Et løfte er ikke bare et løfte
Et stort internationalt studie med Aarhus BSS-forskere i spidsen afslører, hvilke tro- og loveerklæringer der virker bedst.
Svaret er baseret på 21.506 deltageres ageren i et online spil, hvor snyd med skatten kunne indkassere en ekstra gevinst til deltagerne.
“At love på tro og ære er blevet brugt som en mekanisme til at afskrække snyd og uærlighed gennem historien. For nylig er der dog blevet sået tvivl om, hvorvidt tro- og loveerklæringer har den tilsigtede effekt. Resultaterne fra vores forskning giver ny tillid til tro- og loveerklæringer, men understreger også vigtigheden af, hvordan erklæringerne skal formuleres og vedtages for at have den største effekt. Hvis erklæringerne er udformet omhyggeligt, kan de have en væsentlig indvirkning på ærlighed,“ siger adjunkt Janis Zickfeld fra Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS ved Aarhus Universitet.
Janis Zickfeld står i spidsen for megastudiet MegaOath, som er et samarbejde mellem 42 forskere fra lingvistik, psykologi, økonomi og ledelse, herunder Karolina Ścigała, Christian Elbæk, Mathilde Tønnesen, Laila Nockur, Daniele Nosenzo, Yngwie Asjbørn Nielsen, Stefan Pfattheicher og Panagiotis Mitkidis fra Aarhus BSS på Aarhus Universitet.
For at undersøge tro- og loveerklæringers effekt designede forskerne et Snyd med skatten-spil. Over 20.000 personer fra USA og Storbritannien deltog i onlinespillet, hvor de undervejs blev mødt af tro- og loveerklæringer for at se, om det ville reducere deres tilbøjelighed til at snyde med skatteindberetningerne.
21 tro-og loveerklæringer blev testet i onlinespillet, og resultaterne var klare: Tro- og loveerklæringer øgede chancen for, at skatten blev korrekt indberettet, med 0,5 til 8,5 procentpoints.
Top 10
Aarhus BSS-forskerne slår altså fast, at tro- og loveerklæringer potentielt er et godt værktøj til at reducere snyd og bedrag. Hvor effektive de er, afhænger dog af, hvordan erklæringerne er skruet sammen.
Baseret på deltagernes ageren nåede forskerne frem til de 10 mest effektfulde tro- og loveerklæringer (øgede chancen for, at skatten blev korrekt indberettet, med 4,5 til 8,5 procentpoints). Disse fremhævede vigtigheden af at være oprigtig ved indkomstrapportering, de fremhævede den skade, man forvolder ved ikke at være oprigtig, f.eks. skaden på mennesker i nød, eller de fremhævede sociale normer. Alternativt understregede de, at fejlrapportering er forbudt, de appellerede til individuelt ansvar, de definerede betydningen af uærlighed eller forklarede, at ærlighed er et alt-eller-intet-koncept: Enten er man ærlig, eller også er man ikke.
En AI-genereret erklæring, der understregede flere af disse aspekter, scorede desuden også godt i undersøgelsen.
Forskernes anbefalinger
Helt konkret anbefaler forskerne, at tro- og loveerklæringer er præcise i deres ordlyd. Man bør undgå at være tvetydig og i stedet skrive helt specifikt, hvad erklæringen indebærer, f.eks.: ”Jeg erklærer hermed, at jeg vil give oprigtige oplysninger ved indberetning af min samlede indtjening fra skattespillet.” Denne tro- og loveerklæring reducerede tabte skatter med tæt på 50% (fra 21,9% uden tro- og loveerklæring til 11,6% med den pågældende tro- og loveerklæring) og var dermed den mest effektive i MegaOath-undersøgelsen.
Tro- og loveerklæringer, der fokuserede på konsekvenser for indberetteren selv eller på forholdet til andre, såsom tillid, empati og samfundets bedste havde kun lille effekt i undersøgelsen. At fokusere på tillid kan dog have større effekt i situationer, hvor solidariteten med andre er større.
En effektiv tro- og loveerklæring bør desuden definere, hvad uærlighed helt konkret betyder i den pågældende sammenhæng. I onlinespillet gik skatten f.eks. til Røde Kors, så her blev uærlighed i af tro- og loveerklæringerne defineret som ”færre penge til Røde Kors”.
Det mest effektive tidspunkt at bede om en tro- og loveerklæring på er, umiddelbart før personen skal udføre den bestemte handling, f.eks. opgive sin indtægt. Hvis der er tid til det, bør man inddrage personen aktivt ved at bede vedkommende om at underskrive eller kopiere tro-og loveerklæringen fremfor blot at bede om et kryds i et afkrydsningsfelt. Et afkrydsningsfelt er dog bedre end slet ingen erklæring.
Endelig sandsynliggør forskerne, at det især er overfor unge fyre med et lavt niveau af ærlighed og ydmyghed, at tro- og loveerklæringer kan være gavnlige.
Hvad skal vi bruge det til?
Hvad det nye forskningsresultat kan bruges til, forklarer Janis Zickfeld således:
”Det er nyttig viden, som potentielt kan bruges på tværs af flere sammenhænge, hvor uærlighed er et problem. Det kan være i forbindelse med indberetning af skat, indgivelse af forsikringskrav eller i organisatoriske sammenhænge, hvor afvigelser og uærlighed på arbejdspladsen er et problem, f.eks. tyveri, at lyve under en jobsamtale og tvivlsomt fravær. Hvis man indfører tro- og loveerklæringer her, kan det sandsynligvis være et vigtigt redskab til at reducere bedrag i stor og lille skala. Det vil være op til fremtidige undersøgelser at vise dette,” siger Janis Zickfeld.
Yderligere info
Mere om Aarhus BSS-forskerne bag studiet:
Janis Zickfeld, Karolina Ścigała, Christian Elbæk, Mathilde Tønnesen, Laila Nockur, Daniele Nosenzo, Yngwie Asjbørn Nielsen, Stefan Pfattheicher, Panagiotis Mitkidis
Vi bestræber os på at leve op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. Derfor er artiklen suppleret med følgende oplysninger:
| Studietype | Eksperiment |
| Eksterne samarbejdspartnere | Nej |
| Ekstern finansiering | AUFF Nova, ERC, Israeli Science Foundation Award, National Science Center Poland |
| Interessekonflikt | Nej |
| Andet | Nej |
| Link til videnskabelig artikel | www.nature.com/articles/s41562-024-02009-0 |
| Kontakt | Janis Zickfeld |