier. Sådan lyder den klare melding fra MBA-underviser og professor i international økonomi og handel, Philipp Schröder fra Institut for Økonomi ved BSS på Aarhus Universitet:

 

”Bottomline er, at vores produktivitet halter efter de lande, vi sammenligner os med. Vi skaber ikke nok værdi per arbejdstime,” tilføjer professoren, der fra 2012 – 2014 var medlem af regeringens produktivitetskommission.

 

Et af de områder, som ifølge Philipp Schröder kan styrke Danmarks produktivitet, er vores virksomheders evne til at ekspandere til nye markeder med et højt indtjeningspotentiale. Og, tilføjer Schröder, han og hans kolleger har forskningsmæssigt belæg for, at internationaliseringen af danske virksomheder gavner Danmarks økonomi to gange:

”For det første er den globale økonomiske vækst flyttet væk fra Europa, så danske virksomheder, der behersker internationaliserings kunst, er med til at koble Danmark tilbage på den globale vækst. For det andet kan vi se, at virksomheder, der internationaliserer sig, har betydelig højere produktivitet end normalen, og dermed bidrager de til, at Danmark indhenter det produktivitets-forspring, omverdenen har fået til os, siger Philipp Schröder.


Tænk regler og kultur


På Aarhus BSS’ Institut for Marketing og Management har lektor og MBA-underviser Ingo Kleindienst fornylig afsluttet en større undersøgelse af 91 multinationale tyskejede koncerners evne til at tjene penge på nye markeder. I overordnede træk viser resultaterne, at virksomhederne mister fortjeneste på grund af, hvad Kleindienst betegner som ”de geografiske, kulturelle eller administrative udfordringer”, virksomhederne møder på de nye markeder. Undersøgelsens resultater er meget relevante for danske virksomheder, der har ambitioner om at finde nye vækstmuligheder på de internationale markeder.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                 

 

De tyske virksomheder klarer sig relativt bedst overfor de geografiske udfordringer, som ofte har med transport af varer til og fra det nye marked at gøre. Hvorimod de nye markeders kultur og administrative udfordringer i form af nationale regler for at drive virksomhed, rammer fortjenesten hårdest.

 

”Kulturen og de nye regler er sværere at forholde sig til eller opnå indsigt i end noget så konkret som transportudfordringerne,” siger Ingo Kleindienst, der har lavet undersøgelsen sammen med Thomas Hutzschenreuter og Sandra Lange fra Otto Beisheim School of Management i Tyskland.

Han understreger dog samtidigt, at det er vigtigt, at internationalt orienterede virksomheder anerkender, at der stadig er store lokale forskelle fra land til land.

 

”På trods af al snakken om globalisering og udviklingen i retning af et større internationalt handelsrum, så er verden langt fra friktionsløs eller flad endnu. Der er store nationale forskelle mellem de enkelte lande. Og de forskelle kan i høj grad påvirke virksomhedernes fortjeneste, når de ekspanderer,” siger Ingo Kleindienst.


Rammer brancher forskelligt


Ingo Kleindienst forklarer, at der kan være forskel på, hvordan udfordringerne rammer fra branche til branche. F. eks. kan de kulturelle udfordringer være særligt store for virksomheder med en høj grad af sprogligt indhold. Eller for brancher hvis produkter der på den ene eller anden måde knytter stærkt an til det nye markeds nationale særkende og kultur. Det gælder f.eks. ofte for medieindustrien eller fødevareindustrien.

De administrative udfordringer er specielt i fokus inden for stærkt regulerede og højteknologiske brancher som luftfart eller telekommunikation. Og de geografiske udfordringer er særligt store for virksomheder, hvis produkter har en lav værdi i forhold til deres vægt eller størrelse, hvilket øger transportudgifterne.

 

”Der findes næppe en ”one-size-fits-all” strategi på området. Generelt anbefaler vi, at man går langsomt fremad. Opsamler og udveksler viden i virksomheden og først begiver sig i lag med de mere udfordrende markeder, når man har en stor mængde international viden i virksomheden,” siger  Kleindienst og tilføjer endnu et par gode råd:

”Man kan også sprede risikoen og samtidig opnå mere viden om markedet ved at samarbejde med en partner, deltage i joint ventures eller hyre lokale medarbejdere, der sidder med den viden, man har brug for.”

 

 

Links:


Læs mere om MBA-uddannelsen på Aarhus Universitet, Aarhus BSS

Læs en af de videnskabelige rapporter bag artiklen

Læs mere om de to eksperter og deres andre publikationer

Ingo Kleindienst
Philipp Schröder