At bære tørklæde kan også være dansk

Danskhed skal udfordres. Sort-hvide forestillinger om, hvad det vil sige at være dansk, og hvad det vil sige at være muslim må nedbrydes. Først når man får en udtalt accept fra sine venner på, at det er ok at bære tørklæde eller fravælge alkohol, oplever børn af indvandrere, at de kan kombinere deres etniske identitet med at føle sig danske, siger forsker fra Aarhus BSS.

For enkelte lykkes det at kombinere både en etnisk og en dansk identitet, og det er der store fordele ved både for individ og samfund. Foto: rawpixel.com on Unsplash

”Der er en meget stærk opfattelse blandt mange unge efterkommere, at det at være dansk handler om at se ud på en bestemt måde og tale et fejlfrit og accentfrit dansk. Altså grundlæggende identitetsmarkører, som ofte ikke kan ændres. Derudover opleves det at have muslimsk baggrund som en forhindring for at være dansk. For at denne opfattelse af danskhed skal nedbrydes, er man nødt til at få bekræftet, at man godt kan være dansk, selvom man har sort hår, mørke øjne og går med tørklæde,” siger Kristina Bakkær Simonsen fra Aarhus BSS. Hun står bag et nyt studie, som viser, hvor vigtig kontakt og venskaber mellem indvandrere/efterkommere og majoritetsdanskere er for at åbne op for nye måder at være dansker på.

Kontakten skal være dyb og meningsfuld, men endnu vigtigere er det, at den eksplicit udfordrer rigide forestillinger om danskhed. Det indebærer, at der skal være en klar og udtalt accept af, at man har andre måder at forholde sig til visse ting på. Det kan være i forhold til at drikke alkohol, bære tørklæde, at klæde om og vaske sig efter sport, tage til fester, have kærester mv.

”For at opnå den form for kontakt, som ser ud til at ”virke”, kræver det en bevidstgørelse af etniske danskere omkring deres rolle i at ændre sort-hvide forestillinger om dansk identitet blandt indvandrere og efterkommere,” siger Kristina Bakkær Simonsen.

Positivt med dobbelt identitet

For enkelte lykkes det at kombinere både en etnisk og en dansk identitet, og det er der store fordele ved både for individ og samfund. Man står stærkere, når der er plads til begge dele, og det lader til at styrke forholdet til værtsnationen. Flere af de unge, som Kristina Bakkær Simonsen har interviewet og som er lykkes med at forene de to identiteter, fortæller gerne deres andre muslimske venner, at man godt kan være begge dele og opfordrer dem til det samme.

”Disse unge efterkommere er meget tydelige omkring, at Danmark er deres land. De holder fast i, hvem de er, og er stolte af at være muslimske, uden at det går på kompromis med danskheden. De er så sikre på, at de er danske, at de ikke lader sig krænke. På denne måde fungerer den dobbelte identitet som et forsvarsskjold, hvis man bliver konfronteret med negativ retorik om indvandrere og deres plads i samfundet,” siger Kristina Bakkær Simonsen.

Født og opvokset i Danmark, dansk statsborger, men stadig ikke rigtig dansk

Mange føler dog, at der ikke er plads til at være både dansk og af anden etnicitet på en gang. De skal vælge side, føler de. Det kan være svært, og det opleves ikke altid, som om der er et reelt valg.

”En ung pige, jeg interviewede, fortalte, at hun var ked af ikke at kunne vise, hvem hun er, derhjemme. Over for forældre og søskende skulle hun skjule, at hun var forelsket og gik til fester. Ligeledes skulle hun være forsigtig med at tage for meget med hjemmefra, når hun var sammen med venner. Hun ville jo gerne vise det hele af, hvad hun egentlig er, men som det er nu, tager hun en maske på, når hun tager hjemmefra, og hun tager en maske på, når hun kommer hjem,” fortæller Kristina Bakkær Simonsen.

Også i den politiske diskurs lægges der meget op til, at man ikke kan rumme to identiteter på én gang.

”Det er en ret naiv opfattelse af identitet, at hvis du gerne vil dette samfund, så indebærer det at sige nej til, hvad du kommer fra. Det samme ser vi i debatten om dobbelt statsborgerskab, hvor man ikke mener, at man kan være loyal over for to stater på samme tid,” siger Kristina Bakkær Simonsen.

Svære betingelser i Danmark

Undersøgelser af holdninger til indvandrere i den danske befolkning viser, at befolkningen er splittet nogenlunde ligeligt med hensyn til, om man har et overvejende positivt eller negativt syn på indvandrere. 50 % af danskerne udtrykker støtte til, at indvandrere skal assimileres i den danske kultur. De kobler indvandring til sociale spændinger og ser indvandrere som nogle, som udnytter velfærdsgoder.

Danmark er kendt for at være et land, hvor grænserne mellem ”os” og ”dem” er ekskluderende – modsat lande som USA, hvor det er mere accepteret at have dobbelt identitet, såsom ”Irish-American” og ”Japanese-American”. Derfor er det ifølge Kristina Bakkær Simonsen interessant at studere kontakt og venskabers rolle i en dansk kontekst, hvor der gives nogle svære betingelser for indvandrere i forhold til at føle sig både dansk og af anden etnicitet på en gang.

I sit studie har hun lavet en statistisk analyse af 3404 første- og andengenerationsindvandrere samt interviewet 20 unge efterkommere af indvandrere. Studiet viste, at for at det skal have en effekt i forhold til at nedbryde stereotyper og fordomme, skal næsten al ens kontakt være med danskere. Men hvis kontakten ikke inkluderer accept af anderledeshed, oplever man stadig, at der er konflikt mellem det at være af anden etnicitet og det at være dansk, da kontakten bekræfter snarere end blødgør oplevelsen af en ekskluderende grænse mellem ”os” og ”dem”.

”Indvandrere påvirkes ofte af mediebilledet og politisk diskurs, som fremstiller grænserne mellem ”dem” og ”os” som hårdt optrukne. Så når vi har kontakt, bliver den opfattet gennem dette filter, således at et blik på gaden tolkes negativt, selvom afsender måske ikke har haft denne intention. Indvandrere forventer måske at blive behandlet dårligt eller ikke at blive anerkendt. Men positiv og bekræftende kontakt mellem dem og danskerne fjerner sådanne forventninger og åbner for nye positive opfattelser af værtsnationen. Ved at have mere end bare overfladisk kontakt med værtsnationen oplever indvandrerne, at de deler overbevisninger og værdier med danskerne,” siger Kristina Bakkær Simonsen.

Forskningen er netop udkommet i tidsskriftet International Migration Review.

"I vores hverdagsmøder med indvandrere har vi danskere en stor indflydelse på, om de føler sig som en del af det danske folk og som en del af samfundet," siger Kristina Bakkær Simonsen i denne video om sin tidligere forskning i integration:

Yderligere info
Kristina Bakkær Simonsen
Aarhus BSS
bakkaer@ps.au.dk
8716 5349

Relateret indhold