I øjenhøjde med de studerende 

Ifølge økonomi-lektoren er der mange forskellige måder at lave god undervisning på. Selv forsøger han at være i øjenhøjde med de studerende, så de kan relatere sig til ham, og mærke at han er til stede. 

”Jeg kan stadig godt huske, hvordan det var at sidde der i auditoriet og forsøge at følge med i forelæsningerne, men jeg synes jo selv, at jeg underviser i de mest spændende fag, der findes, og den entusiasme forsøger jeg at brænde igennem med,” siger Mikkel Bennedsen, der også bruger sig selv og sin egen hverdag aktivt i sin undervisning. 

”Siden jeg for nu tre år siden fik en lille søn, har jeg brugt ham rigtigt meget i min undervisning. Et barn bliver jo målt og vejet konstant, og så kan man pludselig gøre matematik og statistik til noget levende og forståeligt. Det gør simpelthen, at man husker tingene bedre, når man dels hiver ting ud af det rent teoretiske og bringer det ind i virkeligheden, og dels giver det et personligt og relaterbart islæt ved at bruge sig selv. Det gør, at stoffet bliver menneskeligt og nedbryder distancen mellem de studerende og mig som forelæser, hvilket kan være en udfordring, når man underviser på meget store hold,” fortæller han. 

At mindske afstande 

Også samfundsrelevante problemstillinger bruger Mikkel Bennedsen i sin undervisning for at vise, hvordan statistik og matematik kan bruges til at analysere og forstå disse problemstillinger. Det har blandt andet medført, at de studerende i de formelle undervisningsevalueringer gang på gang vurderer relevansen af hans fag som meget høj, hvilket angiveligt er en sjældenhed for introducerende metodefag. 

I det seneste år har Mikkel Bennedsen haft særligt fokus på at udvikle faget Statistik på HA-uddannelsen. Her opfattes statistik traditionelt som meget vanskeligt af de studerende, og historisk har faget haft en høj dumpeprocent, hvilket også har været medvirkende til frafald blandt de studerende. Mikkel Bennedsen har nu redsignet kurset fra bunden, hvilket ikke bare har udmøntet sig i positive evalueringer, men også i, at dumpeprocenten er mere end halveret i forhold til tidligere år. 

At mindske afstande ligger i det hele taget Mikkel Bennedsen meget på sinde, når det gælder undervisning. For eksempel også når det handler om overgangen fra gymnasium til universitet. 

Samarbejde med gymnasier 

I de senere år har Mikkel Bennedsen haft tæt kontakt til gymnasier og gymnasielærere for bedre at forstå, hvordan der undervises i matematik og statistik, for dermed at forstå det grundlag, som de studerende kommer med, når de møder op på universitetet. 

Kontakten har hidtil været gennem snakke, men i år udvides kontakten til også at blive praktisk, når han selv tager ud i gymnasieklasser for at følge undervisningen der, mens gymnasielærere ligeledes er inviteret til at følge undervisningen i universitetets auditorier. 

”Så vi prøver at udvide kontakten fra erfaringsudveksling til egentlig praksis, selv om der jo er en vis asymmetri i samarbejdet, i og med at 100 procent af vores studerende kommer fra gymnasiet, mens det jo er langt fra 100 procent af gymnasieleverne, der læser videre på universitetet. Men det er bare så vigtigt at få de studerende båret over kløften mellem gymnasium og universitet så smertefrit som muligt,” siger Mikkel Bennedsen og tilføjer, at det er hans vurdering, at denne kløft er blevet bredere de senere år. 

For meget computer i skolen 

Han oplever, at overgangen fra gymnasium til universitet bliver stadig vanskeligere for de studerende, da det danske skolesystem har flyttet sig meget igennem de seneste år, uden at universitetet er fulgt med i samme omfang. Det drejer sig hovedsageligt om brugen af elektroniske hjælpemidler og undervisningsformer. Nogle studerende er ikke vant til at tage noter og følge med i undervisningen samtidig. Blandt andet derfor udleverer han et sæt noter til de studerende, første gang de møder op til undervisningen, så de selv skal tage færre noter, og så de kan koncentrere sig om at følge med i forelæsningerne. 

”Mit mål er at lette overgangen fra gymnasium til universitet, fra at være elev til at blive studerende.” 

Mikkel Bennedsen oplever også, at de studerende får sværere ved at læse lange tekststykker i den engelske lærebog, og her retter han kritikken mod det moderne skolesystem. 

”Det er jo naturligvis ikke, fordi de studerende er dumme eller dummere end før, men mange af dem er simpelthen ikke vant til at læse i en fysisk lærebog. Min teori er, at skolesystemet har fået for meget fokus på computeren, som i høj grad har erstattet bøgerne. Eleverne undervises for eksempel i matematik gennem computersystemer, hvilket som udgangspunkt er fint. Men det er det bare ikke, hvis det medfører, at de risikerer at miste forståelsen af processerne. Det tænker jeg meget over, når jeg underviser. Personligt synes jeg, at computere bliver brugt for meget i skolesystemet,” siger Mikkel Bennedsen.

Verdens bedste job 

Selv om det måske lyder som lidt af en kliché, så tror man på det, når Mikkel Bennedsen siger, at han mener, at han har ”verdens bedste job”. Den entusiastiske stemmeføring, når han taler om sit arbejde, er ganske enkelt overbevisende. 

”Jeg elsker at undervise, og jeg elsker at forske. Og så er det samtidig min store hobby. What’s not to like?” siger han. 

Som forsker er han blandt andet tilknyttet det nye center på Institut for Økonomi, CoRE (Center for Research in Energy: Economics and Markets), hvor han forsker i klimaøkonometri. 

Og at han brænder for at udbrede forståelsen og anvendelsen af matematik og statistik, illustreres godt ved, at han sammen med en kollega netop er ved at færdiggøre en lærebog om fundamentet for statistik og empiriske undersøgelser. Målgruppen for bogen er studerende på andre studier end økonomi – for eksempel ph.d.-studerende i sociologi og statskundskab – som ikke er trænede i statistik, men som enten gerne vil lære det eller skal bruge det i deres studie eller forskning. 

”Det har været en spændende proces at skrive en bog, og jeg er heldig at have en meget erfaren kollega som medforfatter. Jeg har lært rigtig meget,” siger Mikkel Bennedsen.

Læs mere om Aarhus Universitets Jubilæumsfonds Undervisningspris