Lyt til de i alt tre specialudgaver af Det Videnskabelige Kvarter med forskningsbaseret viden og analyser af coronakrisens indvirkning på erhverv og samfund.
Du kan blandt andet høre, hvad krisen får af konsekvenser for erhvervslivet, for handelen med udlandet og for beskæftigelsen herhjemme.
Eller få indblik i, hvorfor (eller hvorfor ikke) vi som mennesker gør, som statsministeren og politikerne siger, at vi skal gøre i en krisesituation. Og hør, hvordan krisen kan påvirke samfundet i tiden efter coronakrisen.
Du kan også få ledelsesforskerens råd til, hvordan man som leder kan holde sammen på sin arbejdsplads og sine medarbejdere, når medarbejderne ikke er fysisk samlet.
Bemærk! Podcastene er produceret fra privaten og interviewene foregår via telefonforbindelser, da Aarhus Universitet er lukket ned. Det betyder, at der anvendes forskelligt udstyr, ligesom der er tale om forskellige lokationer ved de enkelte interviews. Lydkvaliteten på interviewene er derfor meget svingende og generelt under den standard, som Det videnskabelige Kvarter normalt vil sigte efter. Vi har dog vurderet, at det er vigtigt at dele den forskningsbaserede viden i den alvorlige situation, som samfundet står i.
Intro til de tre podcast med statsminister Mette Frederiksen er hentet fra pressemøderne i Statsministeriet den 11. marts, 15. marts og 23. marts fra pressemødearkivet på stm.dk.