Dorthe Berntsen hædret med Carlsbergfondets Forskningspris

Hendes grundforskning i selvbiografisk hukommelse har blandt andet bidraget til forståelsen af lidelser som demens, depression og posttraumatisk stress. Nu hædres Dorthe Berntsen med Carlsbergfondets Forskningspris.

”Det er en stor anerkendelse. Ikke bare af mig, men også af de mange, jeg har samarbejdet med - og af kvaliteten af dette samarbejde. Jeg er samtidig utrolig glad for, at jeg med denne pris kan være med til at sætte psykologi – som grundvidenskabelig disciplin – bedre på Danmarkskortet,” siger Dorthe Berntsen, der er professor på Psykologisk Institut ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet og leder af grundforskningscentret Center for selvbiografisk hukommelsesforskning (CON AMORE).

Rollemodel inden for tværfaglig forskning
Dorthe Berntsen modtog prisen søndag på Ny Carlsberg Glyptotek i København. Den blev overrakt af H.K.H. Kronprinsessen, uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen, præsident for Videnskabernes Selskab Marie Louise Nosch og Carlsbergfondets bestyrelsesformand Flemming Besenbacher.

I begrundelsen hed det, at Dorthe Berntsen modtog prisen for sin enestående forskning i menneskets evne til at erindre oplevelser i den personlige fortid samt forestille sig mulige begivenheder i den personlige fremtid.

Desuden lagde priskomitéen vægt på, at Dorthe Berntsen har forandret den psykologiske forskning i Danmark og belyst emnet selvbiografisk hukommelse ud fra et usædvanligt bredt og integreret perspektiv, hvor hun har kombineret neuropsykologi, klinisk psykologi, udviklingspsykologi, aldring, dyreadfærd og neurovidenskab.

På den måde er hun ifølge priskomitéen blevet en rollemodel inden for tværfaglig forskning.

Banebrydende resultater om spontane erindringer
En stor del af Dorthe Berntsens forskning har handlet om såkaldte involuntære selvbiografiske erindringer. Vores spontane erindringer, som dukker op af sig selv.

”Da jeg begyndte min forskning i 1990’erne, havde ingen rigtig undersøgt den form for erindringer i hverdagen, men det viste sig at være meget rigt og har været centralt for min forskning lige siden. Involuntære erindringer blev betragtet som sjældne og som et udtryk for følelsesmæssige forstyrrelser, da antagelsen var, at raske mennesker typisk fremkalder erindringer via en viljestyret og kontrolleret proces. Min forskning har korrigeret den opfattelse,” forklarer Dorthe Berntsen.

Hun har vist, at involuntære erindringer udgør en helt basal hukommelsesform, som man også finder hos andre arter.

”De involuntære erindringer er formentlig opstået tidligere i evolutionen end de former for erindringer, vi styrer selv,” forklarer hun.

I samarbejde med kolleger har Dorthe Berntsen vist, at denne form for spontane erindringer typisk handler om positive oplevelser. De er altså ikke specielt negative, som tidligere antaget. Hun og hedes kolleger har også fundet ud af, at de udvikles tidligere i barndommen end viljestyrede erindringer, og at de berøres mindre af aldring og demenssygdomme.

Den del af Dorthe Berntsens forskning har blandt andet været med til at bane vej for, at man i dag kan hjælpe demente ved at give dem ledetråde til minder fra deres barndom.

Pris til både Dorthe Berntsen og Eske Willerslev
Carlsbergfondets Forskningspris uddeles hvert år til to forskere inden for henholdsvis naturvidenskab og humaniora/samfundsvidenskab, som har ”bidraget afgørende til grundforskning på højt internationalt niveau.”

Den naturvidenskabelige pris gik i år til Eske Willerslev, som er professor på Københavns Universitet og University of Cambridge.

Med prisen følger 1 million kroner. 750.000 kroner er øremærket til forskningsaktiviteter, mens 250.000 kroner er en personlig hædersgave.