Alle studier er gennemgået og godkendt af vores Human Subjects Commitee. Formålet er at beskytte vores deltagere, så de sikkert kan deltage i studier i COBE Lab.
- Det primære formål med vores Human Subjects Commitee er at evaluere om eksperimenterne følger COBE Lab's etiske principper. Fokus er på deltagerens interesser og om disse er tilstrækkeligt beskyttet. Studier der ikke lever op til principperne vil ikke få adgang til COBE Lab.
Alle forskere med adgang til COBE Lab skal gennemføre et kursus i etiske principper.
COBE Lab følger de etiske principper for forskning, der involverer mennesker, som de fremgår i Helsinki-deklarationen og Belmont Rapporten: Etiske Principper og Guidelines for beskyttelse af mennesker i forskning.
Respekt for deltageren
- Deltageren skal behandles med respekt
- Udvælgelsen af deltagere skal være fair og tage særligt hensyn til ikke at involvere en sårbar population blot for nemhedens skyld
Informeret samtykke
- Deltageren skal give informeret samtykke før forskningen kan begynde
- Samtykke er frivilligt, specifikt og informeret. Samtykke skal som hovedregel være skriftlig.
- Før samtykket gives skal deltagerne modtage tilstrækkelig information om formålet med forskningen og metoden.
- Hvis forskningen involverer aspekter, der kan have indflydelse på ens vilje til at deltage, skal dette kommunikeres til deltageren inden det skriftlige samtykke.
Tilstrækkelig information om formålet
- Tilbageholdelse af information for deltagere er ikke acceptabelt medmindre det er essentielt for forskningsformålet.
- Når der tilbageholdes information fordi det er essentielt for forskningsformålet, skal yderligere information gives til deltagerne så hurtigt, det er muligt. Der skal tages hensyn til at den yderligere information ikke er i konflikt med den oprindelige information i samtykkeerklæringen.
- Deltagere skal informeres før forskningens start om deres ret til trække sig fra studiet, også uden at give en grund hertil, på hvilket som helst tidspunkt under dataindsamlingen. Det skal være klart hvordan betalingen af deltageren påvirkes af en tilbagetrækning.
Privatliv og databeskyttelse
- Deltagere skal give samtykke til at deres data bruges til forskningsformål.
- Den indsamlede data skal så vidt muligt være anonym og fortrolig.
- Som udgangspunkt skal data indsamles anonymt. Dette er undtaget når det er nødvendigt for forskningsformålet eller hvis det er praktisk umuligt.
- Når personhenførbare data indsamles f.eks. i forbindelse med betaling, skal de opbevares separat fra forskningsdata. Før der laves analyser skal forskningsdata krypteres eller gøres anonymt og alle forbindelser mellem personer og forskningsdata skal destrueres.
- Alle personhenførbare data samlet gennem forskning er fortroligt medmindre andet er aftalt på forhånd. Hvis det ikke er muligt at sikre komplet fortrolighed, skal deltagerne informeres i forvejen og give særligt samtykke til at frigive deres information.