Håb motiverer coronatrætte befolkninger

Ny forskning viser, at sundhedsmyndigheder bør fokusere på at opbygge langvarigt håb under pandemien. Hvis der dukker nye varianter af coronavirus op, bliver det vigtigt ikke blot at appellere til folks frygt, men også at indgyde håb i befolkningen.

Michael Bang Pedersen. FOTO: AU Foto

Fremkomsten af nye coronavarianter kan fortsat true kapaciteten i verdens sundhedsvæsener. Hvordan kan sundhedsmyndighederne kommunikere effektivt og motivere de coronatrætte borgere, hvis situationen igen kalder på skærpede restriktioner? 

Det spørgsmål har danske forskere undersøgt i et eksperiment med over 3.000 deltagere. 

Svaret er, at autoriteterne kan motivere borgere til smitteforebyggende adfærd ved at indgyde håb i befolkningen.  

“Vores eksperiment viser, at det gør en forskel at kommunikere håb. Ikke kun frygt. Sundhedsmyndighederne må forklare, hvordan vejen gennem den nuværende fare ser ud. Det giver udmattede befolkninger fornyet motivation og øger deres forståelse af, hvorfor det er nødvendigt med markante forholdsregler,“ siger Michael Bang Petersen, professor i statskundskab på Aarhus BSS, Aarhus Universitet. 

Det er afgørende at tilbyde langsigtede, handlingsrettede anbefalinger til, hvordan vi håndterer truslen.

Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet

At ’købe tid’ i stedet for at ’udjævne smittekurven’ 

Forskerne baserede deres undersøgelse på billedet af den røde og grønne kurve, som blev delt verden over tilbage i foråret 2020, og som illustrerede behovet for at udjævne epidemiens smittekurve og dermed undgå et kollaps i verdens sundhedsvæsner. 

“Det handler ikke længere om at ‘udjævne kurven‘ og udskyde det tidspunkt, hvor sårbare grupper får corona, for på den måde at hjælpe verdens sundhedsvæsner til at følge med. Stillet over for nye bølger af smitte har vi nærmere behov for at ‘købe tid‘, indtil boostervacciner, videreudviklede vacciner og nye behandlingsformer kan udrulles og få effekt,” fortæller Michael Bang Petersen. 

For at hjælpe folk med at forstå idéen om at 'købe tid' tog forskerne den velkendte graf med den røde og grønne kurve og tilpassede den til en ny situation, hvor udrulningen af vacciner konkurrerer mod fremkomsten af nye coronavarianter. 

Grafen viser dels, hvordan sundhedsvæsenet er under pres fra nye og meget smitsomme coronavarianter, dels at vacciner betyder håb forude. Og håb er en afgørende faktor i myndighedernes sundhedskommunikation, viser forskerne i undersøgelsen, hvor de har gjort brug af denne graf som et visuelt kommunikationsværktøj. ILLUSTRATION: Ene Gro Stubsgaard/Aarhus Universitet.

“Hvis der dukker nye livsfarlige varianter op, kan det blive nødvendigt med skærpede forholdsregler for at udjævne kurven. En coronatræt befolkning vil have svært ved at håndtere den udvikling. Vores forskning viser, at det i denne situation er vigtigt ikke kun at fokusere på den trussel, som den nye variant udgør. Det er afgørende også at tilbyde langsigtede, handlingsrettede anbefalinger til, hvordan vi håndterer truslen. Vi kan se, at man bedre kan sikre befolkningens opbakning ved at opbygge håb end ved at appellere til frygt,” siger Michael Bang Petersen. 

Under eksperimentet blev én gruppe deltagere konfronteret med den graf, der formidlede håb. En anden gruppe blev konfronteret med en graf, der kun afbildede truslen i form af et stigende antal indlæggelser, og som ikke viste effekten af løsningen. Og resultatet var tydeligt. Grafen, der formidlede håb, hjalp folk til bedre at forstå, hvorfor de skulle overholde myndighedernes retningslinjer, og hvorfor markante forholdsregler var påkrævede.  

“Vores eksperiment tyder på, at sundhedsmyndighederne ikke kun bør vise, hvordan smittekurverne stiger stejlt som følge af de nye varianter. Frygt alene er ikke nyttigt. Folk har også behov for håb,” fortæller Michael Bang Petersen.  

Læs også: Coronasmitte: Det sker nok ikke for mig 

Spørgeskemaundersøgelser i otte vestlige demokratier 

Forskerne konkluderer, at der er et påtrængende behov for effektiv offentlig sundhedskommunikation. De har gennemført spørgeskemaundersøgelser i otte vestlige demokratier, som allerede har oplevet en stigning i antallet af nye og meget smitsomme coronavarianter inden for landets grænser: USA, Storbritannien, Sverige, Frankrig, Italien, Ungarn, Tyskland og Danmark. 83 procent af de adspurgte havde hørt om de nye varianter, men kun 58 procent svarede, at de som følge heraf gik mere op i at overholde sundhedsanbefalingerne. 

“Det understreger behovet for at gentænke den nuværende offentlige kommunikation, som i høj grad fokuserer på truslen og i mindre grad på løsningerne. Vi befinder os nu i det tredje år af pandemien. Der hersker en udbredt udmattelse i befolkningen, og debatten om den nuværende omikronbølge viser, hvor vigtigt det er med effektiv sundhedskommunikation. Vores undersøgelse rummer i den henseende et centralt budskab til sundhedsmyndighederne: Hjælp folk med at forestille sig, hvordan vi klarer os igennem situationen,” siger Michael Bang Petersen, som desuden rådgiver den danske regering om håndtering af coronakrisen. 

Han har udført eksperimentet sammen med: 

  • Lasse Engbo Christensen og Sune Lehmann, Danmarks Tekniske Universitet 

  • Rebecca Adler-Nissen, Københavns Universitet 

  • Alexander Bor, Marie Fly Lindholt, Frederik Jørgensen og Andreas Roepstorff, Aarhus Universitet 

Fakta om undersøgelsen

Studietype 

Eksperiment og observation 

Eksterne samarbejdspartnere 

Ingen 

Ekstern finansiering 

Carlsbergfondet 

Interessekonflikt 

Ingen 

Andet 

Ingen 

Link til videnskabelig artikel 

www.nature.com/articles/s41598-022-06316-2 

Kontakt  

Michael Bang Petersen

Professor i statskundskab, Aarhus BSS, Aarhus Universitet 



Seneste nyt