10.08.2020 | TINE BAGGER CHRISTIANSEN
Hvor gammel skal mit barn være, når det skal starte i skole? Det spørgsmål stiller mange familier sig selv hvert år – særligt når barnet er født omkring årsskiftet. Og faktisk har beslutningen om skolestart ikke kun betydning for barnet selv – den påvirker hele familien, selv hvis børnene er erklæret skoleparate. En ny undersøgelse fra Aarhus BSS og ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed viser, at barnets alder ved skolestart har konsekvenser for hele familien og påvirker forældrenes parforhold, moderens beskæftigelse og søskendes karakterer.
I undersøgelsen har forskerne kigget på, hvordan det er gået familier, hvis børn har gået et år mere i børnehave, inden de er begyndt i skole. Her viser det sig blandt andet, at børnenes mødre arbejder mere og har mere stabil beskæftigelse i tiden omkring barnets skolestart, hvis skolestarten udskydes. Når man især taler om moderens beskæftigelse, er det, fordi hun som oftest arbejder mindre, når børnene er små.
Undersøgelsen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Journal of Human Resources.
"Vi var overraskede over, at overgange til noget nyt i skolesystemet er så krævende, at man kan se en påvirkning på hele familien."
Helena Skyt Nielsen, professor, Institut for Økonomi, Aarhus BSS
Professor Helena Skyt Nielsen, Institut for Økonomi på Aarhus BSS, er en af forskerne bag undersøgelsen, og hun tolker resultatet som et tegn på, at der bliver mere tid til overs, fordi et lidt ældre barn ikke behøver så meget hjælp og støtte ved skolestart. Ældre børn har nemlig generelt nemmere ved at klare overgange til noget nyt og har også nemmere ved skolearbejdet og ved eksaminer end yngre børn. Det nye ved undersøgelsen er, at den viser, at resten af familien også påvirkes af, hvornår et barn starter i skole.
”Vi var overraskede over, at overgange til noget nyt i skolesystemet er så krævende, at man kan se en påvirkning på hele familien,” fortæller professor Helena Skyt Nielsen.
Undersøgelsen viser også, at det er mere sandsynligt, at forældrene bliver sammen, hvis barnet starter i skole ved 7,5-årsalderen end ved 6,5 års alderen. Det skyldes, at et lidt ældre barn ikke behøver så meget opmærksomhed og tid, som går fra den tid, forældrene har sammen, og fordi forældrene føler sig mindre pressede, hvis barnet kan klare mere selv. Det er også interessant i forhold til at forstå årsagerne til skilsmisse generelt. Effekten på parforholdets stabilitet gælder igennem hele barnets skoletid, og den stiger endda omkring afslutningen af 9. klasse. Dog mindskes effekten på den meget lange bane, så barnets skolestartsalder ikke påvirker, om forældrene er sammen, når barnet er i 20’erne.
Desuden påvirker den sene skolestart ældre søskendes karakterer. Søskende til de ”tidlige startere” får lavere karakterer, end søskende til ”de sene startere”. Det ser Helena Skyt Nielsen som et udtryk for, at forældrene har mere overskud til at hjælpe de ældre søskende, når den yngre begynder sent i skole. Sender man et ”umodent” barn i skole, kræver det altså mange ressourcer fra forældrene, og det kan både resultere i flere skilsmisser og lavere karakterer til større søskende.
Forskerne anbefaler dog ikke, at man generelt udskyder skolestarten for de børn, som er født sent på året.
Rådet til den enkelte familie er i stedet, at man måske undgår, at mor eller far laver et karrierehop samme år, som barnet starter i skole. Dernæst er det vigtigt, at man er opmærksom på, at der er pres på familien, i forbindelse med skolestart, og at man som familie tager hensyn til det, så der er tid og overskud til det enkelte barn.
FaktaUndersøgelsen er baseret på data fra Danmarks Statistik om 132.039 børn født mellem 1986 til 2000. |