Hvorfor ligger magten hos velstillede, veluddannede, hvide mænd?

Lektor i statskundskab Kristina Bakkær Simonsen fra Aarhus BSS på Aarhus Universitet modtager et ERC Starting Grant på 11,2 millioner kroner til at undersøge, hvorfor politisk marginalisering er et så vedvarende fænomen.

Alle stemmer tæller lige – dette princip er en demokratisk hjørnesten. Men hvis vi kaster et blik på et hvilket som helst billede af nutidige parlamenter, springer ulighederne hurtigt i øjnene: Ingen steder – ikke engang i etablerede demokratier som det danske – er kvinder, etniske minoriteter og mennesker med færre socioøkonomiske ressourcer repræsenteret i samme udstrækning som velstillede, veluddannede, hvide mænd. Men hvorfor skal det være sådan?

Lektor i statskundskab Kristina Bakkær Simonsen har fået det prestigefulde ERC Starting Grant på 11,2 millioner kroner til at undersøge, hvorfor vi alle – allerede fra en ung alder – synes at danne stereotyper om, hvem der kan være en politisk magtfuld person.

”Forskningen har haft en tendens til at pege på underrepræsenterede gruppers lavere politiske ambitioner som årsag, men dette fokus ender utilsigtet med at give underrepræsenterede grupper skylden for politisk marginalisering,” siger Kristina Bakkær Simonsen.  

I sit nye projekt The Paradox of Political Marginalisation: Young People and Political Power – YOPOW retter Kristina Bakkær Simonsen i stedet blikket på en anden forklaring:

”Jeg vil kaste lys på de underliggende normer, der findes i et samfund, og som præger os fra en ung alder ved at forme, hvordan nogle grupper ses – og ser sig selv – som naturlige i det politiske domæne, mens andre ikke anerkendes som egnede til magt,” siger hun og tilføjer:

”Ulig repræsentation er et alvorligt demokratisk problem, som medfører bias i lovgivningen, og som udfordrer den demokratiske legitimitet og risikerer at skabe politisk fremmedgørelse.”

Ifølge Kristina Bakkær Simonsen er det derfor vigtigt, at vi bliver i stand til at forklare, hvorfor politisk marginalisering er et så vedvarende fænomen.

De unges stereotyper

Konkret vil YOPOW undersøge, hvilke budskaber unge modtager, hvilke overbevisninger de har, og de ulige erfaringer, de unge gør sig med politisk magt. Kristina Bakkær Simonsen vil anvende maskinlæringsteknikker til at analysere, hvordan forskellige typer politikere beskrives i skolematerialer, på politikernes profiler på de sociale medier og i nyhedsmedier for børn. Desuden vil hun gennem interviews med unge sætte sig ind i, hvilke forestillinger de gør sig om mennesker med politisk magt. Endelig skal projektet via en dagsbogsapp, der distribueres til elevrådsrepræsentanter og ungdomspolitikere, kaste lys på, hvordan forskellige typer unge oplever og udøver politisk magt.

”Det ultimative mål med YOPOW er at ændre vores forståelse af politisk marginalisering som et fænomen, der har rod i barn- og ungdommen og er relevant for os alle,” siger Kristina Bakkær Simonsen, som ser frem til at tage hul på projektet.

”Det er fantastisk at modtage ERC Starting Grant! Ansøgningsprocessen er hård og krævende – for mit vedkommende både med sved og et par tårer – så jeg er virkelig taknemmelig for, at det lykkedes. Bevillingen giver mig en unik mulighed for at dedikere de kommende år til at forske i et problem, som jeg mener, er virkelig vigtigt – jeg glæder mig meget til at komme i gang!”

Visninger
Hvorfor ligger magten hos velstillede, veluddannede, hvide mænd? Allerede fra vi er små, har vi en klar opfattelse af, hvordan en person med magt ser ud. Kristina Bakkær Simonsen peger på sociale normer som forklaring på politisk marginalisering.

Yderligere info:

Et ERC Starting Grant gives til unge, talentfulde forskere, som med bevillingen får mulighed for at lede sit eget banebrydende forskningsprojekt. Bevillingen er på 1,5 millioner Euro, svarende til 11,2 millioner kroner, og strækker sig over 5 år.