Modulbeskrivelser

Valgfag

Vægt: 10 ECTS

Der udbydes to valgfag inden for det formueretlige fagområde. Hensigten med valgfagene er at genopfriske og videreudvikle de studerendes evne til at analysere formueretlige problemer og fremkomme med begrundede forslag til løsninger.

Valgfagene søges tilrettelagt således, at de bidrager til forståelsen af centrale obligations- eller tingsretlige problemstillinger.

Undervisningsform:

Udbydes i efterårssemestret på bacheloruddannelsens modul 3 (9. semester). Undervisningen udbydes som holdundervisning og udgør 26 timer.

Prøve:

Prøven er skriftlig og afholdes i januar med omprøve i februar.  

Bachelorprojekt

Vægt: 10 ECTS

Formålet med bachelorprojektet er at give den studerende mulighed for at fordybe sig i og selvstændigt bearbejde en afgrænset juridisk problemstilling.

Bachelorprojektet skrives i slutningen af 8. semester efter følgende tidsplan:

Offentliggørelse af emner: ultimo Maj
Valg af emne: primo juni
Kollektiv vejledning: primo juni
Aflevering: primo juli

De eksakte datoer fremgår af Blackboard, og det er også her de 3 emner offentliggøres.

Der er også mulighed for at skrive bachelorprojekt samtidig med de fuldtidsstuderende i august-oktober. I så fald skal man afmelde sig eksamen på 8. semester, og samtidig skrive en mail til bachelor.bss@au.dk for at blive tilmeldt augustforløbet. Tidsplanen for dette er:

Offentliggørelse af overordnede emnetitler: primo juni
Offentliggørelse af emner samt tilmelding til emner: primo august
Kollektiv vejledning: medio august
Aflevering: primo oktober

Udover datoerne adskiller augustforløbet sig fra forløbet på 8. semester ved at have 6 emner. Der er begrænsning på antallet af tilmeldinger på hvert emne og studerende, der skriver i grupper, vil have fortrinsret.

Prøveform:

Bachelorprojektet må ikke overstige 15 normalsider (A4-sider á 2400 anslag inkl. noter). Ved aflevering af bachelorprojekt skal det være ledsaget af et resumé på engelsk på maksimalt 20 linjer indeholdende en beskrivelse af centrale emner og konklusioner i projektet. Projektet karakterbedømmes. 

Første eksamensforsøg i bachelorprojektet skal aflægges senest i samme eksamenstermin som de sidste eksaminer på bacheloruddannelsens Modul 3.

Studienævnet kan fastsætte nærmere regler for bachelorprojektet inden for studieordningens rammer.

Formuerettens almindelige principper og Udvidet formueret

Formuerettens almindelige principper vægt: 5 ECTS

Udvidet formueret vægter: 30 ECTS over tre semestre

Formuerettens almindelige principper og Udvidet formueret omfatter formueret med international privatret, selskabsret, konkursret, introduktion til fogedret og insolvensret.

I faget Udvidet formueret behandles de regler, som regulerer borgernes indbyrdes økonomiske aktiviteter. På bacheloruddannelsens Modul 1 omfatter formueretsundervisningen fagene aftaleret, erstatningsret og køberet. På Modul 3 får de studerende – ved en gennemgang af de formueretlige retsinstitutter – en indføring i samtlige øvrige, centrale formueretlige fag (såvel obligationsretlige som tingsretlige), idet et mindre antal emner dog er overladt til selvstudium.

Undervisningen på Modul 3 indledes med introduktionsforelæsninger, der giver et overblik over sam­men­hængen i de formueretlige emner. Heri indgår også grundtræk af reglerne om fogedret og insolvensret.

På Modul 3 gennemgås: Dele af obligationsret (misligholdelseslæren, især misligholdelsesformerne, inkl. insolvens og konkurs som misligholdelse samt misligholdelsesbeføjelserne), tinglysning, kreditor- og omsætningsbeskyttelse, konkurs, personskifte i skyldforhold (overdragelse af fordringer), international privatret, panteretten, fordringers ophør, selskabsret samt solidaritet (solidariske skyldforhold).

Undervisningsform og omfang: Der udbydes ca. 180 undervisningstimer i faget (8.-10. semester).

Der stilles en række skriftlige øvelsesopgaver i tilknytning til undervisningen.

Eksami­nerne i formueret på Modul 3, jf. nedenfor, omfatter foruden det formueretlige pensum på Modul 3 også pensum i aftaleret og købe­ret, jf. faget Dele af formueret på det almindelige deltidsforløbs Modul 1.

Prøve:

Der afholdes prøver i Formuerettens almindelige principper i januar med omprøve i februar. Prøven er skriftlig og uden andre hjælpemidler end en lovsamling.

Der afholdes prøver i Udvidet formueret i maj/juni med omprøve i august og december. Prøverne er skriftlige og alle hjælpemidler er tilladt.

Prøverne i Udvidet formueret, der har fælles pensum, og hvortil indstilling første gang skal finde sted samlet, er følgende:
To formueretlige prøver hver med en varighed på 6 timer. Der kan stilles én eller flere opgaver til hver prøve. Stilles der flere opgaver ved en prøve, angives det ud for hver opgave, med hvilken vægt, besvarelsen af vedkommende opgave vil indgå i bedømmelsen.

Retssociologi

Vægt: 5 ECTS

Retssociologi er et forholdsvis nyt fag. Det hænger sammen med, at det er knyttet til et andet ikke-juridisk fag, sociologien, der først opstod som en selvstændig disciplin i slutningen af det 19. århundrede. Hvor retshistorie og almindelig retslære har været anerkendt som en vigtig del af retsvidenskaben gennem århundreder, har retssociologien først fået denne placering inden for de seneste årtier.

Retssociologien beskæftiger sig med studiet af retten ud fra samfundsvidenskabelige synsvinkler og er, som navnet antyder, især knyttet til faget sociologi. Man søger at finde frem til de samfundsmæssige årsager til givne retsregler og retlige institutioner, og man søger at beskrive virkningerne ude i samfundet af den retlige regulering og de retlige institutioner. Man beskæftiger sig altså ikke alene med studiet af retsregler, men i høj grad også med studiet af domstole og forvaltning og lovgivningsorganer, der her opfattes som institutioner af afgørende betydning for dels produktionen af nye regler og dels virkningerne af de eksisterende retsregler. Eftersom den juridiske profession har en række vigtige roller at udføre inden for retssystemet, bliver også undersøgelser af selve den juridiske profession et vigtigt forskningsfelt.

Retssociologiens opgave er ikke at beskrive de enkelte regler eller organer i alle detaljer, men fx at påvise generelle træk ved virkningerne af visse typer af regler og visse typer af institutioner. Faget får herved en international orientering, idet analyser af sådanne generelle retsfunktioner vil angå rettens rolle generelt og ikke alene dens rolle i enkelte lande. Der bliver dog lagt afgørende vægt på at skildre rettens funktioner i det danske samfund.

Faget kan have en praktisk betydning, bl.a. i en retspolitisk sammenhæng, idet et vigtigt tema er, hvilke forhold der betinger, at en retsregel virker efter hensigten.

Retssociologien kan også analysere generelle træk ved rettens historiske udvikling, og den nærmer sig her faget retshistorie.

Undervisningsform og omfang:

Undervisningen udbydes på Modul 3, 8. semester med 20 timer.

Prøve:

Der afholdes prøver i december/januar med omprøve i februar og maj/juni. Prøverne afholdes i form af en skriftlig prøve med en varighed på 3 timer. Faget har vægten 5 i det samlede eksamensgennemsnit. Det er tilladt at medbringe alle sædvanlige hjælpemidler.