Hvad har en fodboldkamp, der blev dømt af den italienske stjernedommer Pierluigi Collina, til fælles med et dansk kommunalvalg?

-----

At resultatet må betragtes som usædvanligt retfærdigt.

Danske valg er frie og fair, og vi har et af de stærkeste demokratier i verden, skriver tre forskere fra Institut for Statskundskab ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet i en ny forskningsartikel.

Alligevel konkluderer de, at taberne af kommunalvalget i 2021 var bekymrede for, hvor retfærdigt valget var gået til. Betydeligt mere end vinderne. 

Roman Senninger, Martin Bækgaard og Henrik Seeberg, som de tre forskere hedder, lavede en spørgeskemaundersøgelse blandt kandidater i alle 98 kommuner få uger efter valget. Forskningen er nu udgivet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Politics.  

Her skriver forskerne, at tabernes reaktion på den ene side er paradoksal og på den anden side kan ses som en normal menneskelig reaktion på skuffelse.

”Tabernes reaktion skyldes formentlig en almenmenneskelig tilbøjelighed, som vi også finder i sport. Taber man en tæt fodboldkamp, kan man være tilbøjelig til at brokke sig over dommeren. Pointen er bare, at det ikke giver mening i forbindelse med danske valg. Det svarer til at brokke sig over den skaldede dommerlegende fra Italien, Pierluigi Collina, der dømte mange af de store finaler omkring årtusindskiftet. Han er den sidste, vi kan forvente afgørende fejl fra,” siger Roman Senninger, lektor ved Institut for Statskundskab.

Og det er netop afgørende forhold for et demokratisk valg, som kommunalvalgskandidaterne er blevet bedt om at forholde sig til.

Det er okay at være skuffet, men brokkeriet har med al sandsynlighed ikke noget alvorligt på sig, og det bedste, vi kan gøre, er måske at give dem et kram

Lektor Roman Senninger, Institut for Statskundskab, Aarhus BSS

Mediernes og stemmetællernes skyld

Taberne var betydeligt mere tilbøjelige end vinderne til at mene følgende: 

• Den kommunale forvaltning er ikke neutral og upartisk, når der er kommunalvalg. 
• Valget foregik på en uretfærdig og partisk måde. 
• Valgresultatet afspejler ikke vælgernes ønsker. 
• Medierne favoriserede nogle kandidater og partier fremfor andre i forbindelse med valgdækningen. 

Kandidaterne evaluerede valget på en skala fra 1 (helt enig) til 5 (helt uenig), og taberne placerede sig systematisk næsten et halvt point lavere end vinderne. 

Den lave score kan næppe tilskrives meget andet end selve nederlaget, vurderer forskerne. De anvender nemlig et forskningsdesign, der gør det muligt at udelukke en masse andre årsager, forklarer Roman Senninger. 

”Vi har fokuseret på kandidater, som vandt eller tabte med ganske få stemmer og dermed har haft lige vilkår og muligheder for at komme ind i en kommunalbestyrelse. Udsvingene mellem tabernes og vindernes svar findes også mellem kandidater fra samme parti. Så det kan ikke være meget andet end selve forskellen på sejr eller nederlag, der gør forskellen i deres svar.”    

Ingen udsigt til brændende rådhuse

Den nye forskning er den første af sin slags internationalt. Forskningsmæssigt ved man meget lidt om, hvordan valgnederlag påvirker politikere.  

Til gengæld, påpeger Roman Senninger, har vi de seneste år med Trump i USA og Bolsonaro i Brasilien set foruroligende eksempler på tabere, der har givet medier og valgadministration skylden for deres nederlag, hvorefter deres vælgere er gået på barrikaderne. 

Og netop effekten på vælgerne eksisterer der en del viden om. Tidligere forskning har vist, at også vælgere påvirkes negativt af valgnederlag, og at politikernes kommunikation kan påvirke vores tiltro til et valgresultat. 

”Jeg ser ingen grund til at frygte brændende rådhuse eller optøjer i Danmark, men mere polarisering og mindre sympati for politiske modstandere er også noget, vi ser her. Samtidig har sociale medier gjort det nemmere for tabende kandidater at påvirke os vælgere og vores opbakning til demokratiet,” siger Roman Senninger. 

Derfor mener han, at der kan være grund til både opmærksomhed og handling. 

”Måske bør de politiske partier gøre mere ud af at gribe deres tabende kandidater. Det er personer, der har lagt et kæmpe arbejde i at blive valgt ind og gøre deres indflydelse gældende, og ofte står de tilbage uden indflydelse i hverken byrådet eller partiet.” 

Han og kollegerne opfordrer desuden os alle til at være kritiske, hvis vi møder tabende kandidater, der ”brokker sig over dommeren”. 

”Det er okay at være skuffet, men brokkeriet har med al sandsynlighed ikke noget alvorligt på sig, og det bedste, vi kan gøre, er måske at give dem et kram,” siger Roman Senninger, lektor i statskundskab ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet. 

Fakta

Vi bestræber os på at leve op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. Derfor er artiklen suppleret med følgende oplysninger:

Studietype	Spørgeskemaundersøgelse kombineret med et såkaldt regressionsdiskontinuitetsdesign, som gør det muligt at sammenligne kandidater, der lige akkurat vandt eller tabte, og dermed opnå stærkere kausale konklusioner.
Eksterne samarbejdspartnere	Ingen
Ekstern finansiering	Carlsbergfondet og Danmarks Frie Forskningsfond
Interessekonflikt	Ingen
Andet	Nej
Link til videnskabelig artikel	Unsuccessful Candidates Are More Concerned About Electoral Fairness than Election Winners
Kontakt	Roman Senninger