”Vi håber at kaste lys over, hvorfor nogle bliver mere voldelige end andre, og også hvorfor det kan være svært at ændre på. Fordi selvom folk flytter til et mere sikkert sted med bedre politi og et mere velfungerende retssystem, så stoler de ikke nødvendigvis på, at disse instanser vil hjælpe dem, og derfor ender de med at tage nogle kulturelle adfærdsmønstre med sig,” siger Martin Vinæs, lektor i statskundskab fra Aarhus BSS på Aarhus Universitet.  

Hvordan det at blive dræbt hænger sammen med selv at være mere voldelig, vender vi tilbage til. 

Med data om millioner af amerikanere er Martin Vinæs kommet frem til, at den historiske drabsrate i en migrants fødestat stærkt forudsiger deres risiko for at blive ofre for drab, selv efter at de er flyttet til en ny og tryggere stat.  

Analysen peger desuden på, at årsagen til dette kan være, at kulturelle tilpasninger til farlige omgivelser – som overdreven selvstændighed og villighed til at forsvare sig med magt – kan leve videre, selv når man flytter til tryggere steder.  

Martin Vinæs forsker i boligpolitik og byudviklingspolitik, og denne gang ville han finde ud af, hvorfor nogle steder er mere voldelige end andre. Ideen opstod fra en mere generel interesse i, hvad der gør, at nogle mennesker er mere tilbøjelige til at begå voldelig kriminalitet end andre. Kunne det hænge sammen med, hvor de kom fra?

”Vi var meget overraskede over, at vi kunne se mønsteret så tydeligt. Folk, der i øvrigt er ens og bor det samme sted, har helt forskellig risiko for at blive slået ihjel, afhængig af hvor de kommer fra.” 

^{Martin Vinæs, lektor, Institut for Statskundskab}

Tydeligt mønster 

For bedre at forstå, hvad Martin Vinæs og kollegaerne kiggede efter, tager vi lige et eksempel. Det starter i 1930’ernes USA. På denne tid var Kentucky USA’s voldeligste stat for hvide. Mens Wisconsin i den samme periode var en af de mest trygge. 

Tag så henholdsvis en mand fra Kentucky og en mand fra Wisconsin og flyt dem til Los Angeles County i Californien. Selvom ham fra Kentucky er flyttet et tryggere sted hen og nu bor i den samme stat som ham fra Wisconsin, er kentuckianeren stadig meget mere udsat for at blive dræbt end ham fra Wisconsin.  

”Vi var meget overraskede over, at vi kunne se mønsteret så tydeligt. Folk, der i øvrigt er ens og bor det samme sted, har helt forskellig risiko for at blive slået ihjel, afhængig af hvor de kommer fra,” siger Martin Vinæs. 

På tværs af generationer 

Det er desuden interessant, at sammenhængen mellem voldsraten i staten, man er født i, og ens sandsynlighed for at dø af vold følger med én på tværs af generationer. Både dem, der flyttede fra voldelige stater i 1959-1961, 1979-1991 og 2000-2017, bærer noget af voldens arv med sig i dag. 

Studiet viste, at den forhøjede risiko også var til stede for dem, som normalt ikke er i høj risiko for dødbringende vold, nemlig gifte kvinder, ældre, folk med højere uddannelse og folk med højere indtægt.  

Heller ikke at migranterne selv skulle have valgt at flytte til farligere områder i den nye stat, kan forklare den forhøjede risiko. At voldsofrene oftere ejede et skydevåben kunne heller ikke være forklaringen, fordi sammenhængen var den samme for andre typer af drab end skuddrab. 

"Hvis du kommer fra et sted, der er dobbelt så farligt, så tager du omtrent halvdelen af den risiko med dig videre til det nye sted, du flytter til.” 

^{Martin Vinæs, lektor, Institut for Statskundskab} 

Mere udsat end naboen 

At årsagen til den højere risiko for at dø af vold ikke skyldtes, at tilflytterne bosatte sig i farlige dele af den nye stat, kan forskerne forklare ved at sammenligne med de lokale beboere i det samme område. Her viser studiet, at også sammenlignet med de lokale er personer, som er flyttet dertil fra en utryg stat, mere tilbøjelige til at dø af vold.  

Vi kan eksemplificere det med 1.385.640 personer, som flyttede fra det utrygge Kentucky til Ohio og Indiana i årene 1959-1961. Tilflytterne fra Kentucky døde hele tre gange oftere af vold end deres naboer, som havde boet i Ohio og Indiana hele livet (5,3 versus 1,8 per 100.000). 

”Hvis du kommer fra et sted, der er dobbelt så farligt, så tager du omtrent halvdelen af den risiko med dig videre til det nye sted, du flytter til,” forklarer Martin Vinæs. 

Den tydeligste sammenhæng så forskerne for deres data fra 1959-1961, mens dataene fra 2000-2017 viser en lidt mindre effekt.  

”Effekten falder med årene, men det skyldes blandt andre ting, at den generelle dødelighed som følge af drab er faldende i USA. Selvom graden af voldelighed er blevet mindre over hele USA, er forskellene på tværs af staterne der dog stadig,” siger Martin Vinæs. 

Kulturen flytter med 

For at forstå, hvordan folks fødestat hænger sammen med deres risiko for at blive dræbt, har forskerne lavet en stor spørgeskemaundersøgelse med 7494 deltagere.  

”Vi tænkte, at det kunne være interessant at finde ud af, hvordan de her mennesker tænker, for vi troede, at deres tanker og holdninger kunne være en mekanisme, der forklarede, hvorfor de stadig havde forhøjet risiko for at dø af vold, selvom de var flyttet væk fra deres voldelige fødestat,” siger Martin Vinæs. 

Besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen viste, at personerne fra de historisk farlige stater har tilpasset sig de farlige omgivelser, de kom fra, og bringer denne måde at være på med sig ind i de nye omgivelser, når de flytter.  

”Årsagen lå ikke i, at de var mere socialt udsatte, men snarere i, at de havde en anden tilgang til selvforsvar.  Flere mente, at hvis de selv eller deres familie fik problemer, skulle de løse dem selv frem for at søge hjælp hos myndighederne. Det viser, at kulturelle tilpasninger til farlige omgivelser – som at tage sagen i egen hånd og være tilbøjelig til at forsvare sig med magt – kan leve videre, selv når man flytter til tryggere steder,” siger Martin Vinæs.   

Vold avler vold 

Personer med rødder i historisk utrygge stater ser typisk verden som et farligt sted, de reagerer mere voldeligt og aggressivt, og de værdsætter det at være hård. Desuden har man ikke tillid til politiet, men sætter i stedet sin lid til sig selv og familien i voldelige situationer.  

Disse tilpasninger kan have holdt dem trygge i historisk farlige stater, men det kan øge deres udsathed for fare i tryggere stater – fordi vold avler vold. Når du selv er tilbøjelig til at løse vold med vold, er du også nogle gange på modtagerenden af volden, lyder ræsonnementet. 

”Mange af de folk, som kommer fra farlige steder – både i USA og Danmark – lever et liv, som er ekstremt utrygt. Det er ikke en rar måde at leve på – det er med livet som indsats,” siger Martin Vinæs og fortsætter: 

”De udvikler en æreskultur, netop fordi de skal beskytte sig selv og deres familie.” 

"Kulturelle tilpasninger til farlige omgivelser – som at tage sagen i egen hånd og være tilbøjelig til at forsvare sig med magt – kan leve videre, selv når man flytter til tryggere steder.” 

^{Martin Vinæs, lektor, Institut for Statskundskab}

Svært at bryde voldens arv 

Tidligere forskning, f.eks. fra udsatte boligområder, hvor der også er meget vold, viser, at folk, som bor i disse områder, kan ende med at udvikle en anden måde at tage vare på sig selv på. Det handler for dem om at gøre sig så farlig som mulig overfor andre for på den måde at signalere: ’Du skal ikke komme efter mig, for så slår jeg bare hårdere igen!’  

”Det kan være rationelt nok, hvis du ikke har mulighed for at ringe til politiet, men det vil også tit ende i vold og konflikter,” siger Martin Vinæs.  

Netop den mekanisme genfinder Martin Vinæs og kollegaerne i deres nye studie. Analysen viser, at man ikke bare kan flytte sig væk fra volden. En person født i en historisk tryg stat forbliver tryg, hvor end denne person flytter hen, mens personer født i historisk utrygge stater stadig væk står overfor en større risiko for at dø af vold, når de flytter.  

Ifølge Martin Vinæs understreger det, hvor svært det er at frigøre sig helt fra sin baggrund. 

”Der er også noget ironisk i, at man jo blandt andet nok flytter, fordi man gerne vil et sikrere sted hen, men at man så alligevel ender med ikke at være så sikker. Omtrent halvdelen af risikoen tager du med dig. Det kan vi jo ikke være helt tilfreds med som samfund,” siger Martin Vinæs. 

Fakta

Vi bestræber os på at leve op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. Derfor er artiklen suppleret med følgende oplysninger: