Coronatræthed skabte politikerlede bredt i befolkningerne i USA og Europa

Coronakrisen fik brede udsnit af befolkningerne til at støtte protester og bekymre sig om egne politiske rettigheder, viser ny forskning fra Aarhus Universitet. Professor Michael Bang Petersen vurderer, at de nye resultater kan bruges til bedre at håndtere andre kriser, såsom energikrisen og klimakrisen.

Særligt oplevelsen af ensomhed under pandemien skabte udmattelse og politikerlede. Foto: Adobe Stock og Simon Andersen Nørredam.

Mange af os syntes, det blev svært af efterleve myndighedernes restriktioner, efterhånden som coronapandemien trak ud. Vi oplevede coronatræthed. Eller 'pandemisk udmattelse', som det hedder i forskningen. Og dén udmattelse førte til udbredt politisk utilfredshed i vestlige demokratier, viser et studie fra Aarhus Universitet, som nu er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS). 

”Tidligere forskning har vist, at mindre grupper er blevet radikaliseret, og at udmattelsen har været en sundhedsmæssig udfordring, men vores nyeste forskningsresultater viser, at vi står over for udfordringer, som rækker langt ud over sundhedsområdet og langt ud over radikaliserede grupper,” siger Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og en af forskerne bag studiet. 

Store mindretal i befolkningerne siger for eksempel, at de støtter protester mod regeringens politik, at de er bekymrede for deres egne politiske rettigheder, eller at de tror, at regeringen skjuler vigtig corona-information for offentligheden.    

Og den politiske utilfredshed hænger altså tæt sammen med følelsen af udmattelse, viser studiet. 

”Med den forskningsmetode, vi har brugt, kan vi med ret stor sikkerhed sige, at der ikke alene er sammenhæng mellem udmattelse og politisk utilfredshed, men at udmattelsen direkte har forårsaget politisk utilfredshed,” siger Frederik Jørgensen, adjunkt i statskundskab ved Aarhus Universitet og førsteforfatter på studiet. 

Politisk og akademisk debat om ”udmattelse” 

I løbet af pandemien har såvel forskere som myndigheder diskuteret fænomenet pandemisk udmattelse, og hvorvidt det overhovedet eksisterede i befolkningerne. Blandt andet blev den britiske regering under den første coronabølge kritiseret for at udskyde nedlukningen af samfundet med henvisning til netop det, at restriktioner kunne føre til udmattelse. 

”I den diskussion er vores resultater vigtige, fordi de viser, at borgerne rent faktisk bliver udmattet under en krise af denne karakter, hvor staten tager hårde, men ofte nødvendige, midler i brug over for sine borgere. Og det viser sig, at det særligt var oplevelsen af ensomhed under pandemien, som skabte udmattelsen,” siger Frederik Jørgensen. 

Der kan altså være god grund til at skrue op og ned for restriktioner efter behov frem for at holde dem på et konstant niveau.

Professor Michael Bang Petersen, Institut for Statskundskab, Aarhus BSS  

Myndigheder kan forebygge udmattelse 

Forskerne har lavet undersøgelser ad 13 omgange i både Danmark, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Ungarn, Sverige og USA. Undersøgelserne stod på løbende henover 2020 og 2021, mens smittekurver og restriktioner i de enkelte lande gik op og ned i forskelligt tempo, og nogle lande var hårdere plaget af pandemien end andre. Men der viser sig et tydeligt mønster på tværs af landegrænser: Udmattelsen tager til over tid, ved skærpede restriktioner og ved lave dødstal. 

Det sidste er ifølge forskerne væsentligt, i forhold til hvilken politik det er hensigtsmæssigt at føre. Når dødstallene er høje, giver borgerne nemlig udtryk for mindre udmattelse.  

”Borgerne kan godt overkomme restriktionerne, når de er nødvendige. Der kan altså være god grund til at skrue op og ned for restriktioner efter behov frem for at holde dem på et konstant niveau, som vi for eksempel har set i Tyskland. Ved at skrue op og ned kan myndighederne tilsyneladende afbøde udmattelsen og forebygge, at den sætter sig fast – og på den måde også forebygge, at den politiske utilfredshed tager yderligere til,” siger professor Michael Bang Petersen, som leder det forskningsprojekt om pandemien, som studiet udspringer af. 

Flere kriser, mere udmattelse og mere politisk utilfredshed 

Forskningslederen hæfter sig ved, at flere vestlige demokratier var plaget af polarisering og ustabilitet allerede før coronapandemien, og at verden står over for en række andre kriser, som potentielt kan være brænde på bålet. For eksempel klimakrisen og den igangværende energikrise. 

”Også her kan borgere blive udmattet og rette deres frustration mod myndighederne. Udmattelse under kriser er noget, som myndigheder skal tage alvorligt og gøre, hvad de kan, for at undgå. Det kan eksempelvis være igennem åben kommunikation, der forklarer, hvorfor handling er nødvendig,” siger professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Michael Bang Petersen.  

Fakta

Vi bestræber os på at leve op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. Derfor er artiklen suppleret med følgende oplysninger:

Studietype

Longitudinalundersøgelser og panelstudier i Danmark, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Ungarn, Sverige og USA. 

Eksterne samarbejdspartnere

Ingen

Ekstern finansiering Studiet er en del af forskningsprojektet HOPE (How Democracies Cope with COVID-19: A Data-Driven Approach), som er finansieret af Carlsbergfondet.  
Interessekonflikt Ingen
Andet
Link til videnskabelig artikel www.pnas.org/doi/10.1073/pnas.2201266119
Kontakt Michael Bang Petersen


Seneste nyt