Wake-up call i 8. klasse giver højere karakterer og mere uddannelse

Indtil skoleåret 2024/2025 blev elever i 8. klasse halvvejs inde i skoleåret vurderet parate eller ikke-parate til at begynde på en ungdomsuddannelse. Men i 2023 besluttede et enigt Folketing at afskaffe den såkaldte uddannelsesparathedsvurdering (UPV). Et nyt forskningsstudie viser imidlertid, at for de elever, som i 8. klasse havde et karaktergennemsnit lige under 4 og derfor blev erklæret fagligt ikke-uddannelsesparate, fungerede uddannelsesparathedsvurderingen som et wake-up-call, der fik dem til at øge deres indsats i skolen, så de kunne blive erklæret uddannelsesparate ved revurderingen året efter. Det bevirkede, at de forbedrede deres resultater ved folkeskolens afgangsprøve, og at de i højere grad gennemførte en gymnasial uddannelse og var startet på en videregående uddannelse 5 år efter uddannelsesparathedsvurderingen. Samtidig skete det ikke på bekostning af elevernes trivsel. 

Det er nyt, at vi i studiet kan påvise, at en negativ evaluering af elevens mulighed for at fortsætte i uddannelsessystemet ikke nødvendigvis er skadelig for eleverne

^{Søren Albeck Nielsen, adjunkt, TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Økonomi, Aarhus Universitet}

Wake-up call

Det viser et nyt forskningsstudie, der er publiceret i det anerkendte tidsskrift Journal of Public Economics. Studiet er gennemført  af Søren Albeck Nielsen, adjunkt ved TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, og lektor Thorbjørn Sejr Guul, der er lektor ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet og associate ved TrygFondens Børneforskningscenter. Søren Albeck Nielsen siger:

”International forskning har vist, at det kan have skadelige konsekvenser for elever i grundskolen, hvis negative bedømmelser af deres faglige præstationer forbindes direkte med konsekvenser, som for eksempel at de skal gå en klasse om eller ikke får adgang til en uddannelse. Derfor er det nyt, at vi i studiet kan påvise, at en negativ evaluering af elevens mulighed for at fortsætte i uddannelsessystemet ikke nødvendigvis er skadelig for eleverne, hvis den gives tidligt og kombineres med en reel mulighed for at reagere. Det peger på, at timing og design er afgørende i udformningen af adgangskrav og vurderinger forud for optagelse på en uddannelse: Hvis signalet om, hvorvidt elevens faglige niveau er tilstrækkeligt, gives tidligt og tydeligt, og konsekvenserne ikke er endelige, kan en negativ vurdering fungere som et produktivt wake-up call for eleverne.”

I 9. klasse forbedrede de deres afgangskarakterer mere end deres uddannelsesparate kammerater

^{Thorbjørn Sejr Guul, lektor, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet, associate ved TrygFondens Børneforskningscenter}

Øget indsats gav bonus  

I studiet udnytter forskerne, at der med indførelsen af uddannelsesparathedsvurderingen i 2015 blev indført en fast karaktergrænse for, hvornår man i 8. klasse blev erklæret fagligt uddannelsesparat eller ikke-uddannelsesparat.  Elever lige over og under grænsen ligner hinanden meget men vurderes fagligt meget forskelligt. Derfor kan forskerne ved hjælp den statistiske metode Regression Discontinuity Design undersøge effekten af at blive vurderet ikke-uddannelsesparat. Ved at koble uddannelsesparathedsvurderingen med registerdata og trivselsmålingerne kan de ligeledes følge elevernes uddannelsesforløb flere år frem og analysere mekanismerne bag.

Analyserne viser, at den negative uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse fik eleverne til at øge deres indsats i skolen. Det ses ifølge forskerne ved, at de i trivselsmålingerne i 8.og 9. klasse i højere grad end deres uddannelsesparate kammerater svarede, at de er målrettede og koncentrerede i timerne. Samtidig skar de i 9. klasse ned på deres fritidsarbejde, der tog tiden fra lektierne. Og det gav bonus over tid, fortæller Thorbjørn Sejr Guul:  

”Den øgede indsats kunne ikke aflæses i resultaterne fra nationale læsetest i 8. klasse, som eleverne tog så kort tid efter uddannelsesvurderingen, at adfærdsændringen næppe har nået at virke. Men i 9. klasse forbedrede de deres afgangskarakterer mere end deres uddannelsesparate kammerater. De positive effekter var stærkest for piger og elever med lavt uddannelsesniveau i hjemmet, men alle elevgrupper havde gavn af de ændringer i indstilling og adfærd, som den negative uddannelsesparathedsvurdering satte i gang.”  

Til gengæld oplevede de ikke-uddannelsesparate elever ikke højere grad af støtte fra lærerne end deres uddannelsesparate kammerater. Og skoler og forældre iværksatte heller ikke flere større tiltag for dem end for deres kammerater, der kan have bidraget til deres positive udvikling, som for eksempel intensive læringscamps, specialundervisning eller skoleskift.  

Mere trygge og mindre ensomme

Væsentligt er også, at uddannelsesparathedsvurderingen målt med den nationale trivselsmåling ikke påvirkede elevernes trivsel negativt. Tværtimod viser målingen, at de ikke-uddannelsesparate elever i både 8. og 9. klasse var signifikant mere følelsesmæssigt stabile og følte sig mere trygge, accepterede og mindre ensomme end deres uddannelsesparate kammerater, som netop sneg sig op over karaktergennemsnittet på 4 i 8. klasse. Om dette siger Søren Albeck Nielsen:  

”Den positive udvikling kan hænge sammen med, at vi alene ser på elever, der blev erklæret fagligt ikke-uddannelsesparate, og som efterfølgende øgede deres indsats og rykkede sig fagligt. Det kan også have ført til en mere aktiv deltagelse i undervisningen og klassens faglige fælleskab. For elever, der blev erklæret ikke-uddannelsesparate på grund af manglende personlige eller sociale kompetencer, kan billedet se anderledes ud – men den gruppe indgår ikke i vores analyse.”

Fakta

Vi bestræber os på at leve op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. Derfor er artiklen suppleret med følgende oplysninger: