”Jeg betragter nok først og fremmest mig selv som en interdisciplinær og multidisciplinær forsker, og det er der både fordele og ulemper ved. Fordelen er, at det ofte er i mellemrummet og samspillet mellem fagene, at der sker bevægelse og nytænkning. Udfordringen er, at man sommetider kan føle sig en smule fagligt hjemløs. Det er spændende at være i spændingsfeltet mellem fagene, men det er ikke uden omkostninger.” 

Bobby Zachariae, hvis fulde navn faktisk er Hugh James Robert Zachariae, har gennem det meste af sin karriere været optaget af at udforske betydningen af psykologiske og sociale forhold for sygdom og sundhed. Det gælder både betydningen af sygdomme og deres behandling for vores livskvalitet – og omvendt – betydningen af de psykologiske og sociale forhold for forløbet af sygdomme, først og fremmest kræft.  

Vi forsker blandt andet i, hvordan vi mest effektivt kan afhjælpe søvnproblemer, og håber derigennem at vi også kan afhjælpe træthed og andre følgevirkninger, som der ikke findes effektive medicinske behandlinger for. 

^{Bobby Zachariae, professor på Psykologisk Institut, Aarhus BSS, Aarhus Universitet.} 

Sundhed og livskvalitet 

”Selvom Verdenssundhedsorganisationen WHO allerede i 1948 definerede sundhed som en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom, har vores sundhedsvæsen været domineret af en biologisk tilgang. Det har betydet, at vi i praksis har overset de psykologiske og sociale aspekter ved sygdom og behandling,” siger Bobby Zachariae.  

Inden for den biomedicinske forskning er der sket betydelige fremskridt på mange områder, eksempelvis indenfor kræftbehandling. Dette betyder, at stadig flere lever med og efter kræft, men det har sine omkostninger.  

”Der er i dag over 375.000 personer, der har eller har haft en kræftsygdom, og mange har psykiske og fysiske symptomer og senfølger, som påvirker deres livskvalitet og daglige funktion. Mange lider af depression, frygt for tilbagefald, smerter, søvnproblemer, træthed og kognitive vanskeligheder. Dertil kommer, at det er sjældent, at man kun oplever én af disse symptomer. De optræder i klynger og vedligeholder og forstærker hinanden,” siger Bobby Zachariae. 

”Vi ved f.eks., at søvnproblemer øger risikoen for depression, træthed og kognitive vanskeligheder og gør det sværere at håndtere smerter og angsttilstande. Vi forsker blandt andet i, hvordan vi mest effektivt kan afhjælpe søvnproblemer, og håber derigennem, at vi også kan afhjælpe træthed og andre følgevirkninger, som der ikke findes effektive medicinske behandlinger for.” 

Hypnose og visualisering 

Bobby Zachariae har allerede siden 1990erne været optaget af samspillet mellem psykologi og biologi, og var med sin tidlige forskning i sammenhænge mellem psykologiske processer og immunsystemet en af pionererne inden for forskningsfeltet ”psykoneuroimmunologi”. 

Gennem adskillige eksperimenter, som han i øvrigt stadig kan beskrive i detaljer, kunne han påvise, hvordan man gennem psykologiske teknikker som hypnose og visualisering kan påvirke immunsystemet, for eksempel inflammatoriske reaktioner i hud og de hvide blodlegemers funktion. I andre forsøg viste han, sammen med sine samarbejdspartnere, hvordan forskellige følelsesmæssige tilstande fremkaldt i hypnose kan påvirke immunsystemet. 

Det førte i 1996 til, at Bobby Zachariae kunne supplere sit cv med en medicinsk doktorgrad på baggrund af afhandlingen ”Psychological Modulation of Immunological and Inflammatory Parameters.” 

”Det var noget kontroversielt dengang, og jeg husker, at jeg, ved en af mine første præsentationer over for ældre medicinske forskere, blev mødt med en del skepsis. De anerkendte studiernes metode, men sagde ikke desto mindre: ”Vi tror ikke rigtigt på det. Immunsystemet er et autonomt system”,” fortæller Bobby Zachariae. 

Vores sundhedsvæsen er fortsat domineret af en biomedicinsk model og tankegang. Men vi kan nu engang ikke medicinere eller operere os ud af alt.

^{Bobby Zachariae, professor på Psykologisk Institut, Aarhus BSS, Aarhus Universitet.} 

Forskning skal gavne patienterne 

I Kræftens Bekæmpelse havde man imidlertid blik for netop de psykiske og sociale konsekvenser af kræft og kræftbehandling. Så da den store patientforening i 1999 bevilgede et 5-årigt forskningsrådsprofessorat i psykosocial kræftforskning i tilknytning til en kræftafdeling, søgte Bobby Zachariae bevillingen og fik den. 

Med udgangspunkt i denne bevilling etablerede han en Psykoonkologisk Forskningsenhed ved kræftafdelingen ved det daværende Aarhus Kommunehospital, og i 2011 blev enheden gjort permanent som Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi (EPoS) i et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. 

Igennem årene har Bobby Zachariae sammen med medarbejderne på EPoS, kollegaerne på Aarhus Universitetshospital og samarbejdspartnere i USA, Australien og Holland udforsket symptomer og senfølger efter kræft og kræftbehandling, og ikke mindst hvordan man kan lindre disse ved hjælp af psykologiske behandlinger. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt, at der kommer god forskning ud af indsatsen, hvis ikke forskningen kommer patienterne til gavn, understreger han.  

”Mens vi møder stor velvilje og interesse for de psykosociale aspekter blandt vores kollegaer og samarbejdspartnere på sygehuset og i sundhedsvæsenet generelt, er det stadig op ad bakke med at få implementeret forskningsresultaterne til gavn for patienterne. Vores sundhedsvæsen er fortsat domineret af en biomedicinsk model og tankegang. Men vi kan nu engang ikke medicinere eller operere os ud af alt,” siger han og fortsætter: 

”Hvis vi for alvor skal kunne forstå, forebygge og behandle sygdomme i al deres kompleksitet og fremme sundhed i samfundet, er der brug for en bredere biopsykosocial tilgang, for eksempel til at afhjælpe de senfølger, som mange kræftoverlevere lider af. Vi kommer ikke uden om, at der også skal prioriteres midler til området. For eksempel har vi ikke en tværfaglig senfølgeklinik her i Region Midtjylland,” siger han. 

Digitale løsninger 

I EPoS har man forpligtet sig til, at de resultater, man kommer frem til i forskningen, skal implementeres i sundhedsvæsenet og komme patienterne til gavn. En af udfordringerne er, at der desværre er for få kvalificerede behandlere, og derfor er Bobby Zachariae og hans forskningsgruppe gået nye veje og arbejder i stigende grad med internetbaserede løsninger og apps på smartphones. 

”Og det virker faktisk. Vi har rigtig gode resultater med de løsninger,” fastslår han. 

At han nu modtager den prestigefyldte videnskabspris fra Aarhus Universitet, glæder Bobby Zachariae meget. 

”Denne pris er en stor anerkendelse, og ikke kun personligt. Forskning er teamwork, og prisen er således også en anerkendelse af mine mange medarbejdere, kollegaer og samarbejdspartnere gennem tiden.” 

CV 

Hugh James Robert (Bobby) Zachariae, cand.psych og dr.med. 68 år 

• Professor, Psykologisk Institut, Aarhus BSS, Aarhus Universitet 

• Professor, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital 

• Leder af Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet 

• National forskningskoordinator for Dansk Center for Brystkræftsenfølger 

• Har publiceret 360 artikler, bogkapitler og bøger og er citeret mere end 16.500 gange 

Om Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris: 

• AU’s ældste videnskabspris, som blev uddelt første gang i 1958 

• Prisen er opkaldt efter én af AU’s grundlæggere, landsretssagfører Carl Holst-Knudsen   

• Prisen er på 100.000 kr. 

• Se tidligere modtagere af prisen