Det er Center for Registerforskning på Aarhus BSS ved Aarhus Universitet, der har stået i spidsen for studiet, og som er det hidtil største af sin art. Forskerne har undersøgt i alt godt én million børn født mellem 1998 og 2015 i Danmark og fulgt op til udgangen af 2018. De har identificeret knap 900 børn, hvis mødre fortsatte behandlingen med ADHD-medicin gennem hele graviditeten, eller som startede på ADHD-medicin under graviditeten og 1270 børn, hvis mødre stoppede med at indtage ADHD-medicin før graviditeten. Disse grupper er blevet sammenlignet og resultatet er ganske opløftende. 

Der er absolut ingen øget risiko for udviklingsmæssige følger af medicinen på de børn, der har været eksponeret for ADHD-medicin under mødrenes graviditet. 

”Det er ikke alene godt nyt for de mødre, der hidtil har været nødt til at tage ADHD-medicin under deres graviditet. Det er også godt nyt for de stadigt flere kvinder, som behandles med ADHD-medicin, og som gerne vil være gravide,” siger Kathrine Bang Madsen, seniorforsker på Center for Registerforskning og førsteforfatter på den videnskabelige artikel om studiet, som netop er publiceret i tidsskriftet Molecular Psychiatry. 

Vi kan se, at antallet af kvinder i den fødedygtige alder, som medicineres for ADHD, er stærkt stigende, og derfor er det super vigtigt at få denne viden ud.

^{Kathrine Bang Madsen, seniorforsker, Center for Registerforskning, Aarhus BSS, Aarhus Universitet} 

Det estimeres, at andelen af gravide, som tager ADHD-medicin, globalt er over 1 procent og dermed blandt den mest ordinerede medicin under graviditeten. I de nordiske lande er der dog en del færre, da kliniske retningslinjer har været meget restriktive pga. manglende evidens på området. 

Kliniske retningslinjer 

Samtidig er det godt nyt for de psykiatere, praktiserende læger, jordemødre, sundhedsplejersker og andre sundhedsfaglige personer, som skal rådgive gravide, men som mangler kliniske retningslinjer i forhold til graviditet og ADHD-medicin. 

”Vi kan se, at antallet af kvinder i den fødedygtige alder, som medicineres for ADHD, er stærkt stigende, og derfor er det super vigtigt at få denne viden ud. Vi ved, at der er en øget risiko for depression og ulykker, når man ikke tager ADHD medicin, hvis dette er indikeret, ligesom risikoen for ikke at kunne fastholde et arbejde er øget. Derfor er rådgivningen af disse kvinder særdeles vigtig.” siger Kathrine Bang Madsen. 

Forskerne undersøgte, om børnene havde udviklet neurologiske udviklingsforstyrrelser, herunder autisme og ADHD, nedsat syn eller hørelse, epilepsi, feberkramper eller væksthæmning. 

”Der er kun en tynd hinde der adskiller moderens blod fra fosterets blod. Og det betyder, at lægemidler af en vis størrelse i mors blod kan krydse hinden og passere gennem navlestrengen til fosteret. Vi ved fra dyreforsøg, at centralstimulerende medicin (Methylphenidat og Amfetamin), som er det hyppigst anvendte ved ADHD, kan passere til fosteret og derfor har der været bekymringer om, hvorvidt det kunne skade barnets neurale udvikling samt vækst,” forklarer Kathrine Bang Madsen. 

Hun understreger samtidig, at studiet bør følges op af mere forskning, der ser på, om der er forskelle på de enkelte typer af ADHD-medicin.