Skal Danmark være en lukket klub?

”Det er helt overordentligt vanskeligt at opnå statsborgerskab i Danmark. Kravenes karakter virker desuden så stødende uretfærdige på nogen, at de ikke i alle tilfælde ønsker at blive medlem af ’klubben’,” siger lektor i statskundskab Per Mouritsen, som sammen med kollegaer fra Aarhus BSS står bag et nyt studie om flygtninge og adgangen til dansk statsborgerskab.

Forskerne sætter spørgsmålstegn ved, om kravene for at blive statsborger er retfærdige. Kan vi for eksempel tillade os at stille så strenge krav, at selv danskere ikke ville leve op til dem, hvis de skulle kvalificere sig til dansk statsborgerskab?

Fremmer ikke integration

Mens Sverige og Storbritannien tillader tidligt statsborgerskab som en opmuntring for at fremme integration og bidrag til værtslandet, ser Danmark et statsborgerskab som en belønning til dem, som har anstrengt sig for at klare de vanskelige krav. Indtil disse er indfriet, afskæres man fra demokratiske rettigheder som stemmeretten.

”For mange danskere er vanskeligheden selve pointen. Det skal være svært, synes de, at blive dansk statsborger. Det er noget, man skal gøre sig fortjent til. Men de er måske ikke opmærksom på, at en femtedel af unge danske mænd ikke ville vurderes kvalificeret, når det handler om at komme i arbejde, lære dansk og holde sig fra kriminalitet,” siger Emily Cochran Bech.

Hermed kommer Danmark til at fremstå som en forening, hvor optagelseskriterierne bestemmes af danskerne og til enhver tid kan laves om til deres fordel. Kun dem, som bidrager mest, og som vi helst vil være sammen med, lukkes ind, mens de svageste og måske mest trængende udelukkes fra fællesskabet.

Vil indvandrerne overhovedet være medlem af en sådan klub? Noget tyder på, at ikke alle ønsker det. Kun 509 af 1843 flygtninge, der levede op til kravene, ansøgte faktisk om statsborgerskab i perioden 2001-2009.

Forskernes anbefaling til politikerne lyder derfor på, at statsborgerskabskriterierne burde fintunes for at fremme den ønskede integration eller i hvert fald ikke hindre den. Skrappe krav har ikke en positiv effekt på integration. Og de danske tal for flygtninges evne til at indfri statsborgerskabskriterierne efter 12 år synes at bekræfte dette.

De færreste inkluderes som medborgere

På baggrund af registerdata har holdet af statskundskabsforskere undersøgt, hvorvidt flygtninge har kunnet opfylde de danske krav til statsborgerskab. Dernæst hvor mange etniske danskere, der består testen.

Resultatet er nedslående: I løbet af deres første 12 års ophold i Danmark er minimum 71 procent af de ankomne flygtninge ikke i stand til at opfylde alle kravene, som indbefatter sprogkundskaber, kendskab til samfundsforhold, dansk kultur og historie, samt selvforsørgelse, ingen gæld og ingen indblanding i kriminalitet.

Sprogkravet viser sig at være den største barriere, hvor 62 procent af flygtningene udelukkes fra statsborgerskab som følge af manglende sprogkundskaber. Denne procentdel ville falde betydeligt, hvis man havde fx de norske krav.  Kvinder og ældre klarer det i mindre grad end mænd og yngre indvandrere. De unge klarer sig til gengæld dårligere på kriminalitetskravet.

I dag står 376.000 voksne indbyggere uden statsborgerskab, som er forudsætningen for fuld demokratisk inklusion.

Heller ikke danskerne lever op til kravene

Når forskerne undersøger, hvor mange etnisk danske statsborgere, der faktisk kan leve op til de samme krav, bliver det tydeligt, hvor strenge de er. Resultaterne viser, at op mod 15 procent af danskerne ikke ville opfylde kriterierne.

1/10 af danske statsborgere lever ikke op til kriterierne om selvforsørgelse og kriminalitet, men har alligevel alle politiske rettigheder, som retten til at stemme. Næsten 1/5 af danskere mellem 23 og 28 år klarer ikke kravene, når også sprogkriterier tages med. Deres danskkarakter i folkeskolen er simpelthen for lav.

Om forskningen:

• Forskerne bag studiet er Emily Cochran Bech, Kristian Kriegbaum Jensen, Per Mouritsen og Tore Vincents Olsen – alle forskere ved Institut for Statskundskab på Aarhus BSS, Aarhus Universitet.
• Forskningen er udgivet i tidsskriftet Politica. Læs artiklen ’Hvem er folket? Flygtninge og adgangen til dansk statsborgerskab’ i Politica.
• Analysen er baseret på to registerudtræk af befolkningen i Danmark foretaget af Danmarks Statistik. Udtrækkene omfatter alle flygtninge, som er blevet tildelt asyl i Danmark mellem 2001 og 2009, og som på tidspunktet var mindst 18 år. Desuden et tilfældigt udtræk af 10 procent af danske statsborgere med dansk oprindelse mellem 18 og 65 år.