Længere barselsorlov gavner unges trivsel

Når forældre vælger at tage længere barselsorlov og dermed udskyder børns introduktion til formelle pasningstilbud, gavner det børnenes generelle trivsel også på længere sigt. Når de når ungdommen er de mere selvdisciplinerede og følelsesmæssigt mere stabile, ligesom de har mindre fravær i skolen og rapporterer i det hele taget selv om signifikant bedre trivsel. 

Man kan frygte, at resultatet af den øgede øremærkning af barsel, reelt vil betyde, at den samlede barsel bliver kortere. Vores studie viser, at det kan have negative konsekvenser for børnene.

^{Mikkel Houmark, ph.d.-studerende, Institut for Økonomi, Aarhus BSS, Aarhus Universitet} 

”Det er så vidt vides første gang, at vi kan påvise i en dansk kontekst, at en forlængelse af barselsorlov og senere møde med dagpasningstilbud har en effekt på børns trivsel helt frem til ungdommen. Vores studie viser, at det kan have negative konsekvenser for børn at begrænse barselsorloven,” siger Mikkel Houmark. 

Læs også: Udskudt skolestart letter presset for familien 

Lovændring i 2002 

Studiet bygger på den udvidelse af barselsorloven, som trådte i kraft i marts 2002, og hvor retten til barselsorlov på fuld sygedagpengesats blev udvidet fra de hidtidige 24 uger til efterfølgende 46 uger. Gennemførelsen af lovforslaget skete på forholdsvis kort tid, hvorfor muligheden for spekulation i forlænget barsel anses som værende ikke eksisterende. 

Ved at sammenligne data for børn født henholdsvis omkring 1. januar 2002 og 1. januar 2003 viser studiet, at børn af mødre, der efter reformen benyttede sig af den længere barsel, klarer sig bedre på en række socio-emotionelle dimensioner, som kan ses i folkeskolens årlige trivselsmålinger. En enkelt måneds ekstra orlov giver en stigning senere i unges generelle trivsel på 4,7 pct., selvdisciplin på 3,5 pct. og følelsesmæssig stabilitet på 2,8 pct. 

I den typiske familie forøgede mødrene deres barsel med 3,2 måneder, hvilket dermed svarer til en stigning i unges generelle trivsel med 15,04 pct., 11,2 pct. for selvdisciplin og 9,0 pct. for følelsesmæssig stabilitet. 

Endvidere viser studiet, at effekten er størst for de børn, hvis mødre ville have taget en relativ kort barselsorlov, hvis ikke reformen havde været der. Det gælder også i forhold til skolefravær, hvor børn af disse mødre er 0,24 procentpoint mindre fraværende, og hvor den overordnede effekt er et fald på 0,17 procentpoint. 

Ved reformen blev den øremærkede barsel for mænd endvidere sat ned fra fire til to uger, og selvom den ekstra barsel kunne tages af begge forældre, forblev fædrenes barselslængde i praksis uændret. 

Reglerne har været gældende helt frem til 2. august i år, hvor en ny lov trådte i kraft, der øremærker 11 uger til fædres barsel. Det bekymrer Mikkel Houmark. 

”Erfaringer fra Norge og Sverige viser, at en væsentlig andel af familier ikke afholder den øremærkede barsel, fordi det økonomisk ikke er attraktivt. Så man kan frygte, at resultatet af den øgede øremærkning af barsel, reelt vil betyde, at den samlede barsel bliver kortere. Vores studie viser, at det kan have negative konsekvenser for børnene,” siger Mikkel Houmark. 

Læs også: Børn af ældre mødre trives bedre