Hvad sker der med den arbejdsindsats, vi yder, når vi som henholdsvis kvinder og mænd udsættes for ulighed i lønnen for det samme stykke arbejde, og hvad sker der, når uligheden forklares med, hvilket køn man tilhører? 

Det har tre forskere fra henholdsvis Aarhus BSS på Aarhus Universitet og Maastricht University i Holland sat sig for at undersøge. Igennem i alt fem studier har forskerne målt, hvordan ulighed i løn og kønsdiskrimination påvirker arbejdsudbuddet. Og resultatet er ganske markant.

Når forskerne sammenligner arbejdstagere, som arbejder for en given løn, i studierne, medfører en tydelig kønsdiskrimination på ulighed i lønnen en 10 procents nedgang i den arbejdsindsats, som arbejdstagerne er villige til at yde, i forhold til arbejdstagere, som oplever den samme lønforskel dog ikke på grund af deres køn. 

Dette er den rene negative effekt af kønsdiskrimination; hvor meget en simpel ændring i baggrunden for ulighed i lønnen nedsætter arbejdsudbuddet. 

Når kønsdiskriminationen i stedet sammenlignes med den situation, hvor arbejdstagerne oplever lige løn, er nedgangen i arbejdsudbuddet hele 14 procent, viser studierne. 

I vores studier kan arbejdstagerne ikke straffe deres arbejdsgiver ved at nedsætte arbejdsindsatsen. Så de arbejder mindre, selv om de dermed kun straffer sig selv

^{Adjunkt Nickolas Gagnon, Institut for Økonomi, Aarhus BSS}

Fire løn-grupper 

”Vores studie viser, at kønsdiskrimination nedsætter vores arbejdsindsats, og vi kan i studierne udelukke andre årsager. Så det er den helt rene effekt, vi ser,” forklarer adjunkt Nickolas Gagnon, Institut for Økonomi på Aarhus BSS. Han er en af forfatterne på studiet, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Political Economy. De øvrige forfattere er lektor Kristof Bosmans og professor Arno Riedl fra Maastricht Universitet. 

I de tre hovedstudier har forskerne ”hyret” godt 4.000 deltagere eller arbejdere i Storbritannien gennem den Oxford-baserede database Prolific. Jobbet bestod i at genskrive sætninger, som de fik præsenteret, hvilket skulle efterligne simpelt kontorarbejde. Efterhånden blev sætningerne længere. 

Lønnen var en akkordløn pr. korrekt færdiggjort sætning og bestod af to tariffer – én på £0,03 og en på £0,06. 

Arbejderne blev nu sat sammen to og to og placeret i én af fire forskellige kategorier: 

1. Samme lave løn 
2. Samme høje løn 
3. Forskellig løn uden forklaring 
4. Forskellig løn med forklaringen køn. 

Arbejderne blev orienteret om den andens løn. I kategori 3 fik de ikke nogen forklaring på lønforskellen, mens deltagerne i kategori 4 udtrykkeligt blev informeret om, at lønforskellen skyldtes køn. Den høje og den lave løn var ligeligt fordelt mellem henholdsvis mænd og kvinder. 

Kvinder reagerer mere negativt end mænd 

”Og det er et ganske interessant mønster, vi ser. Hvad angår de lavest lønnede arbejdere, reagerer kvinder langt mere negativt på at blive diskrimineret i kategori 4 i sammenligning med de lavest lønnede arbejdere i kategori 3. Kvindernes arbejdsindsats falder 20 procent sammenlignet med lige løn i kategori 1, mens der ingen forskel er mellem at arbejde med ulige løn i kategori 3 og lige løn i kategori 1. I modsætning til kvinder reagerer mænd ikke specielt på negativ kønsdiskrimination (kategori 4 vs. kategori 3), men vi finder nogen tegn på, at de reducerer arbejdsindsatsen i forhold til lige løn i kategori 1,” siger Nickolas Gagnon. 

For de højest lønnede arbejdere reagerer mændene negativt på positiv diskrimination, mens denne reaktion for kvindernes vedkommende ser ud til at være positiv, men er dog statistisk set ikke signifikant. 

Studierne viser, at det især er demotivation, der er den bærende kraft bag nedgangen i arbejdsudbuddet ved diskrimination. 

I ét af studierne påviser forskerne desuden, at det end ikke er nødvendigt udtrykkeligt at bekræfte, at der er tale om kønsdiskrimination. At øge sandsynligheden for, at det er kønsdiskrimination, er nok til at arbejdsindsatsen falder. 

”Der er en psykologisk effekt her, som måske er overset. En væsentlig forklaring på det faktum, at kvinder tjener mindre end mænd, er, at kvinder generelt arbejder mindre på grund af nedsat tid, barsel og andet, men vores studier viser, at det delvist kan være en ond spiral, som skal brydes,” siger Nickolas Gagnon. 

”Det interessante i studiet er jo også, at i den kontrollerede ramme i vores studier kan arbejdstagerne ikke straffe deres arbejdsgiver ved at nedsætte arbejdsindsatsen. Så de arbejder mindre, selv om de dermed kun straffer sig selv og ingen andre økonomisk,” siger Nickolas Gagnon. 

Hvad er prisen på samfundsniveau? 

Studiet påviser, at kønsdiskrimination påvirker arbejdsudbuddet negativt, men studiet viser ikke, hvor stor en del af løngabet der generelt kan forklare nedgangen i arbejdsudbud på samfundsniveau. Det opfordrer forskerne fremtidig forskning til at se nærmere på. 

Efter at have gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 401 kvindelige deltagere, som havde angivet, at de på et tidspunkt havde oplevet moderat til kraftig kønsdiskrimination på det virkelige arbejdsmarked, har forskerne dog identificeret nogle vigtige indikatorer. 

86 procent svarede, at diskriminationen havde påvirket deres motivation, 61 procent svarede, at deres produktivitet var faldet, og 29 procent angav, at de havde forladt jobbet på grund af diskrimination. 

“Det kunne også være interessant for fremtidig forskning at se på, hvor stor afstanden skal være i lønnen, før den begynder at påvirke arbejdsudbuddet,” siger Nickolas Gagnon. 

Fakta

Vi bestræber os på at leve op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. Derfor er artiklen suppleret med følgende oplysninger: